Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Statsministeriet mørklægger store dele af omstridt politiskolesag

Over halvdelen af dokumenterne om politiskolesagen er blevet undtaget aktindsigt. De fleste på baggrund af den omstridte ministerbetjeningsregel. Problematisk, mener DF, som vil have justitsministeren til at fjerne reglen.

En lang række dokumenter om statsminister Lars Løkke Rasmussens rolle i placeringen om en ny politiskole er blevet undtaget aktindsigt for at være interne.
En lang række dokumenter om statsminister Lars Løkke Rasmussens rolle i placeringen om en ny politiskole er blevet undtaget aktindsigt for at være interne.

I november 2016 tog regeringen med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen en omdiskuteret beslutning og valgte at placere en ny politiskole i Herning.

I et forsøg på at afklare, hvad der skete fra november 2015, da regeringen bekendtgjorde, at man ville placere en politiskole i provinsen, til det et år senere blev besluttet, at den skal ligge i Herning, har Berlingske søgt aktindsigt i sagen hos Statsministeriet.

Men præcis hvad statsministeren har vidst om politiskolesagen hvornår, kan offentligheden ikke få fuld indsigt i. For de såkaldte beredskaber, som bl.a. Justitsministeriets embedsmænd har udarbejdet for at klæde statsministeren på, to telefonnotater samt en oversigt over sagens forløb er blevet mørkelagt i den aktindsigt, som Berlingske har søgt hos Statsministeriet.

I alt omfatter sagen 154 dokumenter, hvoraf kun knap halvdelen – 71 – er blevet udleveret, mens de resterende 83 dokumenter er blevet undtaget for at være interne. 48 af disse på baggrund af den såkaldte ministerbetjeningsregel, som blev indført med den nye offentlighedslov, der trådte i kraft 1. januar 2014.

Og det er et problem, mener retsordfører Peter Kofod Poulsen fra Dansk Folkeparti.

»Det er et meget stort antal sider, der er taget ud og undtaget fra indsigt. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi er meget, meget kritisk indstillede over for ministerbetjeningsreglen, for den betyder jo reelt, at offentligheden har sværere ved at følge med i, hvad der foregår på den anden side af tæppet,« siger han og bemærker, at ministeriets lukkethed blot åbner for flere spekulationer om statsministerens rolle.

»Det giver jo næring til alle mulige tanker og idéer hos mange mennesker på den anden side af Borgens tykke mure,« tilføjer han.

Det samme mener Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, der selv har stillet spørgsmål ved, om der i politiskolesagen var tale om et reelt politisk ønske eller en vennetjeneste fra regeringens side.

»Der er mere og mere, der peger på, at der ikke har været rent trav i den her proces. Og den mistanke bliver yderligere bestyrket af, at der er så mange dokumenter, man ikke vil udlevere. Der bør være gennemsigtighed i sådan en proces,« siger hun.

Trine Bramsen understreger dog, at det er svært at vurdere sagen, når hun ikke kender indholdet af dokumenterne.

»Der kan jo være sikkerhedsmæssige årsager til, at de ikke er blevet udleveret. Men nu har vi bedt om, at dokumenterne bliver forelagt forligskredsen, og så bliver det interessant at se, hvad de ikke vil vise os,« siger hun.

Bred undtagelse

Det var netop Socialdemokratiet, der sammen med Venstre, de Radikale, SF og de Konservative vedtog den nye offentlighedslov med den ministerbetjeningsregel, der nu gør, at Berlingske ikke kan få fuld indsigt i politiskolesagen. Men helt fra begyndelsen har det samtidig været skrevet ind, at loven skulle evalueres i foråret 2017.

»Det havde vi jo ikke gjort, hvis ikke vi syntes, at særligt det, der handler om ministerbetjening, skal kigges efter,« siger Trine Bramsen.

En undersøgelse i Dagbladet Information viste allerede i december 2015, at ministeriernes brug af paragraf 24 er ganske omfattende. Og så sent som i november fastslog Folketingets Ombudsmand ved en høring, at ministerbetjeningsreglen havde ført til »væsentlige indskrænkninger« i retten til aktindsigt.

