Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Dagen i dag for 31 år siden

Frankrig sænker Greenpeace-skibet "Rainbow Warrior"

»Rainbow Warrier« fotograferet dagen efter, at franske agenter minesprængte skibet. Billederne gik verden rundt, og sagen blev en international skandale. Foto: AFP.
»Rainbow Warrier« fotograferet dagen efter, at franske agenter minesprængte skibet. Billederne gik verden rundt, og sagen blev en international skandale. Foto: AFP.

Aktionen, hvor franske agenter i 1985 med to bombesprængninger sænkede Greenpeace-skibet »Rainbow Warrior« i havnen i Auckland, skulle have standset debatten om Frankrigs fortsatte atomprøvesprængninger, men endte i stedet som en international skandale. Angrebet kostede den portugisiske fotograf Fernando Pereira livet, den franske forsvarsminister måtte gå af, to agenter blev dømt for manddrab, og Frankrig endte med at betale 18 millioner dollars i erstatning til Greenpeace og et yderligere, hemmeligholdt erstatningsbeløb til den dræbte fotografs familie.

Havde Frankrig troet, at man ved at sænke skibet kunne lukke munden på Greenpeace, tog man grueligt fejl. Billederne af det havarerede skib gik verden rundt og bidrog til at gøre Greenpeace til en global organisation – der tilmed havde fået et effektivt slogan: »Man kan ikke sænke en regnbue«.

Frankrig har siden undskyldt over for Greenpeace, og sidste år gik Jean-Luc Kister, lederen af det hold frømænd, der anbragte minerne, i pressen og kaldte angrebet for »en stor, stor fejltagelse«. trine

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.