Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Typehuse: Fra ens parcelhuse til arkitekttegnede drømmeboliger

Fra 1960erne og frem har de fleste nye huse, der er blevet bygget i de danske villakvarterer, været typehuse. Nutidens typehus er oftest arkitekttegnet, skræddersyet til den enkelte families behov og bærer i det hele taget tydeligt præg af individuel smag og behag. Berlingske Boligen har taget temperaturen på typehusmarkedet.

Typehuset har udviklet sig og kan i dag skabes, præcis som du gerne vil have det. Foto: Lind & Risør.
Typehuset har udviklet sig og kan i dag skabes, præcis som du gerne vil have det. Foto: Lind & Risør.

Skal dit hus være et klassisk længe- eller vinkelhus? Et rummeligt H-hus med køkkenet som husets hjerte og delvist lukket terrasse mellem længerne? Eller kunne det friste med et moderne og minimalistisk tempelhus, hvor pladsen på første sal udnyttes maksimalt? Og det er blot begyndelsen: For skal murstene være gule, røde, lysegrå, mørkegrå, eller brune - og hvorfor egentlig nøjes med en farve? Eller skal facaderne være hvidpudsede, hvordan skal carporten se ud, og er det forresten 124, 223 eller 300 kvm, du gerne vil brede dig på?

Valgmulighederne er mildt sagt mange, når man klikker sig ind på de store og mellemstore danske typehusbyggeres hjemmesider. Typehusmarkedet er altså ganske tydeligt fulgt med op i individualiseringens tidsalder, hvor vi gerne vil sætte vores eget præg på tingene og nødig vil ligne alle de andre. Derfor er det umuligt at skære nutidens danske typehuse over én kam, sådan som man lettere kunne i typehusenes guldalder, 1960-1980. Et typehus fra den periode er stadig Danmarks mest udbredte hus og kan i langt de fleste tilfælde beskrives således: Et plan, gule eller røde mursten, opført som vinkelhus eller med en enkelt længe, letbetonvægge, gitterspær, parketgulve og fliseterrasse. Essensen af et traditionelt dansk enfamiliehus, med andre ord.

Kunderne kræver individuelt præg

At valgmulighederne er mange i disse år, betyder dog langtfra, at der ikke er fællestræk mellem nutidens danske typehusbyggere.

En klar rød tråd er eksempelvis, at man gerne fremhæver, at husene er arkitekttegnede, og at man gør meget ud af at formidle, at fokus i byggeprocessen ligger på kundens individuelle ønsker, drømme og behov. Flere er lidt afvisende over for selve begrebet »typehuse« og vil hellere kalde dem »inspirationshuse«, »personlige huse«, »drømmehuse« eller andet, der i højere grad matcher den individualistiske, senmoderne ånd, taler til kundernes fantasi og bringer færre mindelser om 1960ernes endeløse rækker af ens parcelhuse.

At denne udvikling i høj grad er udtryk for en simpel tilpasning til ændrede kundekrav, bekræfter direktør for Eurodan-huse Thomas Dahl som også hører til dem, der mener, at ordet ’typehuse’ skal bruges med omtanke.

Eurodan-huse har været på markedet i 39 år og er den typehusvirksomhed, der har oplevet den relativt set største vækst i sin omsætning de sidste par år. »Vi har prøvet lidt af hvert, og det giver kunden en tryghed,« siger direktør Thomas Dahl, der også oplyser, at Eurodan-huse solgte 192 huse i første kvartal af 2017. Hos Eurodan kan du vælge mellem syv forskellige arkitekturer, og på billedet ses et H-hus. Trustpilot: God, 8,7 ud af 10
Eurodan-huse har været på markedet i 39 år og er den typehusvirksomhed, der har oplevet den relativt set største vækst i sin omsætning de sidste par år. »Vi har prøvet lidt af hvert, og det giver kunden en tryghed,« siger direktør Thomas Dahl, der også oplyser, at Eurodan-huse solgte 192 huse i første kvartal af 2017. Hos Eurodan kan du vælge mellem syv forskellige arkitekturer, og på billedet ses et H-hus. Trustpilot: God, 8,7 ud af 10

»Man skal nok nuancere begrebet »typehuse«, da det har udviklet sig meget. Nu tilpasser og designer vi alt efter kundens ønsker og behov. Det gør alle på typehusmarkedet i dag. Typehuse har ændret sig fra at være ens huse til at være skræddersyede huse. Man vil jo bare gerne levere det, kunderne ønsker, og der kan vi se, at kravene til det individuelle præg er blevet højere gennem årene,« fortæller Thomas Dahl.

Ikke alle vil være de største

Men også den teknologiske udvikling – og det dermed øgede udvalg af byggematerialer – har gjort det nemmere end tidligere at lade kreativiteten få frit løb og opføre flere forskellige typer huse på de danske breddegrader. Det fremhæver Søren Ravn, som er afdelingsdirektør for Huscompagniet i Hillerød.

»Vores købere i dag har deres egne ønsker til indretning og materialer. Derfor bygger vi mere og mere individuelt. Materialerne har også været igennem en udvikling, således der i dag er langt flere muligheder end førhen,« siger han til Berlingske Boligen.

Selv om de fleste store og mellemstore typehusbyggere har det tilfælles, at de specialiserer sig i at bygge huse efter kundens smag og behag, er der dog god grund til at bruge noget tid på at researche og lægge hovedet i blød, inden du beslutter dig for, hvem der skal bygge din nye bolig. Der er forskel på, hvilken grad af individuel tilpasning firmaerne kan tilbyde, og priserne er selvfølgelig heller ikke ens. Er det f.eks. helt afgørende for dig at få det billigste tilbud på markedet, er det nok ikke en virksomhed som Lind & Risør, der bør være dit førstevalg. Det er et af budskaberne fra Lind & Risørs salgschef, Morten Bertelsen:

»Vi bliver aldrig de billigste på markedet. Vi er en familieejet virksomhed, der gør tingene på vores måde. Det vil f.eks. sige, at vi har vores egne håndværkere, som er ansat på timeløn hos os. Det har bl.a. den fordel, at det skaber en god ånd på byggepladsen, og vores håndværkere er ikke underlagt det samme tidspres, som hvis de bliver betalt for at afslutte en opgave inden for et bestemt antal måneder. Ligesom flere af de små typehusbyggere, hvoraf mange gør det rigtigt godt, har vi ingen intentioner om at skulle op og konkurrere med Huscompagniet om at blive de største i Danmark.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.