Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Californien slår Bourgogne i pinot noir

Flot pinot noir fra den lille producent Wind Gap ved Sonomas kyst overgår originalen fra Bourgogne.

Pinot Noir, Wind Gap
Pinot Noir, Wind Gap

Der var engang, hvor californisk pinot noir var synonym med vine med over 14 procent alkohol, marmeladeagtig frugt og tons af egetræ. Sådan er det ikke nødvendigvis længere, for bl.a. indenfor Sonoma Coast appellationen, hvor man profiterer af det kolde Stillehav, bliver der nu fremstillet adskillige elegante pinot noirer.

En af de mest radikale producenter her er Wind Gap. Bag etiketten finder man Pax Mahle, som har en fortid i sommelierverdenen, men for nogle år siden slog sig på at lave primært syrahbaserede vine i stil med dem, man kender fra nordlige Rhône, fra de kølige kystnære terroirer.

I dag laver Wind Gap hele 18 forskellige vine, men i meget små mængder. Heriblandt også denne pinot noir, som udmærker sig ved at have en meget lav alkoholprocent (12,75) i californisk sammenhæng og være lagret udelukkende på gamle fade. Man kunne spørge sig selv, om det giver mening at investere i en californisk pinot, som ligner bourgogne så meget, at man måske ligeså godt kunne købe originalen.

I dette tilfælde er svaret, at i dag, hvor en god rød kommunevin fra Côte de Nuits i Bourgogne koster et sted mellem 300 og 500 kroner, lader det sig næppe gøre at finde noget her, som hamler op med Wind Gaps pinot til prisen.

Forhandlere: 

0-60 kr

Cuvée des Princes, NV
★★★☆☆☆
Labouré-Roi, Frankrig
Kommentar: Neutral sag fra det store blandingskar uden træ, men med mild pære-melon frugt i næsen. Ganske let  - 11,5 pct. - med nogen syre. Gør næppe nogen fortræd.
Forhandler: Meny Pris: 60 kr.

Pieno Sud bianco
★★★☆☆☆
2014
Sicilien, Italien
Kommentar: Aromatisk, frugtig hvidvin med kamille, tutti frutti og en del syre i munden.
Forhandler: H.J. Hansen/ Vinspecialisten Pris: 60 kr.

Syrah, Trapiche
★★★★☆☆
2015
Argentina
Kommentar: Meget klart klar syrah med mørk frugt, røg, peber og lakrids i næsen. Pæn saftighed i munden. Absolut fornuftig vin til prisen. Fire en halv stjerne.
Forhandler: Føtex Pris: 2 fl. for 85 kr.

Vina Temprana, Bodegas Aragonesas
★★★☆☆☆
2014
Campo de Borja, Spanien
Kommentar: Jammy, varm og blommet, men forbavsende nok for en spansk vin ikke noget træ at spore. Godt nok billig.
Forhandler: Bichel Pris: 40 kr.

61-100 kr

Cremant de Bourgogne, NV, La Maison du Crémant
★★★★☆☆
Bourgogne, Frankrig
Kommentar: Ananas, grønne æbler og et strejf af bærmekontakt i næsen.  På én gang ret skarp og let sødlig i munden.
Forhandler: Irma Pris: 2 fl.for 139 kr.

Chardonnay, La Chablisienne
★★★★☆☆
2014
Bourgogne, Frankrig
Kommentar: Let ristet, reduktiv næse. Slank med citrus og let mineralitet i smagen samt en del syre.
Forhandler: Philipson wine Pris: 70 kr. v. 12 fl.

Grande Sélection merlot, Chateau Penin
★★★★★☆
2012
Bordeaux, Frankrig
Kommentar: Typisk merlot fra højre bred og typisk 2012: Meget mørk frugt med julekageagtige noter. Ganske potent og kraftfuld med en syre og tannin.
Forhandler: Køge Vinhandel Pris: 76 kr. v. 12 fl.

Late Botteled Vintage, Quinta do Grifo
★★★★☆☆
2011
Porto, Portugal
Kommentar: Sort. Flot dyb krydret næse, saftig frugt. Ikke alt for sød. Fire en halv stjerne.
Forhandler: Rema 1000 Pris: 100 kr.

101 kr –

Pinot Noir, Wind Gap
★★★★★☆
2012
Sonoma Coast, Californien
Kommentar: Flot næse med kirsebær, fløjl, lakrids, underskov, stilke og balsamiske noter. Frisk i munden med bare 12,75 pct. - kun en vis rundhed afslører, at vi ikke er i Bourgogne, men Californien.
Forhandler: Fine Wines Pris: 259 kr.

Beaune du Château 1. cru, Bouchard Père & Fils
★★★★☆☆
2012
Bourgogne, Frankrig
Kommentar: Pæn dyb mørk frugt med underskov på. Væsentlig mere træet end foregående pinot. Lidt kedelig småkort og tør finish, men absolut fornuftig pris for 1. cru bourgogne.
Forhandler: Erik Sørensen Pris: 230 kr. v. 6 fl.

Rully ”Maizières”, Dureuil-Janthial
★★★★☆☆
2013
Bourgogne, Frankrig
Kommentar: Tykke, gule, konfiterede stenfrugter – abrikos og fersken samt en del træ. Sødmefuld og basset a la chasssage-montrachet, men ikke uden syre og mineralitet.
Forhandler: KB Vin Pris: 219 kr.

Barolo ” Le Vigne”, Sandrone
★★★★☆☆
2011
Piemonte, Italien
Kommentar: Tæt sag med mørk tørret frugt, nogen træ samt småharsk kød, kamfer og et strejf af trøffel. Selv om vi (grundet årgangen) er til den tunge og drøje side, fornemmer man stadig svagt Sandrones velkendte bourgogneagtige stil.
Forhandler: Domaine Brandis Pris: 600 kr.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.