Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lambruscoen er tilbage

I denne uge er der dømt vine på terrassen med lyserøde bobler og den lyse klassiske fra Chablis.

Der var engang, hvor Danmark tørstede efter sprøjtende billig lambrusco. Seks flasker for 100 kroner var ikke noget særsyn for cirka 25 år siden, hvor det lyserøde boblevand storhittede.

I dag er det stort set gået i glemmebogen, men der er producenter, som går kvalitetsvejen, og hvem ved – måske kommer den dag, hvor lambruscoen får sin renæssance?

Jeg tror det nu bare ikke rigtigt, for selvom kvaliteten er udmærket på de bedste flasker, er priserne fulgt pænt med.

Et godt eksempel finder vi i denne uges test, hvor vi har smagt på Cleto Chiarli til 110 kroner, noget, der nok skræmmer de fleste langt væk. Ikke desto mindre er den bestemt udmærket og lander på de fire stjerner.

I den femstjernede afdeling har vi La Pierrelée fra kooperativet La Chablisienne i Chablis. Her holder man fast i traditionerne og den velkendte stil med masser af ren og enkel frugt, blandt andet citrus, æbler og grønne grene.

Teknisk set er området (altså Chablis) en del af Bourgogne, men stilmæssigt er vinene normalt en anelse mere spidse, grønlige og anæmiske på grund af det lidt køligere klima nord for »De Gyldne Skråninger«, Bourgognes centrum.

Det er også tilfældet med vores testvinder, hvor man får en saftig og glimrende vin med et resolut syrebid. La Chablisienne gør sig klar til terrassen!

Forhandlere:

0-60 kr

Cuvée de Princes Labouré-Roi
Ukendt årstal
★★★★★☆
Frankrig
Kommentar: Super lækker duft af kirsebær, peber og stilke. Luftig og let i munden, hvor  man finder toner af røde bær og lakrids. Nydelig og vellavet.
Forhandler: Meny Pris: 59,95 kr.

Friandise de Mourges du Gres Mourges du Gres
2014
★★★★☆☆
Côstieres de Nimes, Frankrig
Kommentar: Jordbær og stilke i både duft og smag. Slank, frisk og velproduceret vin. Fire pæne.
Forhandler: Bichel Vine Pris: 279,75 kr. (5 l. BIB)

Noon Gun Flagstone Wines
2014
★★★★☆☆
Western Cape, Sydafrika
Kommentar: Græs, abrikos og hyldeblomst. Frisk i syren og blød i smagen, hvor en let restsødme giver noget fylde.
Forhandler: Føtex Pris: To flasker 119 kr.

Pieno Sud Cantine di Priocca
2014
★★★☆☆☆
Sicilien, Italien
Kommentar: Masser af lyse røde bær. Letbenet og frugtig vin uden den store karakter. En lille bitterhed spores i afslutningen.
Forhandler: H. J. Hansen Vin/Vinspecialisten Pris: 60 kr.

61-100 kr

La Pierrelée La Chablisienne
2013
★★★★★☆
Chablis, Frankrig
Kommentar: Pivren og enkel i frugt med indslag af citrus, æble og grønne grene. Flot og stilren chablis fra det altid sikre kooperativ, La Chablisienne.
Forhandler: Philipson Wine Pris: 99,95 kr. v. 12 flasker

8 Creative Block Spier
2013
★★★☆☆☆
Coastal Region, Sydafrika
Kommentar: Røget og sødmefuld med noter af brombær og solbær. Smagsmæssigt knald på alkoholen og lidt hul i afslutningen.
Forhandler: Irma Pris: 99 kr.

Heroes Gran Reserva (Cabernet Sauvignon) Santa Rita
2011
★★★☆☆☆
Maipo Valley, Chile
Kommentar: Lige lovligt solbærdomineret, på kanten til det ribena-agtige. Grøn peber og solbær i munden. Udmærket druemateriale og god rankhed i strukturen.
Forhandler: Rema 1000 Pris: 69 kr. 

Bracamonte - Crianza Bodegas Grupo Yllera
2011
★★☆☆☆☆
Ribera del Duero, Spanien
Kommentar: Hindbær i kombination med masser af kokos og vanilje fra fadet, der i øvrigt sætter sig som en tør hinde i munden. Ikke den bedste ribera del duero i verdenshistorien.
Forhandler: Køge Vinhandel Pris: 84 kr. v. 12 flasker.

101 kr –

Cap Nord Laurent Combier
2013
★★★★☆☆
Crozes-Hermitage, Frankrig
Kommentar: Dejlig rustik med indslag af læder, jordbær, stødt sort peber, oliven og grønne grene. Bestemt flot crozes-hermitage med god struktur og koncentration, som dog også skal betales.
Fire store.
Forhandler: Domaine Brandis Pris: 249 kr.

Lambrusco Cleto Chiarli
2013
★★★★☆☆
Lambrusco di Sorbara, Italien
Kommentar: Åben med masser af røde bær i duft. Lys, let og frisk lambrusco med et markant syrebid.
Forhandler: Erik Sørensen Vin Pris: 110 kr. v. 2 flasker

Te Mania – Pinot Noir Nelson
2014
★★★☆☆☆
Tasman Bay, New Zealand
Kommentar: Typiske pinot-toner i duft – blandt andet kirsebær og blommesten. Smagsmæssigt ristet og en smule anisagtig. Let henkogt og urtet på samme tid. Savner lidt pinot-charme.
Forhandler: KB Vin Pris: 147 kr.

Vale Cru Arakoon
2014
★★★☆☆☆
McLaren Vale, Australien
Kommentar: Brombær og strejf af eukalyptus. Rig og sødmefuld i frugten med masser af power. Sødmen kammer heldigvis ikke over, men eftersmagen forekommer noget hed (15 pct. alkohol).
Forhandler: FineWines Pris: 125 kr.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.