Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Ugen i design

Med Georg Jensen på stranden

Godt nyt til både strandgæster og madører.

Til sommerens ture

Georg Jensen Damask er klar med to nye design, der er skabt for at gøre hverdagen lidt lettere og pænere. De går undet navnet Base, der som navnet antyder udspringer af vores hverdagsliv, og både toilettaske og shopper-taske er funktionelle og praktiske, fordi du kan smide dem i vaskemaskinen. Begge er lavet i en kraftig, slidstærk bomuldslærredsvævning, der tåler både slid og brug. Begge sager kommer på et godt tidspunkt, hvor mange har brug for en taske, der kan bruges til alt fra en weekendtur til en tur på stranden, og når graderne igen falder, er den ideel til indkøb.

Base taske 390 kr, toilettaske 250 kr. Begge fra Georg Jensen Damask.

Gas til feinschmeckere

Til alle madører og designelskere er der godt nyt fra AGA, som nu lancerer deres komfur i to nye farver, der supplerer kollektionens øvrige 11 farver. De nye blågrå og grågrønne farver passer perfekt ind i tidens kærlighed til de mørke toner. Komfuret er i støbejern og opererer med strålevarmeteknologi, som gør, at maden beholder sin saft og kraft og har masser af smag, og med sin bredde på 60 cm passer det ind i selv de mest kompakte køkkener.

City60 komfur fra AGA, 59.996 kr. Nærmeste forhandler oplyses på tlf. 3393 9331.

Gem rodet væk

Danske Nomess har skabt en række bokse i tre forskellige størrelser og fire fine farver, som alle gør det let på en pæn måde at gemme alt det væk, der altid ligger og roder. Tray Box i A4-størrelse er ideel til alle de papirer, du skal gemme. Den er lavet i kraftig karton og er sammensat af tre dele, som hver især også kan bruges som bakke.

Tray Box A4 fra Nomess, 219 kr.

Få styr på rodet med Tray Box fra Nomess.
Få styr på rodet med Tray Box fra Nomess.

Blød botanik til stolen

Om det er havemøbler eller spisebordsstole, er det rart med lidt blødt til bagdelen, når man skal sidde længe. Til det formål findes bunkevis af hynder og stolepuder, og i H&M Homes nye kollektion finder du denne hynde, som bringer frodig botanik ind i spisestuen eller på terrassen. Hynden er lavet i vævet bomuldskvalitet, er fire cm tyk og måler 38x38 cm.

Hynde fra H&M Home, 79,95 kr.

Tæppet til ude og inde

Plastik er ikke umiddelbart et særlig luksuriøst materiale, men det kommer faktisk an på bearbejdningen og designet. Designeren Lina Rickardsson har altid haft en stor interesse for og fascination af vævning, og med respekt for det gamle håndværks traditioner bliver hendes tæpper under navnet Pappelina produceret på en klassisk væv. Med en ny væveteknik er Pappelina-tæpperne både holdbare og slidstærke, og det gør dem sammen med materialet funktionelle til både udendørs og indendørs brug. Pappelinas design er dejligt stilrene, og de er nemme at rengøre med en opvredet klud eller i vaskemaskinen. Fås i flere størrelser og farvekombinationer.

Duo plasttæppe 180x220 cm fra Pappelina, 4.250 kr.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.