Skaberen af »Aben« kunne andet end at lave legetøj

Mange kender Kay Bojesen som navnet bag Danmarks vilde dyr, men Kay Bojesen er mere end blot et velkendt brand. Han var det gode humør i dansk design, han var en skarp businessman og i år er det 130 år siden, han blev født.

Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bag enhver stor abe står en stærk mand. Eller rettere: Bag den veludførte abe i teak og limba fra 1951, som er blevet et dansk nationalklenodie, står Kay Bojesen. En dansk designer, der først og fremmest havde humor og en skarp forretningssans.

Kay Bojesen ville i år være fyldt 130 år, men trods den høje alder er han ingen støvet olding. Han lever i bedste velgående fra graven gennem sit humorfyldte design. Aber, elefanter, zebraer, bjørne, flodheste. De har alle indtaget danske hjem som en vildfaren zoologisk have.

Mange kender og elsker Kay Bojesens design, men hvem var han egentlig?

»Jeg husker ham rent fysisk som to cirkler. Det var også de to cirkler, som mange af hans dyr og figurer blev skabt omkring. Han havde et stort rundt hoved og en lille rund krop, som regel klædt i en hvid kittel og altid med en cigaret i munden,« siger 68-årige Peter Bojesen, Kay Bojesens ældste barnebarn, som nåede at få ti år med sin farfar.

Peter Bojesen kender Kay Bojesens design til fulde, og ganske rigtigt, som han siger, er en stor del af træfigurernes lemmer og kroppe et produkt af to simple, sammensatte cirkler.

Meget af sin barndom boede Peter Bojesen i Sverige. Når familien skulle på ferie, gik turen derfor ofte til Klampenborg, hvor hans farfar Kay Bojesen og farmor Erna Bojesen boede i en lejlighed i Arne Jacobsens boligkompleks Bellavista nord for København.

»Vi tog ofte på fisketure ved molen, der dengang var ud fra Bellevue Strand. Vi fangede aldrig noget, men så snakkede vi i stedet. Han var min gode ven, og jeg snakkede bedre med ham, end jeg gjorde med mine forældre,« siger Peter Bojesen og viser et billede, hvor en smilende Kay Bojesen på mirakuløs vis har fanget et par fisk. Den runde mand står på molen iført en lang regnfrakke og en gammeldags kasket.

Peter Bojesen blader videre i fotoalbummet. På et andet billede tegner Kay Bojesen, mens en munter flodhest holder en ekstra blyant i sit gab, og børnebørnene Peter og Lotte Bojesen lægger sig ind over skrivebordet for at iagttage arbejdet.

»Han var altid i legehumør, undtagen når han arbejdede. Så var han en anden mand. Der skulle være helt stille, når min søster og jeg sad sammen med ham ved skrivebordet. Vi fulgte med, når han tegnede hver en streg. De store tegneark røg bagefter ned i en stor kinesisk krukke,« siger Peter Bojesen.

Legetøjet har altid været en del af Peter Bojesens liv. Han og hans ældste søster har prøvekørt store dele af Kay Bojesens legetøj og moret sig, alt imens de var prøvekaniner.

Fra sølvsmed til designer af træ legetøj

Sølvsmed Georg Jensen i sit værksted. Han står bag Alba Mathilde Lykke (gift med Just Andersen). Yderst til venstre en ung Kay Bojesen. Foto: Ukendt, Scanpix
Sølvsmed Georg Jensen i sit værksted. Han står bag Alba Mathilde Lykke (gift med Just Andersen). Yderst til venstre en ung Kay Bojesen. Foto: Ukendt, Scanpix

Men Kay Bojesen var ikke kun lutter legetøj. Han blev oprindeligt udlært købmand i Store Heddinge på Stevns, men jobbet gav ham ikke mulighed for at udfolde sig kreativt.

Kay Bojesen var ferm med en blyant, og fordi han manglede penge, begyndte han derfor at tegne mønstre for den lokale guldsmed på Stevns. De dyrebare metaller var dragende.

Han fandt sin rette hylde som 21-årig i 1907, hvor han vendte tilbage til København og kom i lære som sølvsmed hos Georg Jensen. Kay Bojesen blev en anerkendt sølvsmed, og det var derfor et drastisk skift, da han i 1922 viste sine første stykker legetøj frem på en udstilling hos Foreningen Dansk Arbejde og sprang ud som træmand.

