Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sydfransk bio-chardonnay

Ugens højdespringer er ugens højdespringer, der er frisk og elegant med klassiske toner af citrus og ananas.

Chardonnay Denois
Chardonnay Denois

Chardonnay er hit hos både producenter og forbrugere. Det er let at udtale, druen er nem at dyrke, og man skal være et fjols som winemaker, hvis man ikke kan lave en hæderlig vin på den.

Imidlertid er der langt mellem top og bund. De billge udgaver smager typisk af citrus og anans, har en blød fylde og et lille frisk syrebid. Sagt med andre ord: hæderlig mainstream-vin, som passer til de flestes smag. I den anden ende af skalaen kan vinbønderne til gengæld opnå verdensklasse, der ikke overgås af noget andet.

Hvor god chardonnayen bliver, afhænger af klima, jordbund og måden den laves på. Bourgogne er selvfølgelig referencepunktet for de fleste, og vores testvinder har tydeligvis lagt sig meget tæt op af de franske klassikere.

Den kommer fra Denois i Roussillon, og her har man skabt en lille veldrejet sag ud fra en biodynamisk tankegang. Om det er biodynamikken eller en burgundisk winemaker, der er skyld i den høje kvalitet, ved jeg ikke, men under alle omstændigheder er der tale om et lille scoop til prisen.

For mange winemakere er det et faktum, at de kan bevare en relativ høj syre i selv varme områder, når de vælger den biodynamiske vej. Netop syren er et bærende element i ugens højdespringer, der er frisk og elegant med sine klassiske toner af citrus, ananas og et lille ristet fadpræg, som får den til at smage en smule burgundisk.

0-60 kr

Chardonnay Denois, 2014
★★★★★☆
Roussillon, Frankrig
Kommentar: Citrus, ananas og let ristet fad. En chardonnay med nærmest burgundisk racerenhed. Slank, sprød og relativt dyb vin. Et hårsbredde fra de seks stjerner. Wox, den er god til prisen.
Forhandler: Bichel Vine
Pris: 60 kr. v. 6 fl.

Zin, Uden årgang
★★★★☆☆
Apulien, Italien
Kommentar: Frisk i duft med noter af lyse bær og røde bolsjer. Nydelig lille zinfandel med fin balance mellem syre, sødme og  frugt. Noget kort i smagen.
Forhandler: Meny
Pris: 159,95 kr. (3 liter)

Trivento Sparkling Wine Brut, Uden årgang, Trivento Bodegas Y Vinedos
★★★★☆☆
Mendoza, Argentina
Kommentar: Grønne æbler, kridt og våd kelim. Velproducerede mainstream-bobler, som man ikke kan sætte en finger på til prisen, men der mangler noget mums-faktor for at hive de fem stjerner hjem.
Forhandler: Føtex Pris: To flasker 89 kr.

Infinitus, 2014
★★★☆☆☆
Lauren Rosillo
Castilien, Spanien
Kommentar: Æblekerne, hindbær og ribs i næsen. Let benet, kort i smag og markant i syren.
Forhandler: H. J. Hansen Vin/Vinspecialisten Pris: 55 kr.

61-100 kr

El Enemigo Cabernet Franc, 2013, Adrianna Catena
★★★★☆☆
Mendoza, Argentina
Kommentar: Rigtig lækker duft af solbær, cedertræ og et drys vanilje. Slank og koncentreret vin med en lille bitterhed i afslutningen. Duften er bedst. Fire og en halv.
Forhandler: Philipson Wine Pris: 99,95 kr. v. 12 fl.

10 years old tawny, uden årgang, Dow´s
★★★★☆☆
Douro, Portugal
Kommentar: Masser af puddersukker, tørrede frugt og let røgede whisyfade. Blød, let og ganske velsmagende portvin, som dog brænder en anelse i afslutningen.
Forhandler: Irma Pris: 99 kr.

Valpolicella, 2013, Caterina Zardini
★★★★☆☆
Valpolicella, Italien
Kommentar: Søde kirsebær i både næse og mund. Slank og let rustik vin med velafstemt frugtsødme i kombination med frisk syre. En let bitterhed spores i afslutningen – typisk for valpolicella.
Forhandler: Køge Vinhandel Pris: 89 kr. v. 12 fl.

Cremant de Bourgogne Brut, Uden årgang
★★★☆☆☆
Bourgogne, Frankrig
Kommentar: Kridt, gule blommer og en bagkant af saltlakrids. Blød og ret neutral mousserende vin, der ikke gør nogen fortræd, men ikke videre spændende.
Forhandler: Rema 1000 Pris: 70 kr.

101 kr –

Brauneberger Juffer Riesling Kabinett, 2014, Schloss Lieser
★★★★★☆
Mosel, Tyskland
Kommentar: Rød grape, abrikos og knap modne æbler. Frisk, slank og benet på den gode måde, hvor syren forstærker intensiteten. Glimrende vin, der lige netop hiver de fem stjerner hjem.
Forhandler: Domaine Brandis Pris: 169 kr.

Domaine Grand Romane, 2013, Pierre Amadieu
★★★☆☆☆
Gigondas, Frankrig
Kommentar: Jordbær, peber, stilke og lakrids. Saftig og velstruktureret gigondas med medium fylde og koncentration. Skal dog også betales.
Forhandler: Erik Sørensen Vin Pris: 180 kr. v. 6 fl.

Cremant d´Alsace Rosé, Uden årgang, Martin Schaetzel
★★★☆☆☆
Alsace, Frankrig
Kommentar: Flot duft af rugbrød og æblekerne. Spinkel, mouserende vin, der forekommer en anelse anæmisk med en insisterende tørhed i eftersmagen.
Forhandler: KB Vin Pris: 127,30 kr. v. 6 fl.

Zinfandel, 2012, Franz Hill Vineyard
★★★☆☆☆
Napa Valley, USA
Kommentar: Jordbær, karamel, kold te og vanilje. Rig og blød i munden, hvor den også sætter spor af en let alkoholisk finish.
Forhandler: Fine Wines Pris: 239 kr.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.