Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sådan opfyldte de drømmen om sommerhuset

Hun drømte om et badeværelse med wellness-stemning og udsigt til haven. Han om et køkken-alrum, hvor han kunne bage og lave mad. En arkitekt omsatte deres ønsker i et moderne langhus.

Terrassen er blevet ekstra bred, næsten 3 meter, og flugter det meste af huset ud mod haven. Her er der masse af plads til liggestole, spisebord og senere en sandkasse til tvillingerne.
Terrassen er blevet ekstra bred, næsten 3 meter, og flugter det meste af huset ud mod haven. Her er der masse af plads til liggestole, spisebord og senere en sandkasse til tvillingerne.

I sommerhuset gør vi mange af de ting, som vi ikke når derhjemme. Her trækker vi stikket ud, går på bare fødder og nyder, når vennerne kommer forbi til en improviseret middag og overnatning. Drømmen om et sommerhus var stærk hos Caroline efter, at hun og Steffen Deichmann-Bendixen i 2008 flyttede hjem fra Dubai og var faldet til ro i lejligheden på Østerbro.

Caroline huskede sin barndom og ungdom, hvor hun tilbragte ferier og weekender i mormorens sommerhus i Smidstrup. Nu ville hun også have et. Steffen Deichmann-Bendixen var med på ideen, og derefter gik søndagene i 2009 med at køre nordpå og se på huse, dog uden at komme hjem med en salgsopstilling i hånden.

»Hvorfor kører vi altid over Helsingør?« spurgte Steffen en dag. Han er født og opvokset i Silkeborg og har derfor ikke de samme relationer til et bestemt område, som Caroline. Han synes også, at der var alt for lange bilkøer mod Hornbæk, og området fangede ikke hans opfattelse af sommerhus og natur. Så en søndag kørte parret mod Tisvilde og Vejby.

Det gentog sig et par gange, og så fandt de, hvad de søgte. På trods af et sølle hus og en grund, der mere lignende et vildnis end en have, var de ikke i tvivl, da de stoppede ud for nummer 18 på en sidevej til Rågelejevej. Her kunne de få opfyldt deres sommerhusdrøm.

Området i Vejby er et gammelt sommerhusområde fra 1954, med relativ store grunde, og huset, som de fandt, havde udsigt over bølgende marker og et kig til kirken i Vejby.

Grunden blev købt for 610.000 kr. og huset revet ned. »Jeg var kun derinde to gange, den sidste for at være sikker på, at der var lukket for vandet,« fortæller Steffen Deichmann-Ben-dixen. Derefter blev der fældet og kørt mere end 20 tons trætoppe væk. Tilbage er stadig en have med masse af frugttræer og buske med stikkelsbær, ribs og solbær.

»Allerede fra dag ét talte vi om, hvordan huset skulle være, og vores ideer var faktisk lidt forskellige,« fortæller Steffen Deichmann-Bendixen, mens hans bedre halvdel ser til tvillingerne Vera og Edith på fem uger, der ligger og sover til formiddag.

»Jeg er nok til en mere minimalistisk stil end Caroline. Jeg forestillede mig en vinkelbygning med betongulve og masser af glas, mens Caroline drømte om et lidt mere romantisk hus med sprossevinduer. Det grinede vi meget af, mens vi kiggede efter ideer. Vi syntes, at typehusene var for kedelige, og endnu kunne vi ikke pege på ét og sige, sådan skal det være.«

Så en dag ringede først Carolines forældre og senere nogle venner og fortalte, at de havde set en boligreportage i Berlingske. »Nu har vi fundet jeres hus,« sagde de uafhængig af hinanden. De fik fat i artiklen og blev lige så begejstret som forældrene og vennerne. Huset i artiklen var tegnet af arkitekt Karina Søgaard, som de straks ringende til. 

Minimalisme kontra romantik

Første møde blev en lang samtale om ønsker, drømme og behov, mens de gik rundt på grunden. Foruden den minimalistiske stil kontra den romantiske, havde Caroline en drøm om et stort badeværelse med kar, hvorfra hun kunne ligge og kigge ud over markerne. Steffen ville gerne have et køkken, hvor han kunne stå og bage, mens vennerne hyggede sig omkring bordet.

Tilbage på tegnestuen med alle noterne ved hånden, gik Karina Søgaard i gang med at tegne. »Det gode ved grunden er, at den er dobbelt så bred som en typisk sommer-husgrund. Det, synes jeg, var vigtig at udnytte. Derfor tegnede jeg et langhus, hvor opholdsrummene vender ud mod haven og har sol hele dagen frem til ved otte-tiden om aftenen.«

En anden ting, som Karina Søgaard også havde i mente var, at det nye hus skulle ligge mellem en masse ældre huse, som havde mange forskellige tilbygninger. »Det charmerende ved et ældre sommerhusområde er jo, at husene er forskellige og har vokset sig større efterhånden, som behovet er opstået,« siger arkitekten.

