Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Pernille Rahbek: Mit stylede hjem

Puderne skal stå rigtigt, visse blomster er forment adgang, og hendes døtres plasticlegetøj skal holde sig fra stuerne. Pernille Rahbek har faste meninger om, hvordan et hjem skal se ud. Og en mand, der vil bestemme, hvordan det skal se ud, er ikke velkommen.

Udsigten over Kongens Have er en af de helt store charmer ved Pernille Rahbeks lejlighed, og den kræver ikke oprydning.
Udsigten over Kongens Have er en af de helt store charmer ved Pernille Rahbeks lejlighed, og den kræver ikke oprydning.

Hun ser helt begejstret ud.

»Jeg ELSKER hoteller. Det er lige den stemning, jeg prøver at skabe. Når jeg har gæster, lægger jeg også håndklæder og små sæber frem.«

Se billeder fra Pernille Rahbeks hjem i galleriet til højre >>

Pernille Rahbek griner lidt af sig selv.

Hun ved det godt. Hun går op i boligindretning, både professionelt som indehaver af det virtuelle showroom Magnet, der beskæftiger sig med bolig og mode, men i høj grad også privat. Og det har hun altid gjort. Fra hun som ni-årig overtog indretningen af sin mors hjem og gik i gang med at omdekorere.

»Det hele skulle være blåt, og min mor gav mig lov til at gøre, som jeg ville. Men som barn kan jeg huske, at jeg glædede mig til at flytte hjemmefra, for så kunne jeg helt selv bestemme, hvordan der skulle se ud.«

Og hun bestemmer. Hun har faste idéer om, hvad der er pænt og ikke pænt, og hvad hun vil have. Grimme ting har ingen adgang uanset, hvor praktiske de er. Og selv om hun har fået børn, hvilket nok kan få de fleste hjem til at eksplodere i farvehurlumhej og plasticchok, insisterer hun på, at hjemmet skal være pænt og bruger tid på det. Hver dag.

Læs også:

Stylist med porcelæns-passion
Mig og mit hjem: »Vi er vendt tilbage til forstæderne«
Mig og mit hjem: »Jeg bor i et kompromis«
Mig og mit hjem: »Jeg er ret glad for ting«

Hun har f.eks. lært sin nye kæreste at »style« sengene om morgenen. For her reder man ikke bare seng. Man ryster puderne. Stiller begge to på højkant, åbningen nedad. Ryster dynen og folder den tilbage. Og så lægger man det quiltede tæppe øverst, dog foldet.

»Sådan her,« siger hun og fremviser værelset, hvor døtrene Astrid og Ingrid på fire og seks sover.

»Nej, hov, han har vendt den forkert.«

Hun vender puden, så åbningen er ned mod madrassen.

»Mit hjem betyder meget for mig. Så meget, at jeg aldrig ville flytte sammen med en mand, der ville bestemme, hvordan her skulle se ud.« siger hun.

Følg også boligstoffet på Facebook

Hun bor i en stor lejlighed med udsigt over Kongens Have. Den blev fundet via en annonce i Berlingske, hvor hun også skrev en overgang, da hun var ung og lige flyttet til København. Lejligheden har tre værelser, to stuer og et stort køkken. Hun boede her med sin eksmand, og da de blev skilt, blev hun boende. Den nye kæreste er ikke flyttet ind, men kommer tit på besøg – og oplæres nu i den rahbek’ske boligstil.

»Han tør ikke altid købe blomster til mig, for han ved godt, at der er noget, der ikke går. Alt det tankstationsagtige kan jeg ikke lide. Jeg køber mange blomster, bruger måske 1.500 kroner om måneden på det,« siger hun.

Læs mere om Pernille Rahbeks indretning på næste side

»Men det handler ikke om penge. Da jeg flyttede til København, fik jeg en lille lejlighed på Nørrebro. Jeg havde ingenting og lånte 15.000, som skulle dække alt. Fra en seng til skeer. Og jeg fik lavet den fedeste lille lejlighed, som var så hyggelig, og som jeg tit blev opfordret til at vise frem i bladene.

