Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Den svære bourgogne

Skuffende rød bourgogne bliver overgået af pinot noir fra New Zealand.

Pinot Noir, Kim Crawford
Pinot Noir, Kim Crawford

Jeg ved godt, at jeg har sagt det før, men nu siger jeg det altså igen: Pinot noir er en vanskelig disciplin, ikke mindst når det kommer til bourgogne, som ganske enkelt ikke er en sport for fattigrøve.

Hvis ikke man er parat til at betale en bondegård, er risikoen for at ende med en sløj vin overhængende. Ja, selv hvis man flotter sig, bør man være beredt på skuffelser.

Denne uges røde bourgogne fra Pierre Gelin i udkantskommunen Fixin er ikke nogen undtagelse: Jeg har siddet i timevis og prøvet en ryste bare en smule charme ud af vinen, som ellers er fra årgang 2014, hvor de fleste andre ellers har lavet meget umiddelbart indtagende vine med en karakteristisk sødmefuld frugt.

Desværre uden held. Det eneste gode, man kan sige om vinen, er, at den hverken har for meget træ eller alkohol – men det hjælper jo ikke meget, når den ikke har andet at byde på.

Forhandlere:

0-60 kr

Colombelle Sélection, Producteurs Plaimont
★★★★☆
2015
Gascogne, Frankrig
Kommentar: Ganske lækker sauvignonagtig næse med først og fremmest passionsfrugt, men også hyld, stikkelsbær og græs. Frisk mund med masser af syre, som driver mundvandet frem. Fire en halv stjerne.
Forhandler: Erik Sørensen Pris: 58 kr. v. 6 fl.

Colours Chenin Blanc, Spier
★★☆☆☆☆
2015
Western Cape, Sydafrika
Kommentar: Slap næse med svag duft af gule stenfrugter og citrus. Smager næsten ikke af noget. Der er ikke noget at komme efter.
Forhandler: Irma Pris: 3 fl. for 119 kr.

Alamos Malbec, Catena
★★★★★☆
2015
Mendoza, Argentina
Kommentar: Herlig nordrhôneagtig næse med mørke (brom)bær, urter, peber og lakrids. Fint saftig mund.
Forhandler: Philipson Pris: 55 kr.

Mencia, Merayo
★★★★☆☆
2014
Bierzo, Spanien
Kommentar: Reduktiv (i underskud af ilt), men efter nogen tid åbner næsen sig med urtekrydret frugt. Ret syrlig finish, men ikke desto mindre en karakterfuld vin til prisen. Fire en halv stjerne.
Forhandler: Wine Company Pris: 60 kr. v. 6 fl.

61-100 kr

Pinot Noir, Kim Crawford
★★★★★☆
2014
South Island, New Zealand
Kommentar: Klar pinottone med kirsebær, lakrids samt chokolade og let tørret sødmefuld frugt. Meget saftig og ganske sødmefuld, men lige netop ikke jammy.
Forhandler: Føtex Pris: 2 fl. for 179 kr.

Aglianico Biorganic, Di Majo Norante
★★★★☆☆
2012
Molise, Italien
Kommentar: Særdeles krydret næse med klart tørret frugt. Lidt af en kradser at få i munden – aglianicodruen kaldes af ikke uden grund for sydens nebbiolo (barolo). 
Forhandler: Meny Pris: 80 kr.

Barbera d’Alba, La Torricella
★★★☆☆☆
2012
Piemonte, Italien
Kommentar: Ganske krydret næse med en del træ og chokolade, men også lidt saftig blåbær frugt. Meget jordet eftersmag med et moderat indslag af barbera friske syre.
Forhandler: Køge Vinhandel Pris: 95 kr. v 12 fl.

Founders’ Cabernet sauvignon, Beringer
★★★☆☆☆
2013
Californien, USA
Kommentar: Meget sødmefuld og jammy sag med solbær, sorte oliven, vanille og cola i næsen.
Forhandler: H.J. Hansen/ Vinspecialisten Pris: 90 kr. v. 2 fl.

101 kr –

Blanc de Blancs brut, Laborde
★★★★☆☆
Uden årgang
Bourgogne, Frankrig
Kommentar: Pæn crémant med let konfiterede gule stenfrugter og en anelse brød/gær i næsen. God syre, ikke for meget sødme. Fire en halv stjerne.
Forhandler: Meny Pris: 110 kr.

Chablis, Jadot
★★★★☆☆
2015
Bourgogne, Frankrig
Kommentar: Særdeles ung og frugtig sag med vingummi og kaprifolium. Intet træ at spore, men heller ikke så meget citrus og mineralitet som normalt for chablis. Pæn og ren mund med god syre.
Forhandler: Kjær og Sommerfeldt Pris: 129 kr.

Last Frontier Vineyard, Field recordings
★★★☆☆☆
2014
Paso Robles, Californien
Kommentar: Såkaldt orange vin. Muscat gæret med skallerne i 37 dage. Meget anderledes stil, ravgylden i glasset og sindssygt aromatisk og parfumeret med først og fremmest lavendel og tørret frugt. Svært at afgøre, om den er tør eller off dry.
Forhandler: Smalle Vine Pris: 199 kr.

Bourgogne, Pierre Gelin
★★☆☆☆☆
2014
Bourgogne, Frankrig
Kommentar: Lys, mager og blodfattig bourgogne med peber og rabarber i næsen. Her er alt for få bær. Jeg savner faktisk nærmest alt her.
Forhandler: Philipson Pris: 150 kr. v. 12 fl.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.