Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tilbageblik: Det skrev vi om Ghita Nørby

Søndag fylder dansk film og teaters førstedame Ghita Nørby 80 år. Tag med på et historisk tilbageblik og læs, hvad Berlingske og BT skrev om skuespillerinden. Vi begynder med en artikel fra 1957.

Det skrev vi om Ghita Nørby

I dag fylder dansk teaters førstedame Ghita Nørby 80 år. I de fleste af de 80 år har hun optrådt på de skrå brædder, tv-skærme og biograflærreder overalt i Danmark.

En af landets største skuespillerinder gennem tiden startede sin karriere med optaget på Det Kongelige Teaters Elevskole i 1954 og fik hurtigt herefter roller i teater, tv og film. Det store folkelige gennembrud kom først i 1960 i filmen »Baronessen fra Benzintanken.« Siden da er Ghita Nørbys karriere kun vokset både i længde og bredde, og den dag i dag er hun stadig stor i den danske filmverden.

Vi har været på jagt i Berlingske arkiver og fundet 11 artikler om den folkekære skuespiller, som du kan se på de følgende sider - præcis som de så ud i avisen - på det slidte gulnede papir.

Om det Berlingske Arkiv

Skal du skrive en bog? Lave historisk research? Se her hvordan du får adgang til Berlingskes unikke samling af avisudklip fra 1930 til 1989 og slip for at gennemgå kilometervis af mikrofilm. Arkivet indeholder omkring 70.000 kuverter. En meget stor samling med materiale om utallige personer - politikere, embedsmænd, skuespillere, musikere, forskere, forbrydere og så videre. Tilsvarende har vi samlinger af udklip om et emne eller begivenhed. Læs mere her.

Giv en avisforside i fødselsdagsgave.

Få en digital højopløst kopi til for eksempel plakat. Læs mere her.

Det skrev vi om Ghita Nørby 2

Det skrev vi om Ghita Nørby

De første år. Ghita Nørbys skuespillerdrømme begynder i starten af 50’erne, hvor hun går til en prøvefilmning hos Nordisk Film, efter hun har set en notits i Berlingske Aften. Rollen får hun ikke, men i 1954 bliver hun - »Kammersanger Nørbys datter« - optaget på Det Kongelige Teaters elevskole. Anmelderne er ikke videre begejstrede til at starte med, som f.eks. i Svend Kragh-Jakobsens anmeldelse af teaterstykket »Søskende« i Berlingske i september 1957, hvor Nørby bliver kaldt en »tør ingenue [fransk: uskyldig, naiv ung pige] uden brand og varme«. Der skulle dog ikke gå mange år, før roserne begyndte at vælte ind fra anmelderne.

Berlingske Tidende, den 9. september 1957.

Om det Berlingske Arkiv

Skal du skrive en bog? Lave historisk research? Se her hvordan du får adgang til Berlingskes unikke samling af avisudklip fra 1930 til 1989 og slip for at gennemgå kilometervis af mikrofilm. Arkivet indeholder omkring 70.000 kuverter. En meget stor samling med materiale om utallige personer - politikere, embedsmænd, skuespillere, musikere, forskere, forbrydere og så videre. Tilsvarende har vi samlinger af udklip om et emne eller begivenhed. Læs mere her.

Giv en avisforside i fødselsdagsgave.

Få en digital højopløst kopi til for eksempel plakat. Læs mere her.

Det skrev vi om Ghita Nørby 3

Det skrev vi om Ghita Nørby

Filmdebut. I 1956 har hun sin filmdebut over for Frits Heltmuth i ungdomsfilmen »Ung Leg«, der straks gør hende populær og baner vejen for flere filmroller.

BT, den 29. august 1957.

Egentlig har Ghita Nørby allerede sin filmdebut i 1955, hvor hun lægger stemmen til den kvindelige hovedrolle i Disneys tegnefilm »Lady og Vagabonden« - dog uden at blive nævnt på rollelisten. Her er Ladys stemme blot angivet som »anonym elev fra Det kgl. Teaters Elevskole.« Sådan er det, når man endnu kun er elev.

