Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Luksus og gode køb

Den hypede og sarte luksusdrue pinot noir er en vanskelig drue at have med at gøre og pinot er ikke billig.

Selv om vi ikke har ødslet med stjernerne i denne uge, er det en af de mest interessante vintest i lang tid. Det skyldes først og fremmest, at vi har smagt på den hypede og sarte luksusdrue pinot noir i hele fire forskellige udgaver. Lige fra Chile til det relativt kølige Bourgogne.

Referencepunktet for pinot er og bliver Bourgogne, og når de oversøiske producenter skal gøre franskmændene kunsten efter, kravler de som regel op i højderne eller finder nogle kølige »lommer«, hvor klimaet passer godt til druen.

Hvis den får for meget varme, bliver den nemlig marmeladeagtig og ­klodset.
Omvendt bliver den let syrlig og stikkende, når den ikke får tilstrækkeligt med sol og sommer. Balancen er svær at ramme, og det er således en vanskelig drue at have med at gøre.

Bedst i test er ikke uventet Domaine Arlauds bourgogne efterfulgt af Knez Winery fra den kølige del af Anderson Valley (Californien). De er begge flotte vine, som dog må nøjes med fire stjerner. Det er som med champagne - det er livsstil, og det betaler man for. Pinot har aldrig været billig, og skulle man endelig finde en prisvenlig flaske, så er der stor sandsynlighed for, at den er udrikkelig.

Kigger man efter deciderede gode køb, må man dykke ned i de billige kategorier. Her har vi en skarp pris på Nugans chardonnay og Château La Tonelle fra Bordeaux. Glem alt om luksus og fornem livsstil. Det er bare rigtig god vin til prisen.

0 - 55 kroner

Nugan – Third Generation Chardonnay
Årgang: 2014 Drue: Chardonnay Vintype: Hvid Distrikt og land: South Eastern Australia, Australien Forhandler: Super Best: 3 flasker 135 kr.
Karakter: ***** (5 stjerner)
Kommentar: Ren i duft med en kant af citrus, æble, ananas og et lille bittert riv af grapefrugt. Slank, stilsikker og frisk chardonnay med en lille cremethed i munden. Ukompliceret terrassevin.

Finca Las Moras
Årgang: 2013 Drue: Malbec Vintype: Rød Distrikt og land: Distrikt ej angivet, Argentina Forhandler: Fakta Pris: 39 kr.
Karakter: **** (4 stjerner)
Kommentar: En anelse duftsvag. Toner af jordbær og lakrids. Meget let i munden uden den store karakter, men den koster dog heller ikke alverden.

Cimarosa – Ruby Cabernet
Årgang: 2013 Drue: Ruby cabernet Vintype: Rød Distrikt og land: Californien, USA Forhandler: Lidl Vin Pris: 35,45 kr.
Karakter: *** (3 stjerner)
Kommentar: Grøn peber, urt og strejf røde bær. Noget kort i eftersmagen, hvor man finder præg af en lidt billig frugtsødme.

Style
Årgang: 2012 Drue: Grenache Vintype: Rød Distrikt og land: Calatayud, Spanien Forhandler: The Wine Company Pris: 55 kr. v. 6 fl.
Karakter: *** (3 stjerner)
Kommentar: Mørke kirsebær og valnøddetræ i duft. Smagsmæssigt ganske rig med af noter af chokolade, men også en del alkohol i munden.

56 - 80 kroner

Château La Tonelle
Årgang: 2011 Drue: Ej angivet Vintype: Rød Distrikt og land: Haut-Medoc, Frankrig Forhandler: Philipson Wine Pris: 59,95 kr.
Karakter: ***** (5 stjerner)
Kommentar: Flot duft af solbær, cedertræ og blyant. Velsmagende lille bordeaux, der ligger godt i munden. Solid vin til prisen.

Dornier
Årgang: 2012 Drue: Ej angivet Vintype: Rød Distrikt og land: Western Cape, Sydafrika Forhandler: Sigurd Müller Vinhandel Pris: 73 kr.
Karakter: *** (3 stjerner)
Kommentar: Chokolade, røg og kirsebær. Smagsmæssigt lidt tør i stil med en let markeret frugtsødme.