»Charlottes og Steffens hus er også tænkt, så det løbende kan udvides, men stadig bevare sit oprindelige udtryk. Det består af flere elementer, idet for eksempel nemt kan isoleres og bruges til beboelse, hvis behovet for flere sovepladser melder sig. Men tilbygningerne, blandt andet garagen, ses umiddelbart ikke på grund af taget, der strækker sig fra den ene ende til den anden ligesom stenalderhuse, der også var langhuse. Dengang havde de blot stald i stedet for garage.«

Huset var oprindeligt tænkt til at skulle være 54 kvadratmeter, men blev i stedet på 74 – plus overdækkede spisepladser med udekøkken, garage og redskabsskur, så familien i dag har 124 kvadratmeter under samme tag. Carolines drøm om et wellness-badeværelse med kar blev også realiseret.

Udfordringen var at opfylde det med få kvadratmeter og stram økonomi. Derfor kom Karina Sø-gaard på at lave en glasvæg i badeværelset ud til en udebruser. Derved føles badeværelset stort og luksuøst, uden at det kræver mange kvadratmeter og koster en masse. »Jeg lod badeværelset vende mod nord, for det er her, solen skinner om morgen. Så der er sol og lunt om morgen og køligt om eftermiddagen,« forklarer arkitekten, mens Steffen serverer lune scones, og Caroline skænker kaffe en solrig formiddag i begyndelse af marts.

Siden huset blev færdigt i sommeren 2011, har de brugt det flittigt, og nu hvor familien er blevet dobbelt så stor, takket været Vera og Edith, kører hele familien da også herop næsten hver eneste weekend.

Selvom Caroline og Steffen Deichmann-Bendixen oprindeligt havde lidt andre ideer, var de ikke i tvivl, da Karina Søgaard viste dem forslaget til et langhus. »Selvfølgelig var det rigtig at bygge et langt hus, i stedet for et vinkelhus. Men tanken var slet ikke faldet os ind. Derfor var det spændende at høre Karinas begrundelse,« siger de.

Begge synes, at huset rammer perfekt midt mellem deres forskellige ønsker om romantik og minimalisme. Og dialogen med arkitekten har været vigtig. »Taget talte vi meget om. Karina foreslog et trætag, som var superf lot, men det fravalgte vi på grund af prisen. I stedet valgte vi en belægning med tagpap, i en helt sort udgave. Vi var også lidt i tvivl om, hvilken hældning taget skulle have. På Karinas anbefaling valgte vi et sadeltag, som er lige højt i begge sider. Alternativet var et tag med ensidig taghældning, lav mod vejen og meget høj ud mod haven, men så ville der blive næsten ulideligt varmt i stuen om sommeren,« forklarer Stef-fen Deichmann-Bendixen.

Han – som er souschef i BRFkredit – havde lavet et budget på 900.000 kroner til opførsel af huset inklusiv honorar til arkitekt, bygningskonstruktør med mere. Lidt lavt, mente Karina Søgaard, men Steffen Deichmann-Bendixen er jyde. Og – som han selv siger: »Vi giver os ikke sådan lige.« Den endelige pris på huset blev 1,3 millioner kroner. Hvoraf alene 300.000 kroner er brugt til træfældning nedrivning og etablering af sokkel og kloak.

»Skulle vi have holdt det stramme budget på 900.000, havde vi måtte vælge garagen fra. Men nu kan vi hurtigt og billigt udvide huset. Vi har også valgt et lidt dyrere tagpap, og terrassen omkring det meste af huset er også blevet dyrere, fordi vi valgte at lave den så stor og af norsk superwood-træ, fremfor det billige trykimprægnerede træ.«

Huset er bygget af Byg & Design fra Silkeborg, der ejes af en af Steffen Deichmann-Bendixens venner, mens Karina Søgaard har stået for tegninger, godkendelse hos myndighederne med mere. Der har været teknisk rådgiver på blandt andet støbning af fundamentet. Alle de indvendige materialer har Caroline og Steffen Deichmann-Bendixen selv valgt, ligesom de selv har tegnet køkkenet og fået det lavet specielt af Byg & Design.

Huset er godt isoleret, for det skal kunne bruges hele året. Oprindeligt havde parret tænkt på at flytte tilbage til Dubai og så kun have sommerhuset herhjemme. Men udlængslen er ikke så stort, nu hvor tvillingerne er kommet til. I stedet har flere af vennerne fra Dubai købt sommerhus i området, så nu er afstanden til at besøge hinanden igen blevet kort.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.