Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Mig & mit hjem

Mod og kompromisser på Christianshavn

Nina Bruun og hendes kæreste bor på 55 charmerende kvadratmeter på Christianshavn. Hjemmet er skabt af kompromiser og modet til at vælge de ting, der virkelig betyder noget.

Når foldedørerne er åbnet ud til den rummelige altan, så smelter stue og altan næsten visuelt sammen til ét rum. Fra altanen er der fri udsigt til Nina Bruuns sidste nye design; et enkelt spisebord, der har udtræk i enderne. Dette er prototypen, som hun tester i privaten. Væg- lampen over bordet er Floss, fås hos Mekavi.
Når foldedørerne er åbnet ud til den rummelige altan, så smelter stue og altan næsten visuelt sammen til ét rum. Fra altanen er der fri udsigt til Nina Bruuns sidste nye design; et enkelt spisebord, der har udtræk i enderne. Dette er prototypen, som hun tester i privaten. Væg- lampen over bordet er Floss, fås hos Mekavi.

Beskriv dit hjem med tre ord?
Enkelt, nordisk og grafisk.

Billedserie: 

Hvorfor bor du, som du gør?
Jeg tror først og fremmest, at mit hjem og min stil er dikteret af mit fag og min baggrund, derudover spiller rammerne (selve boligen) en stor rolle for udtrykket og min nuværende stil. Dernæst er en indretning også et samarbejde; man skal ikke trække en indretning ned over hovedet på den, man bor sammen med, medmindre de er fuldstændigt ligeglade. Så et fælles hjem og dets indretning handler også om kompromiser – men det er også meget sundt.

Hvad er det allerførste, du gør, når du kommer hjem?
Smider skoene, tænder lyset og gør, hvad jeg skal for at føle mig hjemme. Det kunne være at tænde stearinlys, tænde for radioen og lignende.

Hvilket rum er dit yndlingsrum og hvorfor?
Stuen med den store altandør og adgang ud til det fri. Jeg elsker rummet for at have højt til loftet og et fantastisk lys. Hvis jeg havde et større køkken, ville dét dog nok være yndlingsrummet. Jeg elsker at lave mad, specielt hvis jeg har gæster, og der er plads til, at de kan drikke et glas vin og tale med ude i køkkenet

Hvad er du mest glad for i dit hjem?
En – i forhold til størrelsen – rigtig god rumfordeling. Lys og luft. Placeringen, elsker at være så tæt på centrum af København.

Facebook: Følg boligstoffet

Hvilken ting i dit hjem har størst affektionsværdi og hvorfor?
Kunst, mine egne værker og fund fra rejser – dette er alle ting, som ikke kan erstattes, og som har en historie med sig. Jeg har en stor samling af store gamle bogstaver i metal fra butiksfronter og lignende. Der er ikke plads til dem i denne lejlighed, men de betyder også meget for mig.

Hvad er det bedste minde, du har fra dit hjem?
Der er mange. For eksempel varme sommeraftener, drinks og god mad på altanen.

Hvad har du senest købt til din bolig?
Jeg har for nyligt været i Stockholm med mit arbejde, og her købte jeg en masse mindre ting med hjem; blandt andet en vase og madvarer i smuk emballage. Derudover har jeg lige fået Toolbox af Arek Levy fra Vitra af en rigtig god veninde. Den kunne jeg godt selv have fundet på at købe, og den får med sikkerhed en æresplads. Næste køb bliver en lille skulptur/kunstværk, som jeg har i kikkerten.

Hvad vil du aldrig have inden for din dør?
Et kæmpestort fladskærms-tv, som dominerer og dikterer indretningen i rummet.

Hvad kunne du godt tænke dig at lave om?
Lejligheden fungerer rigtig godt, som den er nu. Så jeg tror, at det næste, der bliver lavet om, bliver et helt nyt sted. Kunne godt tænke mig at bo mere konceptuelt.

Hvordan er dit forhold til dine naboer?
Naboerne er rigtigt søde. Anne, som har altan mod vores, er en af min brors bedste veninder. Det er enormt hyggeligt. Jeg elsker, når det er naturligt at låne en ting over rækværket.

Hvor flytter du hen næste gang?
Et andet sted i København og gerne et sted, som trænger til en kærlig hånd. Jeg vil gerne prøve at starte helt forfra, strippe alt ned og indrette lejligheden, som jeg drømmer om. Jeg tror ikke, at der går længe, før det sker.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.