Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sparekniven rammer børnenes SFO

Få pædagoger og få aktiviteter. Det bliver konsekvensen af aktuelle besparelser på især SFOer, advarer BUPL. Kommunerne forklarer, at mange af fritidsinstitutionernes tilbud og aktiviteter er rykket ind i skoledagen.

SFOerne får sparekniven at føle i takt med, at skoledagen er blevet længere og færre børn dermed bruger tilbuddet. Arkivfoto: Morten Dueholm
SFOerne får sparekniven at føle i takt med, at skoledagen er blevet længere og færre børn dermed bruger tilbuddet. Arkivfoto: Morten Dueholm

Når folkeskoleeleverne efter en lang skoledag trasker ned i fritidsklubben eller SFOen er det med udsigten til et slanket tilbud.

Det seneste år er sparekniven blevet svunget over de danske klubber og SFOer, og fra 2016 til 2017 er det kommunale budget på fritidsområdet blevet 300 millioner kroner mindre, viser nye kommunale budgettal, som BUPL har indhentet hos Danmarks Statistik.

»Det er dybt bekymrende, for det er en kæmpestor besparelse. Det viser med al tydelighed, at det her område er fuldstændig udsultet,« siger BUPLs formand Elisa Bergmann.

Hendes dom er klar: Børnene kommer til at betale prisen.

»Børn og forældre vil opleve det som en stor forringelse af kvaliteten, og der vil være meget få pædagoger og få aktiviteter. Det vil blive svært at sikre de stærke og inkluderende børnefællesskaber, som er så utroligt vigtige for børns personlige og sociale udvikling,« lyder det fra Elisa Bergmann.

Fritidstilbud som SFO og klubber er kommet i klemme efter at den nye skolereform med de længere skoledage blev indført i 2014. I januar gav den nytiltrådte undervisningsminister Merete Riisager (LA) udtryk for sine bekymringer, da hun igangsatte en større undersøgelse af kvaliteten på området.

»Jeg har fuld forståelse for, at man har haft et ønske om at løbe skolereformen i gang, for det kræver stadig rigtigt mange kræfter. Men min bekymring er fritidspædagogikken. Især de udsatte børn har stadig behov for fritidspædagogikken i SFO og klubber,« lød det fra ministeren.

Tilpasning efter reform

Kommunernes Landsforening (KL) er ikke enig i den nøjagtige størrelse på besparelsen fra 2016 til 2017, idet KL regner med et fald på 200 mio. kroner i udgifterne til SFO, klubber og fritidshjem. Anna Mee Allerslev, der er formand for KLs Børne- og kulturudvalg, siger, at SFOerne står for trefjerdedele af besparelserne.

»Hovedforklaringen er formentlig, at der stadig foregår en tilpasning efter folkeskolereformen, hvor den udvidede skoledag betyder, at børnene er mindre i de klassiske fritidstilbud. Derudover er faldet i udgifterne et udtryk for, at den kommunale økonomi generelt er presset i disse år, og kommunerne derfor arbejder massivt med at få pengene til at række længere på alle områder,« udtaler hun i en skriftlig kommentar og fortsætter:

»Vi arbejder selvfølgelig for, at kommunerne laver så gode fritidstilbud, at forældrene vælger dem til, selv om det er mindre nødvendigt for dem tidsmæssigt nu end før reformen. Men det er faktisk også vigtigt for os, at fritidstilbuddene ikke alene er afgørende for børnenes trivsel og udvikling mere. Det skal en bedre skoledag sørge for nu. Dermed skal fritidstilbuddene i højere grad være et positivt tilvalg, som kommunerne skal gøre sig umage med at gøre relevante for børn og forældre. Vores vision er, at den udvidede skoledag bliver så god og spændende, at mange af de pædagogiske elementer og aktiviteter, der var i fritidstilbuddene tidligere, bliver en naturlig del af den nye skoledag.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.