Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DDR-sag afvises

En rapport fra Udenrigsministeriet frikender undersøgelsen af belejringen i 1988 af den danske DDR-ambassade.

BERLIN/KØBENHAVN

Det danske udenrigsministerium afviste i aftes blankt den kritik, der er rejst af undersøgelsen omkring belejringen af Danmarks ambassade i Østberlin 1988.

I en rapport søger ministeriet at imødegå de påstande, som bl.a. talsmanden for belejrerne, Wolfgang Mayer, har fremsat i en doktorafhandling. Også papirer fra Stasi-arkiverneafvises.

Mayer var en af 18 østtyske belejrere, som natten til 10. september 1988 blev hentet af DDR-betjente på ambassaden. Afhentningen skete efter anmodning fra den daværende ambassadør Erik Krog-Meyer.

Et centralt dokument fra DDRs sikkerhedspoliti viser således, at en dansk diplomat var indforstået med anvendelse af politimagt mod belejrerne mindre end tre timer efter aktionens begyndelse. Af beretningen til Folketinget fremgår det, at der gik et halvt døgn, før Danmark gav tilladelsen. Udenrigsministeriets nye rapport siger, at dokumentet ikke kan læses som en anmodning »om politimæssig indskriden, men højst som et referat af, at spørgsmålet om magtanvendelse havde været berørt som en fremtidig eller hypotetisk mulighed, og at muligheden ikke var blevet afvist«.

Wolfgang Mayer sagde i aftes, at han ikke var overrasket over resultatet. »Jeg formoder, at de ansvarlige beskytter hinanden. Det er jo forståeligt,« erklærede han fra sit hjem i Erfurt.

Tidligere folketingsmedlem Bjørn Elmquist, der var formand for udvalget bag beretningen 1988, kritiserer undersøgelsens form: »Det virker aldrig troværdigt, når en part selv skal undersøge sin egen troværdighed. Derfor er det vigtigt, at der nu kommer nogle uvildige ind.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.