Berlingske Tidende, den 27. december 1955.

Om det Berlingske Arkiv

Skal du skrive en bog? Lave historisk research? Se her hvordan du får adgang til Berlingskes unikke samling af avisudklip fra 1930 til 1989 og slip for at gennemgå kilometervis af mikrofilm. Arkivet indeholder omkring 70.000 kuverter. En meget stor samling med materiale om utallige personer - politikere, embedsmænd, skuespillere, musikere, forskere, forbrydere og så videre. Tilsvarende har vi samlinger af udklip om et emne eller begivenhed. Læs mere her.

Giv en avisforside i fødselsdagsgave.

Få en digital højopløst kopi til for eksempel plakat. Læs mere her.

Det skrev vi om Ghita Nørby 4

Det skrev vi om Ghita Nørby

Det folkelige gennembrud. Op igennem slut-50'erne og 60'erne spiller hun med i adskillige danske folkekomedier. Sit store folkelige gennembrud får Ghita Nørby som 25-årig med sin hovedrolle i »Baronessen på Benzintanken« fra 1960, hvor hun spiller over for Dirch Passer og Ove Sprogøe. I filmen spiller Nørby en ung pige, der arbejder på en benzintank men pludselig viser sig at være baronesse, og så skiftes benzintanken ud med et slot. Det forløber naturligvis ikke helt problemfrit, men ganske humoristisk. En klassisk dansk folkekomedie, hvor ungpige-Ghita rigtigt folder sig ud. I artiklen nedenfor viser hun »en række dejlige kostumer« frem, som hun har på i filmen.

Berlingske Tidende Aften, den 25. november 1959.

Om det Berlingske Arkiv

Skal du skrive en bog? Lave historisk research? Se her hvordan du får adgang til Berlingskes unikke samling af avisudklip fra 1930 til 1989 og slip for at gennemgå kilometervis af mikrofilm. Arkivet indeholder omkring 70.000 kuverter. En meget stor samling med materiale om utallige personer - politikere, embedsmænd, skuespillere, musikere, forskere, forbrydere og så videre. Tilsvarende har vi samlinger af udklip om et emne eller begivenhed. Læs mere her.

Giv en avisforside i fødselsdagsgave.

Få en digital højopløst kopi til for eksempel plakat. Læs mere her.

Det skrev vi om Ghita Nørby 5

Det skrev vi om Ghita Nørby.

Det kunstneriske gennembrud. Det mere kunstneriske gennembrud kommer samme år med opsætningen af »En Duft af Honning«, hvor Ghita Nørbys håndtering af hovedrollen møder stor ros hos anmelderne i alle medier. Stykket er hendes første på Allé-scenen, som hun har forladt Det Kgl. Teater til fordel for. Her får hun rigtigt lov til at brillere. Efter premieren og de gode anmeldelser udtaler hun til Berlingske: »Faktisk er det en lykke, man ikke kan fatte, og givet er det, at saadan en følelse faar jeg aldrig mere  selv om jeg skulle blive heldig en anden gang.«

Vi formoder, at hun også har været lykkelig siden.

Berlingske Tidende, den 20. marts 1960.

Om det Berlingske Arkiv

Skal du skrive en bog? Lave historisk research? Se her hvordan du får adgang til Berlingskes unikke samling af avisudklip fra 1930 til 1989 og slip for at gennemgå kilometervis af mikrofilm. Arkivet indeholder omkring 70.000 kuverter. En meget stor samling med materiale om utallige personer - politikere, embedsmænd, skuespillere, musikere, forskere, forbrydere og så videre. Tilsvarende har vi samlinger af udklip om et emne eller begivenhed. Læs mere her.

Giv en avisforside i fødselsdagsgave.

Få en digital højopløst kopi til for eksempel plakat. Læs mere her.

