Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Første, anden, tredje:

PH's første lampe og Krøyers sidste mesterværk

Der kommer mange sjældenheder under hammeren, når Bruun Rasmussen Kunstauktioner starter sin store forårsauktion på tirsdag.

Danske møbelklassikere hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner.
Danske møbelklassikere hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner.

Tre-fire millioner kroner har Bruun Rasmussen Kunstauktioner vurderet »Skt. Hansblus på Skagen Strand« til - men det kan sagtens nå højere op. Maleriet fra 1903 beskrives som »en virtuos studie« til skagensmaleren P.S. Krøyers sidste mesterværk fra 1906. Men så knytter der sig også en sjov historie til det:

»Udførelsen gik så stærkt for ham, at selv sandet fra stranden lagde sig som et fint lag i malingen på lærredet,« fortæller Julie Arendse Voss, leder af afdelingen for ældre kunst hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner.

»På det tidspunkt var Krøyer syg og plaget af den langstrakte afvikling af sit ægteskab med Marie Krøyer, der havde forelsket sig i den svenske komponist Hugo Alvén. Vennerne var der for Krøyer og stillede op til flere skitser på stranden og hjemme i atelieret. I det færdige værk fra 1906 er Marie Krøyer og Hugo Alvén dog indlemmet i kredsen omkring bålet. I studien er de to der ikke,« påpeger Julie Arendse Voss.

En anden sjældent udbudt raritet er den første P.H.-standerlampe fra slutningen af 1920erne, der her i 50-året for den berømte lampemager, arkitekt og revyforfatter Poul Henningsens død sættes til salg. Den er vurderet til cirka 300.000 kroner.

Men det er ikke gjort med P.H. og Krøyer. Seks værker af maleren C.W. Eckersberg, 15 værker af L.A. Ring og 14 billeder af københavnermaleren Paul Fischer er blandt de andre højdepunkter i den del af auktionerne, der vedrører kunst.

I afdelingen for design kan nævnes et unikabord af Poul Kjærholm, som indtil nu har været i producenten af Kjærhols berømte møbler E. Kold Christensens families eje. Desuden sættes en større privat samling af smykkedesigneren Willy Jagerts arbejder til salg - det drejer sig om smykker fra perioden 1980erne-2000erne udført for juveleren A. Halberstadt.

Bruun Rasmussen Kunstauktioner startede sit fem dage lange eftersyn i torsdags og kombinerer det med såkaldte »gallery talks« og foredrag. På mandag kan man således høre foredrag om Flora Danica-porcelænet og Poul Henningsens tidlige lampedesign.

På tirsdag starter den første af auktionerne, der løber frem til 9. marts.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.