»Folk blev overrasket, da Kay Bojesen, en dygtig sølvsmed, lavede de første stykker trælegetøj. Kay Bojesens argument var, at hans egen lille dreng lynhurtigt ødelagde sit legetøj, og at det derfor var vigtigt for ham at lave noget holdbart legetøj.«

»I hans samtid havde man respekt for det, men man var også lidt forundret. Børnelegetøj var ikke just prestige, før Kay Bojesen gjorde det til design,« siger journalist Lars Hedebo Olsen, der har skrevet flere biografier om Kay Bojesen.

Under Anden Verdenskrig blev Kay Bojesen dybere engageret i sit arbejde med træ, blandt andet fordi der var importforbud på sølv, fortæller Peter Bojesen. Både Peter Bojesen og Lars Hedebo Olsen tror, at Kay Bojesens hjerte lå i sølvet.

»Sølvet var hans yndlingsmateriale, men han ville også gerne glæde så mange mennesker som muligt, og det kunne han med sine træfigurer. Samtidig var han en købmand, og når folk kom ind i hans butik, havde de ofte ikke råd til at købe de dyre sølvting, men de kunne godt købe et lille dyr. På den måde fangede han et større publikum,« siger Lars Hedebo Olsen.

Især de eksotiske dyr, som kom i 50erne, gjorde Kay Bojesen til en populær mand. Mere populær end han måske selv havde forudset.

»Det slog ikke an straks, men nu er det endt med, at jeg er meget mere kendt på disse idiotiske dyr end på noget af alt det andet, jeg har lavet,« sagde Kay Bojesen til Politiken i 1953. Han var forundret over, at det var de finurlige figurer, der havde gjort ham til en verdensmand, og ikke det prægtige sølvtøj.

»Selv om det var et stort spring, gjorde det ham og os andre meget godt, for det gav ham succes og rykkede samtidig vores syn på design. At design ikke behøver at være så alvorligt,« siger Lars Hedebo Olsen.

»Min farfar havde et barnesind, og det var også derfor, at han kunne skabe legetøjet«

Kay Bojesen foran butikken i Bredgade med Peter Bojesen. Foto: Kay Bojesen Denmark.
Kay Bojesen foran butikken i Bredgade med Peter Bojesen. Foto: Kay Bojesen Denmark.

Fra 1935 havde Kay Bojesen butik i en kælder i Bredgade 47. Butikken var pakket med sølv og træ fra gulv til loft, og i baglokalet stod en endnu større samling.

Det var her, Kay Bojesen udtænkte, tegnede og skabte sit design ud fra mottoet »linjerne skal smile«. Selv om kælderbutikken ikke var prangende, vendte Kay Bojesen de trange forhold til noget positivt.

»En muldvarp skal jo også have det godt,« sagde han til pressen og fortalte, at når man har placeret sig lavt, så kan det kun gå opad.

Det var også i Bredgade, at Peter Bojesen og søsteren fordrev tiden, når de ikke var i Bellavista.

»Vi pakkede varer og reparerede aber, hvor elastikken i deres lemmer var knækket. Vi gik også ind og så til vores farfar, der sad og arbejdede i baglokalet. Hans værksted var en guldgrube. Hvad der ikke stod af modeller, og han forærede meget af det væk,« husker Peter Bojesen.

Når der kom børn på besøg i butikken, gik de ofte hjem med en lille træhund i lommen, som de havde fået af Kay Bojesen. Det husker Peter Bojesen tydeligt, og han er ikke i tvivl om, at hans farfar trivedes bedst med børn.

»Min farfar havde et barnesind, og det var også derfor, at han kunne skabe legetøjet. Han var en spøgefugl, som mange voksne ikke rigtig forstod, men alle børn elskede ham. Det var altid børnene og mere sjældent deres forældre, som han snakkede med i butikken,« fortæller barnebarnet.

Efter Kay Bojesens død drev Erna Bojesen butikken, men det blev aldrig helt det samme.

»Det var ham, den runde og rare mand, som folk ville se. Min farmor var en anden type, og hun var ikke spor kommerciel. Når min farfar betjente kunder, var det sjældent, at de gik ud af butikken uden at have købt noget,« siger Peter Bojesen.

Businessmanden og humørsprederen

Kay Bojesen blev kaldt »humøret i dansk brugskunst« og var altid god for en sjov bemærkning til journalisterne. Her med livsværket, aben, som han hævdede, han kun havde været fire timer om at skabe. Foto: Kay Bojesen Denmark
Kay Bojesen blev kaldt »humøret i dansk brugskunst« og var altid god for en sjov bemærkning til journalisterne. Her med livsværket, aben, som han hævdede, han kun havde været fire timer om at skabe. Foto: Kay Bojesen Denmark

Kay Bojesen var en businessman. Det havde han fået ind med modermælken.

