Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Solceller er en langsigtet investering

19 testede solcelleanlæg i en ny undersøgelse producerer den mængde strøm, de lover – nogle endda mere.

En ny undersøgelse viser sig, at dyre solcelleanlæg, der producerer meget strøm og billige anlæg, der producerer mindre strøm, har stort set samme økonomiske gevinst.
En ny undersøgelse viser sig, at dyre solcelleanlæg, der producerer meget strøm og billige anlæg, der producerer mindre strøm, har stort set samme økonomiske gevinst.

Solceller er en langsigtet investering, som i princippet svarer til, at du foretager en engangsbetaling for hele eller dele af de næste mange års elforbrug. Det til trods har tendensen de tidligere år været en vis skepsis i forhold til, om solcelleanlæg nu også producerer, det de lover.

Den skepsis lægger en ny undersøgelse fra Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi nu endeligt på hylden. Centret har undersøgt 19 solcelleanlæg, og testen viser, at samtlige 19 leverer det, de lover. Testen har desuden udregnet, hvilke anlæg det i længden bedst kan betale sig at investere i.

De dyre anlæg, der producerer meget strøm, eller de billige anlæg, der producerer mindre strøm. Regnestykket peger på, at økonomien i de to valg over tid stort set er det samme, hvilket betyder, at det ofte er æstetik og personlige præferencer, der bliver afgørende for, hvad folk vælger at købe.

»Testen viser, at udseendet ikke har afgørende betydning, så man kan vælge, det man bedst kan lide. Rigtig mange danskere kan godt lide de polykrystallinske produkter, fordi de har en blålig farve, men nogle holder sig også til de sorte,« siger Jane Kruse fra Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi.

Selv om personlig præferencer med testens resultat får større indflydelse, er det alligevel med investering i solcelleanlæg, som det er med andre investeringer – det er en rigtig god idé at undersøge markedet og forholdene grundigt, inden du kaster dig ud i købet. Det er nemlig ikke partout en selvfølge, at en investering i solceller er en økonomisk fordelagtig plan.

Hvad du sparer ved at lade solceller bidrage til din elproduktion, handler grundlæggende om, hvor stor en andel af solcellernes elproduktion du selv kan forbruge.

»I dag er det sådan, at der afregnes for den producerede strøm efter hver time. Det betyder, at det for private er en god idé at bruge strømmen, når solen skinner – for eksempel til opvarmning,« siger Jane Kruse.

For langet de fleste boligejere vil en stor del af elforbruget dog ligge, når solen ikke skinner, og solcellerne dermed ikke producerer el. Det betyder så, at man – selv om man har solceller – må købe en stor del af sit elforbrug alligevel.

»Når vi snakker om den nuværende ordning med timebaseret nettoafregning, så afhænger den gode investering af, om man selv kan forbruge solcellernes elproduktion inden for de samme timer, som de produceres – jo større andel man selv kan aftage, dets bedre bliver økonomien også,« siger Energivejleder Rune Schmidt fra Energitjenesten.

Til gengæld kan man så sælge en af den el, som solcellerne producerer, og man ikke bruger. Her skal man dog være opmærksom på, at købs- og salgsprisen ikke stemmer helt overens, og netop derfor er det essentielt, at man vurderer sin mulighed for at bruge solcellernes elproduktion.

»Den afgørende faktor for at vurdere økonomien i et solcelleanlæg er andelen af egetforbruget fra solcellerne. Kan man kun bruge 10 procent af solcellernes elproduktion, så vil den simple tilbagebetalingstid på et husstandsanlæg ligge på over 20 år. Kan man derimod bruge 50 procent vil tilbagebetalingstiden ligge på omkring 12 år,« siger Rune Schmidt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.