Det skrev vi om Ghita Nørby 6

Det skrev vi om Ghita Nørby

Farvel til uskylden. I starten af sin karriere spiller Ghita Nørby altid den samme rolle i teater og film: Den yndige og lattermilde ungpige - ingenue'en - der får sin helt til sidst. I 1960'erne begynder hun at skubbe uskylden til side og spiller nogle mere vovede, for ikke at sige frække, roller. I filmen »Rikki og mændene«, hvor hun i sin hovedrolle har hele tre elskere, beskriver Berlingske anmelder hende som »ung, lækker, moderne - hård i lakken, men også varm under den.«

Berlingske Tidende, den 16. oktober 1962.

I teaterstykket »Den Herskende Klasse« leverer hun et stripshow for sin mand i stykket - og for Det Kgl. Teaters publikum selvfølgelig - og det lader til at falde hende meget naturligt.

Om det Berlingske Arkiv

Skal du skrive en bog? Lave historisk research? Se her hvordan du får adgang til Berlingskes unikke samling af avisudklip fra 1930 til 1989 og slip for at gennemgå kilometervis af mikrofilm. Arkivet indeholder omkring 70.000 kuverter. En meget stor samling med materiale om utallige personer - politikere, embedsmænd, skuespillere, musikere, forskere, forbrydere og så videre. Tilsvarende har vi samlinger af udklip om et emne eller begivenhed. Læs mere her.

Giv en avisforside i fødselsdagsgave.

Få en digital højopløst kopi til for eksempel plakat. Læs mere her.

Det skrev vi om Ghita Nørby 7

Det skrev vi om Ghita Nørby

Ghita og mændene. Det er ikke kun i filmens verden, Ghita har været omgivet af mange mænd. Også i privaten har hun været yderst eftertragtet, og en række mænd har været forbi i den danske divas liv.

Hun har været gift hele fire gange og haft flere længere forhold udover det. De fleste af forholdene har ikke varet synderligt længe, og det er ikke, fordi hun ikke vil det: »Jeg er ikke bange for tanken: To mennesker sammen - jeg ved bare ikke, hvordan det skal leves og lykkes«, har hun udtalt til BT i 1985.

Som helt ung bliver hun gift med arkitekten Mogens Garth-Grüner, men ikke lang tid efter skiftes han ud med skuespilleren Henrik Wiehe. Et par år efter, i 1963, bliver hun dog gift med den dansk-italienske charmør Dario Campeotto, som hun flytter til Italien og fik sønnen Giacomo med. De bliver skilt i 1969, og året efter bliver hun gift med kollega Jørgen Reenberg. Det ægteskab varer i fem år, hvorefter hun i en kort overgang danner par med en anden kollega; Henning Jensen, dernæst mangemillionæren Svend Bergsø og så skuespilleren Jesper Christensen. Endeligt finder hun sammen med kapelmesteren Svenn Skipper, som hun bliver gift med i 1984. Og skilt fra i 2011. De har siden fundet sammen som kærester igen.

BT, den 5. januar 1985.

Om det Berlingske Arkiv

Skal du skrive en bog? Lave historisk research? Se her hvordan du får adgang til Berlingskes unikke samling af avisudklip fra 1930 til 1989 og slip for at gennemgå kilometervis af mikrofilm. Arkivet indeholder omkring 70.000 kuverter. En meget stor samling med materiale om utallige personer - politikere, embedsmænd, skuespillere, musikere, forskere, forbrydere og så videre. Tilsvarende har vi samlinger af udklip om et emne eller begivenhed. Læs mere her.

Giv en avisforside i fødselsdagsgave.

Få en digital højopløst kopi til for eksempel plakat. Læs mere her.