Poderuccio
Årgang: 2013 Drue: Merlot, cabernet sauvignon Vintype: Rød Distrikt og land: Toscana, Italien Forhandler: Føtex Pris: To flasker 129 kr.
Karakter: *** (3 stjerner)
Kommentar: Masser af blommesten og lyse bær. Slank uden den store dybde og fylde. Ukompliceret fætter, der afslutter med et frisk, lille syregreb.

Cloitre des Baptistins
Årgang: 2013 Drue: Merlot Vintype: Rød Distrikt og land: Saint-Emilion, Frankrig Forhandler: Irma Pris: To flasker 139 kr.
Karakter: ** (2 stjerner)
Kommentar: Giver ikke meget fra sig i duften, som forekommer noget letbenet med hint af hindbær og kirsebærsten. Smagsmæssigt spinkel og syrlig for en saint emilion.

81 - 150 kroner

Grey – Pinot Noir
Årgang: 2012 Drue: Pinot noir Vintype: Rød Distrikt og land: Leyda Valley, Chile Forhandler: The Wine Company Pris: 95 kr. v. 6 fl.
Karakter: **** (4 stjerner)
Kommentar: En del sødme i duft med en kombination af meget modne jordbær og stilke. Relativt varm og fyldig for en pinot. Fornuftig til prisen, om end ikke overvældende.

Cremant de Bourgogne - Laborde Demi Sec
Årgang: Uden årgang Drue: Pinot noir, chardonnay Vintype: Mousserende Distrikt og land: Bourgogne, Frankrig Forhandler: Super Best: 99,95 kr.
Karakter: **** (4 stjerner)
Kommentar: Fersken, honningmelon og grønne grene. Slank og relativt tør demi-sec. Ikke vanvittig karakterfuld, men prismæssigt udmærket vin.

Terrunyo – Concha Y Toro, Block 27
Årgang: 2012 Drue: Carmenere Vintype: Rød Distrikt og land: Cachapoal, Chile Forhandler: Kvickly Pris: 99 kr.
Karakter: **** (4 stjerner)
Kommentar: Masser af solbær og strejf af ristet fad. God struktur, der kombineres med hint af saftig frugtsødme. En ret elegant vin fra Chiles prestigehus Concha Y Toro. Fire og en halv.

Punto Final
Årgang: 2012 Drue: Malbec Vintype: Rød Distrikt og land: Mendoza, Argentina Forhandler: Erik Sørensen Vin Pris: 119 kr. v. 6 fl.
Karakter: **** (4 stjerner)
Kommentar: Markant duft af sorte oliven og teblade.  Behagelig, blød og medium fyldig i munden med hint af fad.

Over 150 kroner

Domaine Arlaud – Morey-St-Denis 1er Cru Aux Cheseaux
Årgang: 2012 Drue: Pinot noir Vintype: Rød Distrikt og land: Morey st Denis, Frankrig  Forhandler: Domaine Brandis Pris: 399 kr.
Karakter: **** (4 stjerner)
Kommentar: En anelse svovlet på næsen, men indslag af kirsebær, ristede fade og stilke dukker frem med lidt tid i glasset. Slank og elegant vin, som vil vinde en stjerne over tid.

K Knez Winery – Pinot Noir
Årgang: 2012 Drue: Pinot noir Vintype: Rød Distrikt og land: Anderson Valley Forhandler: Fine Wines Pris: 199 kr.
Karakter: **** (4 stjerner)
Kommentar: Lukket men elegant i duft. Tilsvarende forfinet i munden med præg af modne kirsebær og en let frugtsødme. Nydelig pinot. Fire og en halv.

Saint Clair Pinot Noir
Årgang: 2012 Drue: Pinot noir Vintype: Rød Distrikt og land: Marlborough, New Zealand Forhandler: Bichel Vine Pris: 169,75 kr.
Karakter: **** (4 stjerner)
Kommentar: Solmodne jordbær, en lille urtegrøn tone samt strejf af lakrids. Pinot med god mundfylde. En anelse varm og høj på alkohol, men bestemt god vin.

Mineral+ 
Årgang: 2013 Drue: Chenin blanc  Vintype: Hvid Distrikt og land: Montlouis, Frankrig Forhandler: Lieu-Dit Pris: 165 kr. 
Karakter: **** (4 stjerner)
Kommentar: Kalk, mineraler og knap modne æbler i duft. Rank og slank vin med en knivskarp barberbladssyre. Glimrende vin i Sancerre-genren. For dem, der er vild med rå syre. Fire store stjerner.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.