»Kay Bojesens far, forlæggeren Ernst Bojesen, opdrog ham til, at man ikke lever for at tjene penge. Man tjener penge for at leve og have det sjovt. Selv om Kay Bojesen var en legeonkel, var han samtidig en hardcore købmand, der forstod at brande sig selv og sin forretning,« siger Lars Hedebo Olsen.

Pressen elskede Kay Bojesen. Et faktum, som ofte kom ham til gode.

»Kay Bojesen var opdraget i en familie med mange kontakter i den etablerede kulturelite i København. Det betød, at Kay Bojesen godt vidste, hvilke avisredaktører han skulle ringe til, hvis han lavede noget sjovt. Og det gjorde han.«

»Han var en karakter, når der kom journalister på besøg. Han omtalte sig selv som en »flødebolle« og som »mig, lille mand«. Han gjorde sig selv sjovere, end han måske i virkeligheden var, fordi han vidste, at det kunne journalisterne lide,« siger Lars Hedebo Olsen.

Kay Bojesen blandede sig ofte i den offentlige debat, men aldrig direkte. I 1932, hvor krise og arbejdsløshed raserede, lancerede Kay Bojesen en nøddeknækker formet som statsminister Thorvald Staunings hoved. Til avisen Socialdemokraten forklarede han, at Stauning jo havde knækket så mange nødder.

Den slags historier er langtfra enestående, og Kay Bojesen bliver ofte beskrevet som en karakter, en løjerlig fætter. Selv da han skabte sit livsværk, den frække abekat, spillede han sine kort som en ferm pokerspiller.

»Han sagde, at han kun havde brugt fire timer på at skabe aben, men det tror jeg simpelthen ikke på. Det har bare været krukkeri og en del af hans rolle i offentligheden. Der er ikke noget af hans legetøj, som er blevet rystet ud af ærmet. Jeg tror, at han også med aben har slidt og slæbt,« siger Lars Hedebo Olsen.

Et legebarn til det sidste...

Foto: Kay Bojesen Denmark
Foto: Kay Bojesen Denmark

Én ugedag, hvor der ikke blev slidt og slæbt, var om søndagen. Her holdt Kay og Erna Bojesen åbent hus for alle datidens store designere og kunstnere i lejlighed 425 i Bellavista.

»Alle søndage, hele året rundt, serverede min farmor varm kakao, citronvand og marmorkage. Der kunne komme mellem fire og tyve mennesker. Arne Jacobsen, Finn Juhl, Hans Wegner, Piet Hein, Børge Mogensen og Poul Henningsen kunne alle dukke op i den lejlighed.«

»Som en nysgerrig lille dreng snakkede jeg med dem, men dengang vidste jeg ikke, hvem de var. De røg alle sammen pibe, cigaretter eller cigarer, og der var ingen kvinder ud over min farmor,« siger Peter Bojesen.

Selv om mange af Kay Bojesens gode venner beskæftigede sig med en anden slags design end Kay Bojesens fritlevende legetøj, er det hverken Peter Bojesens eller Lars Hedebo Olsens opfattelse, at de så ned på ham. Kay Bojesen var udover sit legetøj og sølvtøj kendt for sin aktive rolle i debatten om kunstneres vilkår og for at have været med til at introducere funktionalismen i dansk design.

»Jeg tror, at de respekterede ham som kunstner, men alligevel var han anderledes. Han var hyggelig at være sammen med, og han var ældre end de andre aktuelle designere på det tidspunkt, så han var mere en mester for dem end en konkurrent,« siger Peter Bojesen.

Ifølge Lars Hedebo Olsen var Kay Bojesen ganske enkelt sjovere end andre designere fra sin tid.

»Man kaldte ham humøret i dansk brugskunst, og ikke uden grund. Han stod i kontrast til designere som Kaare Klint og Kay Fisker, der følte, at deres arbejde var et opdragelsesprojekt. At de skulle fortælle danskerne, hvordan de skulle bo. Der var Kay Bojesen mere afslappet og klar på noget sjov,« siger Lars Hedebo Olsen.

Hen mod sin død i 1958 var Kay Bojesen plaget af sygdom, men han formåede stadig at skabe flodhesten og kaninen. Selv sagde Kay Bojesen, at rigtige mænd leger til de dør, og det gjorde han til perfektion.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.