Det skrev vi om Ghita Nørby 8

Det skrev vi om Ghita Nørby

En dame der holder på sin ret. Ghita Nørby er ikke bange for at sige sin mening, heller ikke selvom det har konsekvenser for hendes job. Uenigheder mellem hende og Det Kgl. Teaters skuespilchef i 1980, Lone Bastholm, satte en stopper for hendes jubilæumsforestilling - i hvert fald blev den planlagte opsætning af Ibsens »Hedda Gabler« aflyst, fordi de to ikke kan blive enige om, hvordan hovedrollen skal spilles.

BT, den 1. august 1980.

I stedet bliver en ny forestilling sat op et par måneder senere i januar 1981. »Glade Dage«, som den hedder,  skal imidlertid ikke være nogen jubilæumsforestilling - det vil Ghita Nørby ikke have. Hun bryder sig ikke om den måde teateret fejrer jubilæer på, og »så er 25 år jo heller ikke så meget.« Ifølge skuespillerinden selv altså.

BT, den 21. januar 1981.

Om det Berlingske Arkiv

Skal du skrive en bog? Lave historisk research? Se her hvordan du får adgang til Berlingskes unikke samling af avisudklip fra 1930 til 1989 og slip for at gennemgå kilometervis af mikrofilm. Arkivet indeholder omkring 70.000 kuverter. En meget stor samling med materiale om utallige personer - politikere, embedsmænd, skuespillere, musikere, forskere, forbrydere og så videre. Tilsvarende har vi samlinger af udklip om et emne eller begivenhed. Læs mere her.

Giv en avisforside i fødselsdagsgave.

Få en digital højopløst kopi til for eksempel plakat. Læs mere her.

Det skrev vi om Ghita Nørby 9

Det skrev vi om Ghita Nørby

I konflikt med Det Kgl. Teater. I 1990 opstår en konflikt mellem hende og ledelsen af Det Kgl. Teater i en periode, hvor teatret er ramt af store besparelser. De er tilsyneladende uenige om forholdene omkring hendes orlov i forbindelse med indspilningen af Bille Augusts Bergman-film »Den Gode Vilje.«  Men det er ikke kun reglerne for orlov, der går Ghita Nørby på - det er hele ledelsesstilen. I en kronik i Politiken får hun rettet skarp kritik imod den nye leder af teateret, Boel Jørgensen. Den »ligegyldige elskværdighed« og de »kunstige foranstaltninger og intellektuel kaffeslabberas« mener Nørby ikke hører hjemme på et teater. Og den slags er hun ikke bleg for at udtale sig om.

Weekendavisen, den 9. marts 1990.

Om det Berlingske Arkiv

Skal du skrive en bog? Lave historisk research? Se her hvordan du får adgang til Berlingskes unikke samling af avisudklip fra 1930 til 1989 og slip for at gennemgå kilometervis af mikrofilm. Arkivet indeholder omkring 70.000 kuverter. En meget stor samling med materiale om utallige personer - politikere, embedsmænd, skuespillere, musikere, forskere, forbrydere og så videre. Tilsvarende har vi samlinger af udklip om et emne eller begivenhed. Læs mere her.

Giv en avisforside i fødselsdagsgave.

Få en digital højopløst kopi til for eksempel plakat. Læs mere her.

Det skrev vi om Ghita Nørby 10

Det skrev vi om Ghita Nørby

Ghita er langt fra færdig. Ghita Nørby er en af de allermest omtalte skuespillere i Danmarkshistorien. Hun har spillet i mere end 100 film, og karrieren er ikke slut endnu. Anmelderroste præstationer er der et utal af på hendes CV, og blandt de allerstørste tæller fortællerrollen i Oscarbelønnede "Babettes Gæstebud" fra 1988, hovedrollen i »Dansen med Regitze« fra 1989, der også blev nomineret til en Oscar og birollen i »Arven« fra 2003, som hun også fik (endnu) en Robert for. Rollen som Ingeborg i hele Danmarks »Matador« vil nok også sent blive glemt.

Igennem den mere end 60 år lange karriere har Ghita Nørby også modtaget et hav af priser, blandt andre Bikubens Hæderspris i 2003, fem Bodil'er og en Æres-Bodil i 2012, fire Robert'er og en Æres-Robert i 2013.

