Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Boligøkonomi

Vi sparer mere på vand og varme

Grønne afgifter slår ikke lige så hårdt, som de gjorde tidligere. Der er blandt andet noget, der tyder på, at vi er blevet mere miljøbevidste – præcis som det var formålet med afgifterne.

I 1995 var den gennemsnitlige, årlige udgift til grønne afgifter på 12.200 kr. per husstand. I 2012 var det samme tal ifølge Danmarks Statistik 16.800 kr.
I 1995 var den gennemsnitlige, årlige udgift til grønne afgifter på 12.200 kr. per husstand. I 2012 var det samme tal ifølge Danmarks Statistik 16.800 kr.

Hver gang du lader lyset brænde, tænder for varmen eller lader vandet løbe, betaler du for lidt mere, end bare det du bruger. Du betaler nemlig også grønne afgifter – afgifter der ifølge Skatteministeriet har til formål at påvirke forbrugernes og virksomheders beslutninger, så de tager mere hensyn til miljøet.

De grønne afgifter er blevet opkrævet i mange år, men i starten af 1990erne vågnede den danske miljøbevidsthed for alvor, og det havde konsekvenser på danskernes miljøregninger. Derfor begyndte man hos Danmarks Statistik i 1995 at registrere danske husstandes gennemsnitlige udgifter til miljøskatter og afgifter.

Det første resultat lød på 12.200 kr. per husstand til miljøet. I 2012, som er det seneste år, Danmarks Statistik har lavet samme oversigt, var det tal vokset til 16.800 kr.

»Det er her, historien bliver interessant. For når vi tager højde for inflationen og ser på, hvad 12.200 kr. ville svare til i 2012, ender vi på 17.650 kr. Det vil sige, at husstandenes gennemsnitlige miljøudgifter faktisk er blevet lavere. Og at de grønne afgifter er løbet lidt langsommere end forbrugerpriserne generelt,« siger forbrugerøkonom og afdelingsdirektør i Nordea, Ann Lehmann Erichsen.

Afgifterne bliver ikke reguleret efter inflation

Årsagen til den forholdsvis mindre miljøregning kan ifølge Ann Lehmann Erichsen findes flere steder. Man kan med sikkerhed sige, at de grønne afgifter og miljøskatter generelt ikke bliver reguleret efter inflationen. Det er reguleret i lovgivningen, hvordan de er fastsat. Derudover er der flere andre ting, der spiller ind.

»Noget af årsagen til den mindre regning skal f.eks. findes i, at passagerafgiften på flyrejser var en realitet i 1995, mens den i dag er afskaffet, og det kan man jo glæde sig over. Til gengæld får staten mere end dobbelt så meget ind i dag på vægtafgifter fra biler. Det betyder dog ikke, at den enkelte husstands udgift er steget tilsvarende. Så langt fra. For i de mellemliggende år er den danske bilpark vokset betydeligt med ca. 600.000 flere biler, « siger Ann Lehmann Erichsen.

Generelt er der noget, der tyder på, at bevidste forbrugsvalg er en afgørende årsag til, at danskernes regning i dag er forholdsvis lavere, end den var i 1995. Og hvis det er rigtigt, så har de grønne afgifter gjort præcist det, de blev sat i verden for. Nemlig påvirket danskerne til mere miljøbevidste valg.

»Se bare bilerne. Det kan godt være, at der er kommet flere biler på vejene, men ser man på de nye af dem, så er det tydeligt, at de er skrumpet. Vi vælger den lille sparegris i stedet for det store, benzinslugende skrummel,« siger Ann Lehmann Erichsen.

Miljøbevidstheden er blevet tydeligere

Et andet sted, hvor vores mere miljøbevidste valg er blevet tydelige, er i vores hjem. Da regeringen indførte boligjobfradraget og gav os mulighed for at få tilskud til både børnepasning, rengøring og renovering, valgte vi nemlig i 90-95 procent af tilfældene at benytte tilskuddet til renovering af vores boliger. Og her er Ann Lehmann Erichsen ikke i tvivl om, hvad der oftest blev forbedret:

»Det har gennemgående været renovering med miljøperspektiv, vi har brugt boligjobfradraget til. Vi har fået nye vinduer, skiftet vores fyr, fået solceller eller bedre isolering. Og det har været med til, at husstandenes miljøregning er mindre nu end tidligere. Simpelthen fordi vi tænker os om,« siger hun.

Faktisk er den endelige regning endnu lavere. Oven i danskernes egen indsats for at gøre miljøregningen mindre, kommer nemlig også indførelsen af den Grønne Check i 2010.

»Den grønne check kommer ikke med posten, men er i stedet en post på forskudsopgørelsen og altså en kompensation for de grønne afgifter og miljøskatter, som modregnes i skatten. Du bliver altså kompenseret – og dermed er regnestykket i sidste ende mere favorabelt i dag,« slutter Ann Lehmann Erichsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.