Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mød Kubus-stagens nye søster

By Lassen fejrer sit 10-års jubilæum ved at sende en ny vase på gaden.

Kubus-vasen Lolo er designet af Søren Lassen. Foto: PR
Kubus-vasen Lolo er designet af Søren Lassen. Foto: PR

Mogens Lassens stilfulde Kubus-stage står i mange danske hjem og er blevet en ægte designklassiker. Den minimalistiske stage i pulverlakeret stål fra 1962 blev sat i produktion, da Mogens Lassens barnebarn Søren Lassen og hans niece Nadia Lassen i 2008 startede designvirksomheden by Lassen.

Siden da er flere interiørprodukter kommet til, og i år kan by Lassen fejre 10-års jubilæum. Firmaet markerer begivenheden ved at sende nyheden Lolo på gaden – en vase designet af Søren Lassen, som har tegnet og udviklet den af kærlighed til sin hustru, Lolo.

»Jeg giver ofte min kone blomster. Inspirationen er derfor kommet af at skabe en høj vase, som er ideel til roser. Jeg lavede flere forskellige udgaver af beholderen med flad bund, hvortil min kone, Lolo, kommenterede, at rammen så ikke ville være nødvendig, hvis beholderen kunne stå selv – dermed opstod den kurvede beholder med rund bund,« fortæller Søren Lassen.

Vasen er ifølge designeren et ægte symbol på kærlighed, da de to komponenter i designet ikke fungerer selvstændigt, men udelukkende i symbiose.

Ifølge by Lassen er Lolo-vasen en naturlig og efterspurgt forlængelse af Kubus-serien, som tæller Kubus-stagerne og Kubus Bowl. Vasen bliver, som de andre Kubus-design, produceret i Danmark, da gedigent håndværk ifølge Lassen-familien er forudsætningen for produkternes gode kvalitet.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.