Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mænd og kvinder er enige om boligudgifterne

Mænd og kvinder kan som bekendt hurtigt blive rygende uenige om alt fra børneopdragelsen til opvasken. Men når det kommer til holdninger til boligudgifter, ser kønnene meget ens på sagen, ifølge tal fra Danmarks Statistiks nyeste velfærdsmåling.

Det er så yndigt at følges ad – i hvert fald når det handler om at tage fælles ansvar for boligudgifterne, tyder nye tal på. Foto: Lara Ramos-Pulido
Det er så yndigt at følges ad – i hvert fald når det handler om at tage fælles ansvar for boligudgifterne, tyder nye tal på. Foto: Lara Ramos-Pulido

Selv om flere undersøgelser foretaget blandt danske ejendomsmæglere de sidste par år har afsløret, at der absolut ikke er ligestilling, når det drejer sig om, hvem der har det sidste ord, når et par skal vælge en ny bolig - du gættede rigtigt: Det er kvinden - så er de to køn fælles om opfattelsen af de udgifter, der skal betales for at kunne beholde de fire vægge og taget over hovedet. Således mener ni pct. af både mænd og kvinder i Danmark, at boligudgifterne er ’en tung byrde’, mens henholdsvis 29 pct. af mændene og 28 pct. af kvinderne oplever dem som ’noget af en byrde’.

Det er et tegn på, at boligøkonomi i de fleste danske husholdninger opfattes som et fælles ansvar, vurderer Thomas Hovgaard, som er relationschef i Nykredit: »Selv om lidt flere kvinder end mænd mener, at boligudgifterne ikke er noget problem, så kan man sikkert konkludere, at der er tale om rimelig konsensus på spørgsmålet, hvilket taler for, at boligøkonomi i de fleste husstande må være et fælles projekt, hvor man vender tingene sammen. Dette står i modsætning til tidligere, hvor det altovervejende var mandens område,« siger han og tilføjer, at det efter hans opfattelse er positivt, at både manden og kvinden er bevidste om, hvor meget boligudgifterne fylder.

»Det er selvfølgelig et fortolkningsspørgsmål, men man må gå ud fra, at hvis man oplever boligudgifterne nogenlunde ens, så kender begge parter deres omfang og er bevidste om, at det er vigtigt. Det ser jeg som meget positivt, for hvis man er to mennesker frem for kun en, der har styr på boligudgifterne, er risikoen for, at det går galt med økonomien i husholdningen, mindre. Ikke mindst når man tænker tilbage på finanskrisen, hvor mange husstande sad med alt for dyre boliglån, er det betryggende både for boligmarkedet og i forhold til eventuelt kommende økonomiske kriser, at mænd og kvinder er fælles om at tage ansvar for boligøkonomien.«

Tendensen er dog ikke helt ny: Siden 2004, hvor Danmarks Statistik begyndte at foretage velfærdsmålingerne, har mænd og kvinder stort set haft samme opfattelse af, hvor tunge boligudgifterne føles.

Og en god nyhed er, at byrden alt i alt opleves som faldende af begge køn. Faldet er samlet set på 25 pct. fra 2016 til 2017.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.