Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Søde drømme -

sure kendsgerninger

I næste uge vil EUs udenrigsministre igen vise, hvor vanskeligt det er at gennemføre selv den mindste forbedring af markedsadgangen for verdens fattigste lande. Man beslutter nemlig at udskyde de ellers lovede toldnedsættelser for bananer til 2002-2006 - mens sukker og ris må vente helt til 2006-2008, før tolden fjernes. Bedre markedsadgang er ellers en tvingende nødvendighed. De mindst udviklede landes andel af verdenshandelen er stærkt faldende og udgør i dag sølle 0,4 procent. En åbning af EUs markeder vil derfor potentielt kunne være til stor gavn for verdens fattigste lande.

Ingen har bekæmpet toldnedsættelserne mere indædt end sukkerindustrien. De omkring 300.000 europæiske sukkerproducenter føler sig truet, på trods af en fortsat høj beskyttelse i form af prisgarantier, subsidier, kvoter, kvalitetskrav og en række andre beskyttelsesformer. Men frygten er stærkt overdreven. Det er urealistisk, at en afrikansk landmand med en årlig indtjening på 230 dollars om året, nogensinde vil kunne konkurrere med landmænd i EU, som gennemsnitligt modtager 20.000 dollars om året i subsidier. International handel med sukker har nemlig intet at gøre med produktionspris, konkurrencedygtighed eller klimaforhold. Det vigtigste element er mængden af støtte, som gennemsnitligt udgør en tredjedel af sukkerets værdi og i EUs tilfælde ligger helt i top med hele 60 procent. Regningen betales af os forbrugere og af u-landene, som fratages ellers oplagte eksportmuligheder og i mange tilfælde må se deres industrier gå til grunde på grund af dumping bl.a. fra EU.

Der burde være rigeligt med argumenter for en liberalisering af EUs sukkersektor. En liberalisering ville øjeblikkelig få verdensmarkedsprisen til at falde med adskillige procent. For forbrugerne ville det betyde billigere sukker, og for u-landene ville det betyde beskyttelse af egne markeder og en øget eksport. Men sukkerproducenterne stritter imod, og EU-regeringerne, med undtagelse af Danmark, lytter efter. Al snak om frihandel bliver endnu en gang gjort til skamme. OECD landenes handelsregler og støtteordningerne vurderes til at koste u-landene omkring 700 mia. dollars i tabte eksportindtægter hvert eneste år - svarende til 14 gange mere end de modtager i udviklingsbistand. Set i denne sammenhæng er toldnedsættelserne i EU ganske moderate om end med stor politisk betydning. Det er nemlig det første konkrete initiativ, hvor EU yder en udstrakt hånd i WTO forhandlingerne til de mange u-lande, som endnu ikke havde haft gavn af handelsliberaliseringerne. Men det er desværre fortsat den handelsprotektionistiske og ulandsfjendtlige dagsorden, som er herskende i EU.

Morten Emil Hansen

Informationsmedarbejder

U-landsorganisationen Ibis

Hvad med

partistøtten, Bendt?

Kronikken i Berlingske Tidende 10. februar er skrevet af formanden for Det Konservative Folkeparti, Bendt Bendtsen. Den bærer titlen »Mindre i skat - flere i arbejde«. Ca. halvdelen af kronikken argumenterer mod princippet om, at fagforeningskontingenter er skattefrie. De Konservative har endog »meget, meget svært ved at se, hvorfor fagforeninger skal have statstilskud i form af fradrag for fagforeningskontingenter«.

Jeg er uenig med Bendt Bendtsen. Og jeg bliver stødt over den nedladende holdning over for fagforeninger, som Bendtsen udtrykker ved at sammenligne fagforeninger med idrætsforeninger eller andre foreninger, som enhver kan melde sig ind i. Fagforeninger er jo ikke blot tilfældige foreninger, der alene har til opgave at tilbyde fritidsaktiviteter eller pleje hobbyer. Fagforeningerne er en betydende del af det danske velfærdssamfund, både som medskabere, vedligeholdere og udviklere heraf. Det kan ikke være ukendt for konservative, at en stor del af årsagen til, at vi har et roligt, velfungerende og effektivt arbejdsmarked, skyldes fagforeningerne. Det er endvidere en kendsgerning, at mange af de foranstaltninger, der er etableret på arbejdsmarkedet til at støtte og hjælpe medarbejdere, der kommer i den ene eller anden klemme, skyldes fagforeningerne. Fagforeningernes repræsentanter medvirker også i stor stil til at løse konflikter på arbejdspladserne. Og det er helt generelt erkendt, at gode arbejdspladser forudsætter et godt samspil mellem ledelsen og medarbejdere og deres repræsentanter.