I 2014 spillede hun hovedrollen i Bille Augusts film om aktiv dødshjælp »Stille Hjerter«, der høstede flotte anmeldelser over hele linjen. Senere i år er der premiere på filmen »Nøgle Hus Spejl«, som hun også spiller med i, og i begyndelsen af februar spiller hun den kvindelige hovedrolle i forestillingen »Indenfor Murene« på Folketeatret. Der er altså ingen tegn på, at Ghita Nørby trækker sig tilbage foreløbigt på trods af 80 års fødselsdagen den 11. januar.

Se her Berlingskes portræt i anledning af Ghita Nørbys 80 års fødselsdag:

Om det Berlingske Arkiv

Skal du skrive en bog? Lave historisk research? Se her hvordan du får adgang til Berlingskes unikke samling af avisudklip fra 1930 til 1989 og slip for at gennemgå kilometervis af mikrofilm. Arkivet indeholder omkring 70.000 kuverter. En meget stor samling med materiale om utallige personer - politikere, embedsmænd, skuespillere, musikere, forskere, forbrydere og så videre. Tilsvarende har vi samlinger af udklip om et emne eller begivenhed. Læs mere her.

Giv en avisforside i fødselsdagsgave.

Få en digital højopløst kopi til for eksempel plakat. Læs mere her.

Ghita forever

»Der er i Ghita Nørbys talent en mærkelig tone af trods (…) Alt det andet har Ghita Nørby tilsyneladende fået gratis – det søde, det charmerende, det pigeligt bedårende, det feminint kokette. Alt det, hun sejrede på i starten – uden at sejre helt (…) Det var den Ghita Nørby, der var engang – den knejsende holdning, smilehullet i højre kind, den sødme hos den helt unge pige, der ikke når længere end til fortænderne. Kvinden, der endnu ikke er blevet sig selv bevidst som kvinde. Og når man er gammel nok til at huske denne Ghita Nørby, forstår man først, hvor langt hun er nået.«

Sådan skrev Berlingskes mangeårige teateranmelder Jens Kistrup om Ghita Nørby i 1981. Dengang, for snart 35 år siden, stod Ghita Nørby - der 11. januar fylder 80 år - på toppen af sin kunst – hun havde netop spillet ukuelige Winnie i »Glade dage«, den frostskadede Fru Heiberg i »Fra regnormenes liv«, den skånselsløse Martha i »Hvem er bange for Virginia Woolf?« og den destruktive dronning Elizabeth i »Maria Stuart« var lige rundt om hjørnet.

Hun havde overvundet alt det, hun både var velsignet og belastet med, da hun sprang så yndefuldt ind på scenen og debuterede på Det Kongelige Teaters scene som den lattermilde Johanne i vaudevillen »Eventyr på fodrejsen« i 1956.

Kammersangerens datter var husets søde, yndige, nemme datter. Men hvad var der egentlig inde i det kønne hoved? Var hun andet og mere end »Baronessen fra benzintanken« – den glade pige, som dansk film labbede i sig, den ingenue med hvepsetaljen og perlelatteren, som teatret så hende som?

Hendes held var, at instruktøren Erling Schroeder var interesseret i at finde ud af, hvad hun rummede. Selv følte hun også, at der var andet og mere, en kraft, som kæmpede for at få lov til at bryde ud. Hun måtte forlade barndomshjemmet på Kongens Nytorv for at finde ud af, om hun havde ret, og det blev til et afgørende dramatisk gennembrud i køkkenvaskdramaet »En duft af honning« på Allé-Scenen – det nuværende Betty Nansen Teatret – i 1960. Og siden har hun sjældent haft behov for at være yndig.

