Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danskere skal reklamere for Israel

Israel vil hyre op mod 1000 danskere som meningsagenter. De skal forbedre Israels anseelse herhjemme.

Særligt Israel-venlige danskere skal i den kommende tid rekrutteres som meningsagenter for staten Israel.

Op mod 1000 såkaldte "allierede" skal proaktivt være med til at pleje Israels politiske interesser gennem bl.a. positive budskaber i medierne og via støttedemonstrationer, skriver Berlingske Tidende.

Den israelske ambassadør, Arthur Avnon, skal ifølge det israelske dagblad Haaretz levere en liste med 1000 navngivne danskere, når de europæiske ambassadører holder konference i udenrigsministeriet i Jerusalem den 16. januar.

Det er den kontroversielle israelske udenrigsminister Avigdor Lieberman, der har ønsket en PR-kampagne i udvalgte europæiske lande for at forbedre Israels anseelse.

Ud over Danmark er det bl.a. Storbritannien, Italien, Frankrig, Spanien, Tyskland, Holland og Norge, som i sidste uge modtog en fax, der udstikker de basale retningslinjer i den nye kampagne.

Ifølge Haaretz har den israelske udenrigsminister personligt lagt stor vægt på den nye kampagne, og af samme grund er PR-budgetterne på de udvalgte ambassader blevet fordoblet i 2011, skriver avisen.

De agitatorer, der skal hjælpe med at gennemføre den israelske kampagne, skal findes blandt journalister og politikere, blandt aktivister i det akademiske miljø og blandt studenterorganisationer samt blandt medlemmer af de jødiske samfund og aktivister i kristne organisationer.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.