Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Barbera fra den nye generation

Barbarescobonden Fabio Geas barbera er lige ud af lærebogen.

Barbera Green Palma Fabio Gea
Barbera Green Palma Fabio Gea

Nye producenter er lidt af en sjældenhed i Langhe-området, hvor man finder barolo og barbaresco vinene. Vinbrugene går praktisk talt altid i arv fra forældre til børn, og skulle det ske, at en enkelt står uden arving, er det normalt de lokale, som får lov til at købe.

Fabio Gea fra Neive i Barbarescodistriktet er således et af disse sjældne nye bekendtskaber. Gea, som oprindeligt er uddannet geolog og har rejst kloden tynd for at studere landbrug og jordbundsforhold, startede så sent som i 2009.

Manden er hverken økolog eller biodynamiker, men har udviklet sit eget system inspireret af den japanske landbrugsfilosof, Masanobu Fukuoka. Kælderarbejdet er lavteknologisk uden temperaturstyring, kulturgær, klaring eller filtrering og med minimal tilsætning af svovl.

Ugens barbera, Green Palma, som er den foreløbig første vin, jeg har smagt fra Geas hånd, lover godt: Det er en ganske koncentreret vin, uden at det bliver for meget, træet er behersket, frugten er saftig og allervigtigst: Den friske salte mineralitet, som er barberas særkende, er i god behold.

Forhandlere:

0-60 kr

Viura Finca Antigua
★★★☆☆☆
2015
La Mancha, Spanien
Kommentar: Ung og pæn, koldgæret, neutral hvidvin med melon, citrus og kamille i næsen. Ikke uden (justeret?) syre. Kunne komme alle steder fra. Tre en halv stjerne.
Forhandler:  H.J. Hansen/ Vinspecialisten Pris: 55 kr. v. 6 fl.

Filo Grigio Rosato Sensi
★★★☆☆☆
2015
Sicilien, Italien
Kommentar: Meget neutral rosé, her er næsten ingen næse. En anelse jammy i frugten, ellers ikke meget at komme efter.
Forhandler: Meny Pris: 3 fl. for 139 kr.

Avaniel Ribera del Duero, Avaniel, Monteabellon
★★★★☆☆
2015
Castilla Leon, Spanien
Kommentar: Ung og rå ribera. Mørk i glasset med mørk og saftig, tæt frugt. Her er lakridsnoter, men heldigvis ikke noget anmassende træ, som man ellers så ofte ser det i spansk vin. En del tannin – rasper gummerne.
Forhandler: Domaine Brandis Pris: 60 kr.

The Cubist Old Vine Garnacha San Alejandro COOP
★★★☆☆☆
2013
Calatayud, Spanien
Kommentar: Varm frugt med et behageligt urtet/pebret touch. Kraftfuld mund med masser af tyngde (14,5 pct.) og mega tannin. Tre en halv stjerne.
Forhandler: Føtex Pris: 2 fl. for 109 kr.

61-100 kr

Cremant de Bourgogne Comte de Tarville
★★☆☆☆☆
Ukendt årstal
Bourgogne, Frankrig
Kommentar: Underlig næse, lugter lidt af gammeldags pølsevogns ”kradser” med ristede løg og sød, gul sennep. Relativt sød.
Forhandler: Rema 1000 Pris: 70 kr.

Viognier Bonterra
★★★☆☆☆
2014
Mendocino, Californien
Kommentar: Tutti frutti vingummi – meget frugtig og aromatisk næse med tutti frutti- vingummi og kaprifolie. Ret blød og flæsket mund, men alligevel ikke uden forfriskende kvaliteter. Tre en halv stjerne.
Forhandler: Irma Pris: 2 fl. for 139 kr.

Chablis ”La Pierrelée” La Chablisienne
★★★★★☆
2014
Bourgogne, Frankrig
Kommentar: Umiddelbart let reduktiv (i underskud af ilt) med popcorn i næsen. Men reduktionen fortager sig og viser en meget klassisk chablis med mineralitet, citrus og gule stenfrugter. Markant og glimrende syre. Kravler lige op på fem stjerner.
Forhandler:  Philipson Wine Pris: 100 kr. v. 12 fl.

Zinfandel, Morgan Bay Cellars
★★★★☆☆
2013
Californien, USA
Kommentar: Anderledes animalsk og røget zinfandel, ikke bare den rene blommemarmelade. Masser af saftighed og sødme i munden. 
Forhandler:  Laudrup Pris: 99 kr. v. 6 fl.

101 kr –

La Colombette, F & V Pugibet
★★★★☆☆
2015
Languedoc, Frankrig
Kommentar: Ung og relativt neutral med et snert af kamille. Blød, saftig og ganske læskende mund. Fyldig uden en kant.
Forhandler: Theis Vine Pris: 101 kr.

Dolcetto d’Alba, Olek Bondonio
★★★☆☆☆
2014
Piemonte, Italien
Kommentar: Mørk, krydret kraft og karakterfuld dolcetto med let jammy brombærfrugt. Rustik med nogen tyngde. Tre en halv stjerne.
Forhandler: Solonebbiolo.dk Pris: 140 kr. 

Mengoba Grégory Perez
★★★★☆☆
2013
Bierzo, Spanien
Kommentar: Anderledes spansk vin med behersket fadpræg med saftig blåbærfrugt, urter, røg og peber. Vinen lander et sted midt mellem bourgogne og nordrhône. Fire en halv stjerne.
Forhandler: Bichel Pris: 199,75 kr. 

Barbera Green Palma Fabio Gea
★★★★★☆
2014
Piemonte, Italien
Kommentar: Herlig, magtfuld barbera i den traditionelle stil uden barriques (små nye egefade). Frugten er saftig og brombæragtig med den salt-mineralske kant, som er barberadruens signatur. Forfriskende i munden, men absolut ikke uden koncentration og tyngde. 
Forhandler: Lieu-dit Pris: 290 kr. 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.