»Det er en meget bred undtagelse, som kan omfatte alle dokumenter, der udveksles mellem de forskellige ministerier, og mellem ministerier og styrelser,« forklarer offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen, der er tidligere forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Han anser Berlingskes aktindsigt fra Statsministeriet for at være et typisk billede på, hvad paragraf 24 har betydet i praksis.

»Undtagelsen bliver brugt flittigt i ministerierne. Det er det her endnu et eksempel på,« siger Oluf Jørgensen.

»Skamplet på demokratiet«

Både DF, Enhedslisten og Liberal Alliance var modstandere af den offentlighedslov, der blev vedtaget i 2013.

»Når vi får en ny regering, og Liberal Alliance får de afgørende mandater, kommer vi ikke til at have glemt denne skamplet på demokratiet,« sagde partileder Anders Samuelsen (LA) i sin grundlovstale samme år.

Siden vedtagelsen har også SF, de Radikale og de Konservative dannet en såkaldt »åbenhedstrojka«, der vil ændre tre paragraffer i loven – heriblandt ministerbetjeningsreglen.

»Vi skal tåle at kunne blive set i kortene. Derfor vil jeg gerne i dag klart og tydeligt sige, at Det Konservative Folkeparti er klart til at tage et opgør med offentlighedsloven,« fortalte partiformand Søren Pape Poulsen på de Konservatives landsråd i 2015.

I dag sidder Samuelsen og Pape Poulsen som bekendt begge i regering. Og sidstnævnte er som justitsminister ansvarlig for både offentlighedsloven og placeringen af en ny politiskole i Vestdanmark.

Søren Pape Poulsen vil dog ikke forholde sig til aktindsigten fra Statsministeriet. I et skriftligt svar henviser han i stedet til, at regeringen i foråret vil evaluere offentlighedsloven og derefter forhandle en ny på plads.

»Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil gå ind i de politiske forhandlinger med det udgangspunkt, at der skal ske en lempelse af ministerbetjeningsreglen,« skriver han.

V vil beskytte lovproces

Statsministeriet vil ikke kommentere aktindsigten, men Berlingske har fået oplyst af Justitsministeriet, at en del af de oplysninger, der er undtaget aktindsigten, omhandler andre ting end selve placeringen af politiskolen.

Venstres offentlighedsordfører, Jan E. Jørgensen, påpeger samtidig, at offentlighedsloven blev lavet for netop at beskytte den politiske lovproces mod »at blive skadet, hvis en journalist søgte aktindsigt«.

»Vi skal sikre, at der er en balance mellem de to gode principper – offentlighed og muligheden for fortrolige drøftelser og sonderinger. Begge dele er sådan set vigtigt for et demokrati,« siger han.

Peter Kofod Poulsen siger, at han på baggrund af det her eksempel godt kan forstå, hvis der er nogen, der kan få den tanke, at processen ikke er foregået helt efter bogen. Hvad siger du til det?

»Det har han givetvis ret i. Men om der så var fuld aktindsigt, ville der stadigvæk være nogen, der ville mistænke os for at skjule noget. Det kommer vi aldrig uden om.«

Men har I noget at skjule, siden vi ikke må få udleveret det hele?

»Ikke mig bekendt. Hvis der er noget at skjule, så er det i hvert fald også skjult for mig. Og det har jeg overhovedet ingen grund til at tro. Sådan fungerer det jo ikke,« siger Jan E. Jørgensen.

Dansk Folkeparti mener slet ikke, der er behov for en evaluering af offentlighedsloven. I stedet bør man hurtigst muligt rulle de stramningerne tilbage.

»Vi synes ikke, der var et problem med reglerne dengang og kunne ikke forstå, at man skulle lave dem om. Så hvis vi kunne lave en tilbagerulning, til før man lavede den her stramning, ville det være godt, og så ville vi være meget tilfredse,« siger Peter Kofod Poulsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.