Hun voksede. Og hun voksede. Eller som hun selv har formuleret det: »Jeg måtte gære ordentlig – som en ost – før jeg fik smag.«

Ved at satse sig selv blev hun det menneske – og den skuespiller – der blev sin generations store fortolker af kvindesindets nuancer og yderligheder – på Det Kongelige Teater igen fra 1970 og siden også alle mulige steder. På film og fjernsyn. Med karakterskuespillerens insisteren på foranderligheden har hun spillet alt – fra de nærmest umenneskelige hverdagsheltinder Ingeborg Skjern og Regitze til en lang række satans kællinger – fra Célimène i Ingmar Bergmans berømmede »Misantropen« i 1973 til samme filmskabers viljefaste mormor i guldpalmevinderen »Den gode vilje«, fra Bernarda Alba til Fru Alving, fra Siri von Essen i »Tribadernes nat« til Laura i »Faderen«.

Skånselsløs mod sig selv og nogle gange mod sine omgivelser. Ve den, der ikke tager sin metier alvorlig. Det skal gælde livet. Knæene må gerne skrabes. Forfængelighed er bandlyst.

Teater har aldrig været en leg for Ghita Nørby, der til gengæld har haft en modvilje mod stilstand, en robusthed til at klare skærene, en lidenskabelighed, der ikke gik at slukke og en grænseløs lyst til at trodse angsten. Et tilsyneladende utømmeligt mod til at se dæmonerne i øjnene. I tilværelsen, hvor hun skulle lære at blive sit eget menneske. På teatret, hvor hun skulle lære at blive sin egen kunstner. Og ikke mindst har hun haft en bevidsthed om at bevare den inderste, ubefamlede hemmelighed for sig selv. Den hemmelighed, hun øser af, men som ikke kommer andre ved. Vi mener da, vi kender hende, er ligefrem på fornavn: Ghita! Men folkeeje? Det er kun noget, vi tror.

Det er ikke for meget sagt, at et dansk publikum har meget at sige Ghita Nørby tak for. For alt det, hun har givet, alt det, hun stadig giver. Mere end de fleste har hun stillet sig til rådighed for sin metier. På toppen for 35 år siden, stadig på toppen af den imponerende, kunstneriske løbebane, der begyndte et helt andet sted for snart 60 sæsoner siden.

Se hende i biografen: Hun er netop blevet Robert-nomineret for sin neddæmpede, men hudløse hovedrollepræstation som kvinden, der ønsker aktiv dødshjælp i Bille Augusts kammerspil »Stille hjerte«. Se hende på teatret: Fra næste måned spiller hun igen Fru Levin i klassikeren »Indenfor murene« – denne gang på Folketeatret.

Hun står der altså stadigvæk. Med det ene ben solidt plantet i fortiden, det andet på evig vej ud gennem døren: Videre, Ghita!

Ghita forever

»Der er i Ghita Nørbys talent en mærkelig tone af trods (…) Alt det andet har Ghita Nørby tilsyneladende fået gratis – det søde, det charmerende, det pigeligt bedårende, det feminint kokette. Alt det, hun sejrede på i starten – uden at sejre helt (…) Det var den Ghita Nørby, der var engang – den knejsende holdning, smilehullet i højre kind, den sødme hos den helt unge pige, der ikke når længere end til fortænderne. Kvinden, der endnu ikke er blevet sig selv bevidst som kvinde. Og når man er gammel nok til at huske denne Ghita Nørby, forstår man først, hvor langt hun er nået.«

Sådan skrev Berlingskes mangeårige teateranmelder Jens Kistrup om Ghita Nørby i 1981. Dengang, for snart 35 år siden, stod Ghita Nørby - der 11. januar fylder 80 år - på toppen af sin kunst – hun havde netop spillet ukuelige Winnie i »Glade dage«, den frostskadede Fru Heiberg i »Fra regnormenes liv«, den skånselsløse Martha i »Hvem er bange for Virginia Woolf?« og den destruktive dronning Elizabeth i »Maria Stuart« var lige rundt om hjørnet.

