Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skal taget skiftes nu?

Først overgiver den ene nabo sig. Så den næste – og den næste igen. Og på et tidspunkt ligger det i luften, at man nærmest er uansvarlig, hvis man ikke følger trop og investerer i et nyt tag ligesom alle de andre i kvarteret. Men hvornår er det en steppebrand, og hvornår er taget modent til en udskiftning?

Det gælder om at passe godt på husets top for det er en bekostelig affære at skifte tag.
Det gælder om at passe godt på husets top for det er en bekostelig affære at skifte tag.

Én ting er sikkert. Et hus er ubetinget den største investering i de fleste boligejeres liv. Derfor er det sund fornuft at passe godt på det. Men hvad vil det sige at passe på? Handler det for eksempel om at holde liv i et 60 år gammelt tag, eller bør man først som sidst tage en dyb indånding og få et nyt?

Desværre er der ikke et entydigt svar. Man må vælge sine rådgivere og lytte til sin sunde fornuft.

»Det er ligesom, når vi tager bilen på værksted – så er vi typisk i hænderne på nogle mennesker, som vi bare må stole blindt på, og det kan man også i mange tilfælde. Men man skal bare vide, at et tag skal se meget slemt ud, før det skal lægges om. Efter min mening holder et tegltag i 90 år, og hvis man skifter hurtigere, er det spild af penge. Normalt ligger det hele lidt sjusket og rodet efter 90 år, og så tager man taget ned, kasserer de ødelagte tagsten og kan genbruge resten. Så kan taget klare 90 år til, siger arkitekt Søren Vadstrup fra Center for Bygningsbevaring.

Læs også: Tag med teglsten

Det er hans erfaring, at tagsten, der er produceret frem til midten af 1970 er af betydelig bedre kvalitet end nyere tagsten.

»Det er en yderligere grund til at genbruge originale tagsten fra ældre huse, fordi de gamle genbrugte tagsten, der er testet for revner og større afskalninger, beviselig holder længere end helt nye tagsten,« siger han og tilføjer, at det bekræftes af informationsmaterialer fra Kulturstyrelsen, der også har mange års erfaringer med tagsten.

Fagekspert Morten Mathiassen fra Bolius ser lidt anderledes på det.

»Efter min mening holder et tegltag et sted mellem 60 og 80 år. Herefter kan størstedelen af tagstenene stadig genbruges i lang tid. Man kan holde liv i et gammelt tag ved at holde fast i de gamle dyder som at understryge taget og løbende udskifte de tegl, der måtte gå i stykker. Men jeg synes, at det er synd at kaste flere penge efter et gammelt tag, når inddækninger omkring skorstenen bliver utætte, når den indvendige understrygning rasler ned, og rygningsstenene ikke længere sidder fast. Det er typisk meget dyrt at vedligeholde et tag, fordi der skal stillads, lift og lignende til, og når selve teglstenene så også begynder at blive nedbrudte eller forvitrer, er taget efter min mening udskiftningsmodent,« siger han.

Hvornår det sker, er meget individuelt.

»Det spiller for eksempel ind, om huset ligger ved havet, i en skov, eller om størstedelen af tagfladen ligger i skygge det meste af tiden. Så er levetiden kortere. Men hvis man omvendt har været omhyggelig med at vedligeholde taget, og det i sin tid blev bygget af kvalitetsmaterialer, er levetiden længere, fortæller Morten Mathiassen.

Men uanset om man ved en tagrenovering vælger at genbruge de gamle tegl eller lægge nye op, er der endnu et aspekt, der skal tages med i betragtning.

Når man i dag udskifter taget, kræver loven, at man samtidig efterisolerer bygningsdelen optil gældende standarder – det vil sige med minimum 300 mm isolering.

»Det er så lidt en sandhed med modifikationer, for renoveringen skal samtidig både være rentabel og byggeteknisk mulig. Men jeg har endnu ikke set eksempler på boligejere, der kunne slippe for at efterisolere, når deres tag blev udskiftet. For hvis de 300 mm isolering ikke kan betale sig, f.eks. fordi det kræver dyre ændringer i konstruktionen, vil det ofte være rentabelt at efterisolere netop så meget, som der er plads til i den eksisterende konstruktion. Og i så fald har man pligt til at gøre det,« fortæller Morten Mathiassen, der påpeger, at penge til en uvildig rådgiver ofte givet meget godt ud.

»Det kan være ganske kompliceret at finde den bedste og lovgivningsmæssigt korrekte løsning,« siger han.

Læs også: Undertage

En efterisolering af taget vil i mange tilfælde betyde, at tagkonstruktionen bliver helt anderledes.

»Yderst ligger teglstenene på lægter, derefter følger et undertag, der enten kan bestå af en fiberdug, et træplade med en speciel overflade eller træplader med tagpap, som er Rolls Royce-modellen. Lige under undertaget er det vigtigt med et ventileret hulrum på mellem 50-70 mm afhængig af undertagets type. Derefter kommer isoleringen og til slut en fuldstændig tæt dampspærre og før pladerne mod loftet eller opholdsrum. Undertaget beskytter mod den slagregn og sne udefra, der måtte trænge igennem selve tagbelægningen, mens dampspærren beskytter mod den fugt, der kommer inde fra boligen,« fortæller Morten Mathiassen.

Der findes i princippet to typer undertage: Det kan være et fast undertag, der er lavet af f.eks. krydsfinérplader eller ru tagbrædder med påsvejset tagpap eller plader, hvor tagpappet er fastgjort fra fabrikken. Det kan også være et undertag af en løs tagdug, som er lavet af et ’diffusionsåbent’ materiale, der populært sagt betyder, at taget kan ånde.

»Efter min mening er det ikke svært at vælge.For banevarerne holder ikke lige så længe som tegl. Derfor ville jeg altid vælge et fast undertag, så man ikke på et tidspunkt må nødt lægge taget om, alene fordi undertaget har haft sidste salgsdato. Alle komponenterne i taget skal have lige lang levetid,« understreger han.

Læs mere om genbrug af tagsten

Læs mere om lovkrav til isolering af loftet

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.