Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sommertid er rosé-tid

Rosévin er hverken fugl eller fisk. Til gengæld klarer de hvide sig godt i denne uge.

Bourgogne, Henri Boillot
Bourgogne, Henri Boillot

Salget af rosévin er eksploderet de senere år, men for at være helt ærlig, har jeg aldrig smagt en stor én af slagsen –  hvis vi lige ser bort fra rosé-champagne.
Det er sjældent, man finder den helt rigtige balance mellem syre, alkohol, frugtsødme, farve og ikke mindst smagsintensitet, og i denne uge vrimler testen med halvklodsede roséer.

Til gengæld klarer de hvide sig godt. En enkelt går rent ind, Henri Boillots bourgogne. Ved første øjekast er der »bare« tale om en simpel bourgogne, men man skal ikke lade sig narre. Grundstammen er nemlig druer fra marker i Puligny-Montrachet, altså deklasseret vin fra fornemme skråninger – og dét kan smages!

Her er syreintensitet og mineralitet, der pakket ind i ristede kaffebønner og lime. Nogle vil elske de ristede toner, og det gør jeg også, men dekanterer man vinen, finder den faktisk bedre sammen.

Forhandlere:

0-60 kr

Cuvée St. Vincent, Nichel Delhommeau
★★★★☆☆
2015
Muscadet Sevre et Maine, Frankrig
Kommentar: Pivfrisk i både duft af smag. Undermoden og let rå i syren uden den store smagsintensitet – men sådan skal en muscadet være. Prøv den til skaldyr, der heller ikke smager af ret meget.
Forhandler: Philipson Wine Pris: 59,95 kr. v. 12 fl.

Château Guiot, Château Guiot
★★★★☆☆
2015
Costieres de Nimes, Frankrig
Kommentar: Masser af grønne æbler, stilke og en lille kant af hindbær. Områdetypisk og lidt ordinær rosé fra den sydlige del af Frankrig.
Forhandler: The Wine Company Pris: 60 kr. v. 6 flasker

Cabernet Sauvignon, Fat Bastard
★★★☆☆☆
2014
Vin de Pays D'Oc, Frankrig
Kommentar: Livlig med strejf af solbær, lakrids og kirsebærsten. Letbenet vin uden den store dybde.
Forhandler: Irma Pris: Tre flasker 129 kr.

Colombelle, Plaimont
★★★☆☆☆
2015
Côtes de Gascogne, Frankrig
Kommentar: Noget grøn og urtet med et wiff af søde bær og en markant syre. En anelse klodset rosé, hvor delelementerne ikke opleves som helt integreret.
Forhandler: Erik Sørensen Vin Pris: 57,95 kr. v. 6 fl.

61-100 kr

Falanghina, Di Majo Norante
★★★★☆☆
2015
Molise, Italien
Kommentar: Let kridtet i duft med en kant af honningmelon. Blød og afrundet i munden uden at miste friskhed. God vin med et lille grapeagtigt riv i eftersmagen. Ikke så tosset.
Forhandler: Meny Pris: 79,95 kr.

Domaine de Villemajou, Gerard Bertrand
★★★★☆☆
2014
Corbieres, Frankrig
Kommentar: Kridt, grønne grene og en snert af jordbær. En rosé i den lette genre. Testens bedste bedste af slagsen.
Forhandler: H. J. Hansen Vin/Vinspecialisten Pris: 100 kr. v. 2 fl.

Aldiano, Cantina Tollo
★★★☆☆☆
2015
Abruzzo, Italien
Kommentar: Lidt tung og alkoholisk rosé med masser af røde bær. Savner lidt elegance.
Forhandler: Føtex Pris: 2 flasker 125 kr.

Tempranillo, Yllera
★★★☆☆☆
2010
Castilla Y Leon, Spanien
Kommentar: Valnøddetræ og en anelse vaniljepræg. Spanier i den let oxidative stil. En lille vin med en tør garvesyre i eftersmagen.
Forhandler: Køge Vinhandel Pris: 99 kr. v. 12 fl.

101 kr –

Bourgogne, Henri Boillot
★★★★★☆
2014
Bourgogne, Frankrig
Kommentar: Vidundelig duft af ristede kaffebønner og citrus. Saftig bourgogne med en lækker sprød syre og fremragende længde i munden. Prøv en dekantering og den folder sig flot ud!
Forhandler: Philipson Wine 169,95 kr. v. 12 fl.

Dora, Riesling
★★★★☆☆
2015
Clare Valley, Australien
Kommentar: Naturvinsagtig i duft med behagelig lav svovling. Gule blommer og lime i smag. Nydelig vin, der i øvrigt er lavet i amforakrukker. Fire pæne.
Forhandler: Smalle Vine Pris: 149 kr.

Prosecco, Sensi
★★★☆☆☆
Uden årgang
Treviso, Italien
Kommentar: Blomstret, blød og fyldig uden det helt store spræl. Kan virke lidt tung og sødlig i munden. En vin, der sikkert vil appellere til mange, da den ikke er så skarp i syren som for eksempel champagne. 
Forhandler: Meny Pris: 110 kr.   

Beaurevoir, Chapoutier
★★★☆☆☆
2015
Tavel, Frankrig
Kommentar: Jordbær, karamel, peber og æble. Fyldig og rig i munden. En rødvinsagtig rosé, der går til de tungere retter. Mere kraft end elegance.
Forhandler: Kjær Sommerfeldt Pris: 119 kr.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.