At have et kvalificeret beredskab på medarbejdersiden til at give ledelsen med- og modspil kræver naturligvis resurser. De kommer alene fra fagforeningens medlemmer.

Jeg tror da, at det spiller en rolle for medlemskabet for nogen, at kontingentet er fradragsberettiget. Men den pris har samfundet råd til at betale. Skulle fradragsretten forsvinde og medlemmerne derfor melde sig ud af fagforeningen, ville arbejdsmarkedet lide ubodelig skade. Det vil simpelt hen være en kniv i hjertet på den danske model, som mange lande misunder os.

Det undrer mig i øvrigt såre, at Bendt Bendtsen farer så hårdt frem mod det, han kalder statsstøtte til fagforeninger. Jeg kan ikke lade være at sammenligne med statsstøtten til politiske partier. Det rejser en række spørgsmål: Er det en bedre sag at give statsstøtte til politiske partier? Hvem er det egentlig, der får gavn af den? Hvilke lønninger betaler de politiske partier til deres partisekretærer og mediefolk, jf. Bendtsens bemærkninger om, at SiDs journalister aflønnes af medlemmernes surt tjente penge? Jeg mener nok, at nogle af mine surt tjente penge bruges til aflønning af ansatte i politiske partier, som jeg ikke har lyst til at støtte. Men måske mener de Konservative, at også partistøtten skal afskaffes?

Karl Sigsgaard

Kredsformand

Danmarks Lærerforening

Skovklinten 23

4220 Korsør

Daghøjskolerne har

stadig berettigelse

Daghøjskolerne lukker på stribe, stod der i Berlingske Tidende 10. februar.

Ifølge artiklen er en af grundene, at AF ikke mere godkender så mange til daghøjskolerne, men i stedet prioriterer direkte erhvervsrettet kompetencegivende uddannelse på erhvervsskoler og AMU-centre. Formålet er at få folk tilbage på arbejdsmarkedet.

Men dette er jo også formålet, når man går på daghøjskole. Så hvad ligger der til grund for denne nedprioritering? Det er, som om man i effektivitetens og det resultatorienteredes hellige navn springer nogle led over. Der er nogle årsager til, at de potentielle elever ikke er ude på arbejdsmarkedet. Man ser ikke på årsagssammenhængen til deres forvaltning af livet.

Hvad er en kompetencegivende uddannelse på erhvervsskoler og AMU-centre værd, hvis man ikke har lært livsduelighedskompetence?

For at kunne modtage undervisning kræves, at man er motiveret ved at have interessen, kan se formålet og især har modet til at deltage. For at undervisningen har anvendelsesperspektiv kræves, at man er i stand til at tage ansvar for egen læring, har nysgerrighedens drivkraft, at man er handle- og beslutningsdygtig.

Det er bl.a. disse livskvaliteter, der opdyrkes på daghøjskolen. At få styrket sin selvfølelse og dermed blive selvskabende.

Kristina Bendixen, konsulent i Kommunernes Landsforening, citeres i Berlingske Tidende for at sige: »Daghøjskolerne bliver stadig brugt, fordi det for nogle er en god start at komme væk hjemmefra og ud i virkeligheden.« Er deres hjem de første ca. 18 år af deres liv ikke virkelighed? Det er ikke kun helt unge, der er i tvivl om, hvilken vej de vil søge, der har brug for daghøjskole? Der er mange, der har været ude i det, Kristina Bendixen kalder virkeligheden, der gik i stå af forskellige årsager, som har brug for mere personlig fokuseret hjælp til at komme videre.