Se billeder fra Pernille Rahbeks hjem i galleriet til højre >>

Men jeg turde ikke, fordi jeg boede alene. I dag bor min søster i ejendommen, hun er studerende og har ingen penge, men hun bor superlækkert. Hun nøjes blot med at købe et par blomster hos blomsterhandleren, som vi kender godt. Det handler ikke om penge, men om at gøre sig umage,« siger Pernille Rahbek.

Det dyreste, hun ejer, er et spisebord, som hun og eksmanden købte sammen. Det beholdt hun, mens han fik andre møbler med sig. Og hun elsker det. Ikke fordi det er dyrt, men fordi det er stort og kan trækkes ud, så der kan være mange til middag. Og der er ens tallerkner, glas og bestik nok til en middag til 12, fordi det er dejligt at kunne dække smukt op.

Læs også:

Stylist med porcelæns-passion
Mig og mit hjem: »Vi er vendt tilbage til forstæderne«
Mig og mit hjem: »Jeg bor i et kompromis«
Mig og mit hjem: »Jeg er ret glad for ting«

»Det skal være pænt. Som ung valgte jeg udseende før funktion, nu vælger jeg måske lidt mere fornuftigt. Jeg har lige købt en kontorstol. Tidligere ville jeg have fundet en eller anden gammel smuk stol, man sad dårligt i. Nu gik jeg i gang på nettet og ledte efter stole, som både er smukke og funktionelle. Jeg fandt Spindella, som kan begge dele,« siger hun med et nik mod stolen, der står i hjørnet af stuen og foran et smalt bord med opstillinger i hver ende: En vase med en tilfældigt henkastet ærteblomst, en lampe og små skåle.

I rummet står der også et stort spisebord, og bag det et vitrineskab med musselmalet porcelæn, ikke blot stillet ind, men stillet op.

»Jeg kunne aldrig finde på lige at sætte en bog ind i det skab mellem det smukke porcelæn. Det ville ødelægge det. Jeg kan ikke slappe af, hvis jeg sidder og ser på noget, der ikke er harmonisk. Derfor flytter jeg rundt og ordner. Mine børn ved godt, at det er sådan, det skal være. De ville gerne have hele deres værelse fyldt med lyserødt plastic, men det nægter jeg. De ville blive lykkelige, hvis vi gik i Toys’r’Us, men det gør vi ikke. Jeg satser på, at de bliver glade for det i længden. De har selvfølgelig deres egne holdninger, og når jeg klæder dem på, kan jeg ikke bestemme alting mere. Den der ekstra broche, som jeg ville synes var smuk, det gider de ikke mere, men hjemme ved de godt, at jeg bestemmer,« siger hun.

Følg også boligstoffet på Facebook

Kæresten har også accepteret, at det er sådan, hjemmet fungerer:

»Han har vænnet sig til det, og han synes vist også, at det er sjovt. På et tidspunkt havde jeg et arrangement i mit hjem, hvor vi viste blomster i krukker for pressen. Lejligheden var fyldt, der var måske 500 blomster, og det var så smukt. Desværre visnede de fleste, og der var han rigtig sød til at sige ja, ja, når jeg sagde, at de bare skulle have lidt mere vand, indtil jeg selv smed dem ud. Så han er ret overbærende.«

Pernille Rahbek ved godt, at hun går mere op i indretning end de fleste og hver dag bruger tid på at holde orden, sætte på plads og  rearrangere, så alle opstillinger og stillebens står smukt.
 
»Jeg kan bedst slappe af, når her er pænt. Uanset hvor man kigger hen skal det være smukt. På den måde er mit hjem jo det sted, hvor jeg lader op.«

Når hun altså lige har stylet sengen.
 

Læs meget mere livsstil- og boligstof i vores to, gratis nyhedsbreve: Din Bolig om tirsdagen og Fri Weekend om fredagen. Meld dig til her

Gode tilbud fra Boliga.dk: 

Synliggør din bolig

Tilstandsrapport 

Skødeskrivning/køberrådgivning

Boligfoto

Eltjek

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.