Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Sværtegade

En dag med… Zenia Stampe

Det er svært at gøre danskerne opmærksomme på, at de lever i tider, der vækker minder om nazismen. Men nogen skal jo gøre det.

06.12 Står tidligt op for at skrive et par sider i min debutroman, “Zenia Stampes dagbog”. Den skal være et autofiktivt værk, der beskriver den ondskab og afstumpethed, som et anonymt medlem af den øvre politiske middelklasse oplever fra en dyr ejerlejlighed i det centrale København.

06.45 Fælder en tåre, da jeg skriver om en episode i Irma, hvor den etnisk danske kassemedarbejder stirrede racistisk på en kvinde med tørklæde, fordi hun var syv minutter om at finde sit dankort. Verden er så uretfærdig.

06.57 Beskriver episoden i en Facebook-opdatering, hvor jeg efterspørger et mere anstændigt civilsamfund. “Lad os fortsætte, hvor vi slap i Rødby og byde fascismen trods!” slutter jeg og spekulerer på, om jeg skal citere Kaj Munk, Gandhi eller Martin Luther King.

07.53 På vej ud af døren, da jeg ser, at min opdatering har fået 5264 likes. Så var det godt, at jeg endte med at citere Benny Andersen. Han skriver så fint.

09.33 Møder DF-Martin Henriksen på vej mod Borgen, men nægter at bukke under for hans tyranni, hvor hvide danskere har fortrinsret. Småløber hen mod døren og kommer ind før ham. Ha! Sådan måtte Rosa Parks have haft det, da hun nægtede at sidde bagest i bussen.

14.26 Skriver en Facebook-opdatering om flygtninge, hvor jeg sammenligninger dem med sydstaternes afroamerikanere og kræver, at de alle får dansk statsborgerskab efter et års ophold i Danmark. Så de ikke skal sidde bagest i den mentale danskerbus.

19.07 Skal forbi Torvehallerne efter en lækker kvalitetspizza og ser et solarie på Nørreport. Tænk, at folk bruger penge på at sole sig, når børn lider i Syrien. Må harcelere over det på Facebook under overskriften “Brun dansker vs. solariebrun dansker” Efter aftensmaden, selvfølgelig.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.