Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ugen i design

Guide til ugens største designtendenser.

Solid Table Light fra Terence Woodgate, 3.299 kr.
Solid Table Light fra Terence Woodgate, 3.299 kr.

Skulpturel bordlampe

Med 25 års erfaring inden for belysning har den industrielle designer Terence Woodgate skabt et nyt belysningsbrand i eget navn. Han er kendt for sit fokus på detaljer og sin solide viden om LED-teknologi, og en af hans første lanceringer er bordlampen Solid. Den har cylinderformet base i italiensk marmor og skærm i mundblæst opalglas, som giver et dejligt blødt og diffust lys. Det ekstra smarte ved Solid er, at den har en integreret knap, som du kan justere lyset op og ned med, så du får den lysstyrke, du vil have. Lampen er 31 cm høj og fås i to versioner med base i hvid carrara-marmor eller sort nero marquina-marmor.

Solid Table Light fra Terence Woodgate, 3.299 kr.

Franske fornemmelser i flet

Flet og rattan har længe været en stor tendens i boligen, og Ilva har netop lanceret et af den type rattanmøbel, mange har sukket efter, men ikke kunnet finde: en blanding af en daybed og en loungesofa, der med sit miks af stramme linjer og runde former er et umådeligt dekorativt indslag. Det fine møbel, der har fået navnet Blixen, giver lidt varme, romantik og sommerhusstemning. Det måler 199 cm i længden og 80 cm i både bredde og højde.

Blixen loungesofa fra Ilva, 4.999 kr.

Blixen loungesofa fra Ilva, 4.999 kr.
Blixen loungesofa fra Ilva, 4.999 kr.

Sid pænt – og godt

En god spisestuestol kræver god komfort, men også smukt design. De to ting fik den tyske arkitekt Egon Eiermann til at gå op i en højere enhed, da han i 1951 designede SE68 Dining Chair. Den er nemlig så behagelig, at den er en af de mest brugte stole i symfoniorkestre rundt om i Europa og så pæn, at Please Wait To Be Seated har den i kollektionen. Stolen fås i en række træsorter og farver og med stel i enten sort eller krom. Her er stolen vist i farven Jaipur RAL3012.

SE68 Dining Chair i Jaipur RAL3012 fra Please Wait To Be Seated, 3.875 kr.

SE68 Dining Chair i Jaipur RAL3012 fra Please Wait To Be Seated, 3.875 kr.
SE68 Dining Chair i Jaipur RAL3012 fra Please Wait To Be Seated, 3.875 kr.

Underspillet økologisk luksus

Med inspiration fra den japanske æstetik wabi-sabi har Ferm Living lanceret den nye sengetøjsserie Hush. Naturligheden i det økologiske, GOTS-certificerede bomuld, de afdæmpede nuancer og følelsen af småkrøllet sengetøj er en del af æstetikken, som søger skønheden i de små skønhedsfejl og den naturlige ro. I serien findes seks forskellige farver og mønstre, som er så tilpas afdæmpede, at de kun bliver finere af at blive mikset på kryds og tværs. Desuden fås det nye sengelinned i flere forskellige størrelser, så du kan finde den størrelse, der passer perfekt.

Hush sengetøj fra Ferm Living, pudebetræk fra 149 kr., dynebetræk fra 699 kr.

Hush sengetøj fra Ferm Living, pudebetræk fra 149 kr., dynebetræk fra 699 kr.
Hush sengetøj fra Ferm Living, pudebetræk fra 149 kr., dynebetræk fra 699 kr.

Møbel i limited edition

I 2009 designede Space Copenhagen High Stool for Mater, og nu har den københavnske designduo skabt en limited edition af High Stool 2017. Den nye eksklusive udgave har fodstøtte i messing og sæde polstret med silkeblødt Royal Nubuck anilinlæder fra en af Danmarks førende læderproducenter, Sørensen Læder. Stellet er FSC-certificeret eg fra Europa, behandlet med en mørk, vandbaseret overfladebehandling.

High Stool 2017 fra Mater, 8.000 kr.

High Stool 2017 fra Mater, 8.000 kr.
High Stool 2017 fra Mater, 8.000 kr.

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.