Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mig og mit hjem: »Uden pejsen kan jeg ikke overleve en dansk vinter«

Den danske møbeldesigner med belgiske aner, Frédéric Collette, har lige haft stor succes med sine børnemøbler i Milano. De blev bl.a. vist i Stella McCartneys butik i Milano.

Designer og møbelproducent Frédéric Collette på sit yndlingssted i lejligheden på Frederiksberg. Fra lejligheden er der udgang til haven.
Designer og møbelproducent Frédéric Collette på sit yndlingssted i lejligheden på Frederiksberg. Fra lejligheden er der udgang til haven.

Hvorfor bor du som du gør?
»Jeg er helt klart et bymenneske og har brug for input hele tiden, så derfor bor jeg, hvor jeg gør – midt i byen, hvor City, Vesterbro og Frederiksberg mødes.

Se billeder i galleriet til højre >>

Det er vigtigt for mig at bo så centralt, at jeg hurtigt kan komme rundt. Tiden er ofte knap, især når børnene på syv og 12 år kommer hjem fra skolen. Hvis de får en legeaftale et par timer, så kan jeg nå at tage et møde, hvor som helst i byen. Det er også vigtigt for os at bo tæt på venner og familie, der er en stor del af vores netværk. Lejligheden er en gammel herskabslejlighed på 147 kvadratmeter med bl.a. høje paneler i spisestuen. Vi har egen udgang til haven. Jeg elsker at få ting til at gro og passe planterne, så foreningen har stort set overladt det til mig at passe de grønne områder.«

Følg også boligstoffet på facebook

Hvad er dit yndlingsrum?
»Her i foråret er det klart spisestuen ved terrassedøren, hvor jeg tit sidder i lyset og slapper af og tænker nye idéer. Om vinteren er det primært pejsen, der trækker. Det er meget sæsonpræget.«

Hvilke ting i dit hjem er du mest glad for?
»Det er nok pejsen. Uden den kan jeg ikke overleve den danske vinter. Ellers er jeg utrolig glad for en lampe, som jeg har arvet fra min morfar, der har lavet den af en gammel vinstok. Da jeg var barn, lavede vi en del lamper sammen. Han var forretningsmand, men meget kreativ i sin fritid og en stor inspiration for mig. Jeg har udviklet en passion for gamle lamper. Det stammer nok fra barndomsårene med min morfar. Jeg arbejder faktisk for tiden på forskellige idéer til lamper.«

Læs tidligere artikler i serien mig og mit hjem:

Mig og mit hjem: Træ gør mig stresset

Mig og mit hjem: »Det bliver svært at flytte herfra«

Mig og mit hjem: »Pludselig stod jeg her og blev forelsket«

Mig og mit hjem: »Kælderen er vores bufferzone«

Hvad kunne du tænke dig at lave om i lejligheden?
»Jeg har lige fået lov til at bygge en træ-terrasse ud fra lejligheden, og det går jeg i gang med, så den er klar til sommer. Det glæder vi os meget til, for vi bruger haven meget.«

Hvordan er dit forhold til dine naboer?
»Vi er ti familier i ejendommen, og vi har et rigtig godt indbyrdes forhold. Flere af beboerne er blevet mine rigtige gode venner. Så kender børnene selvfølgelig mange rundt om i kvarteret og det giver også grobund for nye venskaber.« 

Hvor vil du flytte hen næste gang?
»Jeg har ikke umiddelbart planer om at flytte andre steder hen. Lejligheden betyder meget for os. Børnene er vokset op her og har mange minder om deres mor, som døde af kræft for fire år siden. Alle vores venner og meget af familien bor i nærheden. Jeg føler også, at jeg har mine rødder i Danmark, selv om jeg først flyttede hertil som 16-årig. Min mor blev dansk gift, da jeg var helt lille, så jeg tilbragte de fleste af mine somre i Danmark. Senere gik jeg på Den Franske Skole lige her på Værnedamsvej, og det var faktisk meningen, at jeg skulle læse videre i Frankrig, men jeg blev her.«

Hvad har du sidst købt til dit hjem?
»Det var vist ved møbelmessen i Milano sidste år, at jeg sidst har købt noget nyt, men jeg har lige fået en gave, som jeg er meget glad for. Det er en skulptur i genbrugstræ, som er en slags portræt af mig, den har bl.a. lidt af mit hår som overskæg, og tøjet er lavet af ærmet fra min yndlings T-shirt. Den er skabt af designeren Klaus Samsøe, der laver skulpturer og møbler af genbrugsting. Jeg fik den, fordi jeg har ageret fotomodel for ham, da han skulle lave en udstilling om tøj og kunst i Øksnehallen.«

Hvad vil du aldrig have ind i dit hjem?
»Jeg skal forelske mig i ting, før jeg køber dem, og der kan være langt imellem, at jeg køber noget. Jeg ville f.eks. aldrig kunne møblere en hel lejlighed fra bunden. Det vil tage mig årevis at finde hver enkelt ting.«

 

Læs meget mere livsstil- og boligstof i vores to, gratis nyhedsbreve: Din Bolig om tirsdagen og Fri Weekend om fredagen. Meld dig til her

Gode tilbud fra Boliga.dk: 

Synliggør din bolig

Tilstandsrapport 

Skødeskrivning/køberrådgivning

Boligfoto

Eltjek

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.