Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Befrielsen er stadig vigtig

Danmarks befrielse er ligesom selve besættelsen det bedste referencepunkt, vi har til at forstå og diskutere krig i verden i dag, mener leder af Frihedsmuseet, Esben Kjeldbæk.

Sådan så Rådhuspladsen i København ud 4.maj 1955, da ma nfejrede 10-året for Danmarks befrielse.
Sådan så Rådhuspladsen i København ud 4.maj 1955, da ma nfejrede 10-året for Danmarks befrielse.

Når vores soldater kæmper i Afghanistan, og når medierne beretter om krig, besættelse og undertrykkelse i verden, er danskernes bedste referencepunkt besættelsen under 2. Verdenskrig.

Besættelsen hjælper os til at huske, at vi lever i et frit, demokratisk land, og at man altid har et valg om at kæmpe mod undertrykkelse eller ej.

Det siger lederen af Frihedsmuseet i København, Esben Kjeldbæk. 

Han mener derfor, at besættelsen, og modstandskampene er værd at huske på - og det samme gælder dagen for Danmarks befrielse 4.maj 1945, for præcis 65 år siden i dag.

- Det var sidste gang, Danmark var i krig, og derfor kan tiden bruges som sammenligningspunkt for de krige og den undertrykkelse, vi hører om fra hele verden i dag. På den måde kan vi bedre forstå konflikterne, siger Esben Kjeldbæk og fortsætter:

- Derudover er krigen god til at illustrere, at vi altid har et valg om at kæmpe imod eller lade stå til. Frihedskampene viste, at almindelige mennesker tør kæmpe, når andre ikke gør.

Og indtil Danmark – måske – engang bliver besat igen, tror museumslederen, at vi vil blive ved med at vende blikket mod verdenskrigene og besættelsen, når vi skal forstå verdens konflikter og kampene for frihed.

Krigen går ikke i glemmebogen

Og selvom det efterhånden er mange år siden, Danmark blev befriet, frygter Esben Kjeldbæk ikke, at dagen er på vej til at gå i glemmebogen.

- På Frihedsmuseet kan vi se, at mange unge mennesker interesserer sig for besættelsen og befrielsen. 24 procent af vores besøgende er under 30 år, siger han.

LÆS OGSÅ: Unge over hele landet fejrer 4. maj

En analyse fra Rambøll viste ellers i sidste måned, at kun hver sjette danske unge mellem 18 og 25 år overhovedet ved, hvad der skete 9.april 1940 – dagen hvor Danmark blev besat af tyskerne.

Men det bekymrer ikke museumslederen.

- Man kan ikke opgøre de unges viden i, om de kender bestemte datoer. Det er mange år, siden skolerne stoppede med at lære eleverne tal udenad, siger han og fortsætter:

- Hvis man i stedet spurgte dem, hvad Holocaust eller nazisme er, er jeg sikker på, at de fleste kan give uddybende svar. Så krigen fylder stadig meget selv for unge danskere, og derfor tror jeg også befrielsen vil blive husket og have betydning mange år endnu.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.