Der tales meget om kompetenceudvikling i disse år. Men i iveren efter at højne den faglige og intellektuelle viden satses der for mig at se ikke nok på at udvikle den psykiske ballast. I folkeskolen nedprioriteres musiske/fysiske/kreative fag, skønt det er velkendt, at de er vigtige for at stimulere bl.a. teoretisk indlæring, koncentration, samarbejdsevner. Efter studentereksamen ønsker Margrethe Vestager, at man hurtigt skal påbegynde et studium i stedet for at tillade sig nogle år på oplevelse, der kan bidrage til menneskelig udvikling og bredere livserfaring.

Vi skal være opmærksomme på, at vi alle har brug for at lære at mestre livet, og den læring skal der være plads til.

Jette Clauson-Kaas

Munkerisparken 24

3460 Birkerød

Støtte til DFU

Rektor på Københavns Tekniske Skole Mogens Nielsen er blevet så sur over en annonce fra unge medlemmer af Dansk Folkeparti i bladet Studiemagasinet, at han har anmeldt dem til politiet for overtrædelse af racismeparagraffen (TV2 15. februar).

I annoncen udtrykker de unge DFUere deres bekymring for, hvordan Danmark kan komme til at se ud om ti år. En bekymring man jo så kan være enig eller uenig i.

Det ansete internationale magasin Newsweek har netop i denne uge tema på den globale terrorisme, og i artiklen »A Spreading Islamic Fire« fremgår, at målsætningen er en islamisk domineret verden om 100 år. Det er samfundssystemerne i USA og Europa, der er »de onde«, og som skal nedbrydes gennem terror og hellig krig. Set i det lys kunne man snarere bebrejde de unge DFUere, at de ikke har fantasi nok til at forestille sig, hvor galt det kan komme til at gå, frem for at lytte til en rektor, der nægter at se den globale islamiske virkelighed i øjnene.

Anders Skjødt jr.

Lillekær 8, 12

2610 Rødovre

Censur på nettet

Diskussionen om censurfiltre på bibliotekernes og skolernes computere er blusset op igen. Men det er ikke teknisk muligt at lave et automatisk filter, der bortcensurerer et kontrollerbart domæne.

De nuværende løsninger går i retning af enten at censurere på baggrund af søgeord (sex, porno...), men her vil også seriøse artikler/internetsider om emnet blive censureret (f.eks. om prævention).

En anden (og dansk) løsning er at måle mængden af »hudfarve« i billederne på hjemmesiden, men det vil også ramme f.eks. kunstværker eller billeder, der ikke er pornografiske, men indeholder mere eller mindre nøgne mennesker.

Det er altså ikke muligt at beskrive, hvordan domænet er afgrænset - og hvordan skal man kunne erhverve sig viden, (hvad skolens/bibliotekets opgave vel er) hvis ikke man i det mindste ved, hvad det er for oplysninger, der bortcensureres - og i hvilket omfang det sker.

Desuden vil jeg stille spørgsmål ved, om problemet overhovedet er seriøst! Jeg gæster ofte det lokale bibliotek og har endnu ikke oplevet unge poder, der savlende foran computerne vælter sig i vold og porno.

I USA har den religiøse højrefløj længe (og med stort held) forsøgt at censurere medier, kunst og musik, fordi det kan være »skadeligt« for børn og unge, alt fra Bob Dylan, præventionsoplysning til Darwins udviklingsteori har været under angreb - og selvom de færreste i Danmark ønsker den udvikling, så er porno/volds-internetfiltre et skridt i den retning

Michael Rützou

Stud. informationsvidenskab

Søren Møllersgade 38

8900 Randers

Forbrydelse og straf

Politiet må godt - andre sættes fast for det! Jeg sidder og læser i min svenske avis, at politiet i Fredericia satte en mand fast, da han pænt kom og afleverede den mobiltelefon, han havde stjålet fra dem.

Men når politiet bestjæler borgerne, sker der ingenting!

Vi har oplevet at have en politimand ansat som konsulent (IT) i en kortere periode. Han leverede en scanner med arkføder og et batteri til en bærbar computer til os. Da ingen af delene var tjenlige, fik han dem igen - problemet var, at han havde fået penge for begge dele, og dem har vi aldrig fået tilbage. Vi har forsøgt ved rettens hjælp - men det gav intet resultat.

Morale: Politiet må gerne stjæle, men borgerne må ikke!

Man får en gevaldig tiltro til politiet og retssystemet!

Lisbeth Mejer

Verbum Communications Ap

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.