Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Mit boligunivers

»Teknologi kommer til at ændre vores bolig«

Hver uge får vi et indblik i et personligt boligunivers. Denne gang møder vi Marie-Louise Lynge, der er international PR & SoMe Lead hos det danske højttalerfirma Libratone.

International PR & SoMe Lead hos Libratone Marie-Louise Lynge.
International PR & SoMe Lead hos Libratone Marie-Louise Lynge.

Hvor finder du inspiration til din bolig?

»Jeg er inspireret af det tidsløse og klassiske design fra 1950erne, som min bedstemor havde i sit hjem. De gamle klassikere minder mig også om min barndom, og de er med til at give mig en følelse af hygge og tryghed. Jeg elskede min bedstemors hyggehjørne, der bestod af Bamse-stolen af Wegner og Arne Jacobsens Bellevue-lampe. For mig er det inspirerende at investere i design, der har en levetid, som rækker langt ud over min egen. Jeg er bestemt ikke fan af ’køb og smid væk’-kulturen og er stolt over at være en del af et brand, der netop arbejder for at opgradere frem for at købe nyt. Det kan nemlig sagtens lade sig gøre inden for teknologi.«

Hvem, synes du, er de mest spændende navne på designscenen lige nu?

»Jeg synes, det er enormt spændende at følge med i, hvad de store tech- og designgiganter som Apple, Google og Amazon har gang i i forhold til funktionelle og teknologiske designprodukter til hjemmet. Hele tendensen med, at design og teknologi smelter sammen, er ret interessant – interiør gør ikke kun din bolig flottere, men den kan også være med til at gøre dit liv lettere på flere områder. Det er f.eks. ret interessant at du kan stå med hænderne smurt ind i kagedej og alligevel have friheden til at skifte musiknummer blot ved at tale ud i rummet. Det er en vild udvikling, der kommer til at præge hele den måde, vi bor og indretter os på.«

Hvis du skulle ændre noget ved din bolig, hvad skulle det så være?

»At vi fik en altan i aftensolen. Det er et stort ønske at få et lille, personligt udendørs-space, en lille grøn oase, hvor vi på de solrige sommeraftener kan nyde en kold øl, når vores søn er puttet. Den udfordring kan teknik dog ikke løse. Endnu.«

Hvad er dit bedste indretningstip?

»Køb tidløst design, og vælg kun ting, som gør dig glad.«

Du kan følge med i Libratones take på sammensmeltningen af design og teknologi på deres Instagram-profil, som Marie-Louise Lynge bestyrer.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.