Hun havde overvundet alt det, hun både var velsignet og belastet med, da hun sprang så yndefuldt ind på scenen og debuterede på Det Kongelige Teaters scene som den lattermilde Johanne i vaudevillen »Eventyr på fodrejsen« i 1956.

Kammersangerens datter var husets søde, yndige, nemme datter. Men hvad var der egentlig inde i det kønne hoved? Var hun andet og mere end »Baronessen fra benzintanken« – den glade pige, som dansk film labbede i sig, den ingenue med hvepsetaljen og perlelatteren, som teatret så hende som?

Hendes held var, at instruktøren Erling Schroeder var interesseret i at finde ud af, hvad hun rummede. Selv følte hun også, at der var andet og mere, en kraft, som kæmpede for at få lov til at bryde ud. Hun måtte forlade barndomshjemmet på Kongens Nytorv for at finde ud af, om hun havde ret, og det blev til et afgørende dramatisk gennembrud i køkkenvaskdramaet »En duft af honning« på Allé-Scenen – det nuværende Betty Nansen Teatret – i 1960. Og siden har hun sjældent haft behov for at være yndig.

Hun voksede. Og hun voksede. Eller som hun selv har formuleret det: »Jeg måtte gære ordentlig – som en ost – før jeg fik smag.«

Ved at satse sig selv blev hun det menneske – og den skuespiller – der blev sin generations store fortolker af kvindesindets nuancer og yderligheder – på Det Kongelige Teater igen fra 1970 og siden også alle mulige steder. På film og fjernsyn. Med karakterskuespillerens insisteren på foranderligheden har hun spillet alt – fra de nærmest umenneskelige hverdagsheltinder Ingeborg Skjern og Regitze til en lang række satans kællinger – fra Célimène i Ingmar Bergmans berømmede »Misantropen« i 1973 til samme filmskabers viljefaste mormor i guldpalmevinderen »Den gode vilje«, fra Bernarda Alba til Fru Alving, fra Siri von Essen i »Tribadernes nat« til Laura i »Faderen«.

Skånselsløs mod sig selv og nogle gange mod sine omgivelser. Ve den, der ikke tager sin metier alvorlig. Det skal gælde livet. Knæene må gerne skrabes. Forfængelighed er bandlyst.

Teater har aldrig været en leg for Ghita Nørby, der til gengæld har haft en modvilje mod stilstand, en robusthed til at klare skærene, en lidenskabelighed, der ikke gik at slukke og en grænseløs lyst til at trodse angsten. Et tilsyneladende utømmeligt mod til at se dæmonerne i øjnene. I tilværelsen, hvor hun skulle lære at blive sit eget menneske. På teatret, hvor hun skulle lære at blive sin egen kunstner. Og ikke mindst har hun haft en bevidsthed om at bevare den inderste, ubefamlede hemmelighed for sig selv. Den hemmelighed, hun øser af, men som ikke kommer andre ved. Vi mener da, vi kender hende, er ligefrem på fornavn: Ghita! Men folkeeje? Det er kun noget, vi tror.

Det er ikke for meget sagt, at et dansk publikum har meget at sige Ghita Nørby tak for. For alt det, hun har givet, alt det, hun stadig giver. Mere end de fleste har hun stillet sig til rådighed for sin metier. På toppen for 35 år siden, stadig på toppen af den imponerende, kunstneriske løbebane, der begyndte et helt andet sted for snart 60 sæsoner siden.

Se hende i biografen: Hun er netop blevet Robert-nomineret for sin neddæmpede, men hudløse hovedrollepræstation som kvinden, der ønsker aktiv dødshjælp i Bille Augusts kammerspil »Stille hjerte«. Se hende på teatret: Fra næste måned spiller hun igen Fru Levin i klassikeren »Indenfor murene« – denne gang på Folketeatret.

Hun står der altså stadigvæk. Med det ene ben solidt plantet i fortiden, det andet på evig vej ud gennem døren: Videre, Ghita!

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.