Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Havebyen i storbyen

Grøndalsvænge-kvarteret har de engelske havebyer som forbillede, mens husene lever op til idealerne fra Bedre Byggeskik om at skabe smukke, enkle boliger for håndværkerstanden. Her er sammenholdet stærkt, og husene går ofte i arv fra generation til generation.

Indvendigt ligner Lise og Dirch Lundings hus en typisk moderne familiebolig. Rumdelingen passer fint til en familie med tre børn.
Indvendigt ligner Lise og Dirch Lundings hus en typisk moderne familiebolig. Rumdelingen passer fint til en familie med tre børn.

På den sidste generalforsamling i andelsboligforeningen Grøndalsvænge rejste flere medlemmer sig op for at spørge til det til-salg-skilt, som var sat op foran et af foreningens huse. »Hvad skulle det nu betyde?« For i kvarteret er der normalt meget langt imellem, at et hus bliver sat til salg på det frie marked.

Se flere billeder i galleriet til højre >>

»Andelene har i mange år været meget billige og er altid gået i arv i familierne. Vi er for eksempel fjerde generation i vores hus,« fortæller Lise Lunding.

Hun bor sammen med sin mand, Dich Lunding Hansen, børnene Felix, Ida og Emma samt hunden Rosita i et af de populære Bedre Byggeskik-huse i Grøndalsvænge-kvarteret i Vanløse. Grøndalsvænge er én stor andelsforening og består 389 huse, som i øvrigt har 100 års jubilæum i år.

Kvarterets huse blev oprindeligt bygget efter et ideal om bedre og smukkere boliger til de mindrebemidlede. Og når man går en tur i området i dag, vil de velholdte murstenshuse med haver da også kunne tilfredsstille de fleste huskøberes fantasier. Grøndalsvængekvarterets huse er indbegrebet af, hvordan et dansk hus med have ser ud: Pæne bygninger med symmetriske facader omgivet af en have i en passende størrelse og et lille hvidt stakit.

Læs mere om bedre byggeskik her:
Til kamp mod den dårlige smag

»I 1911 fik Hans Lundbeck, der var journalist på avisen Socialdemokraten den idé, at man skulle bygge helårsbeboelse herude, hvor der på det tidspunkt var kolonihaver. Han var meget inspireret af den engelske haveboligbevægelse, hvor der var fokus på sundhed og natur, og hvor børn fik status. De idéer bredte sig også til Danmark,« fortæller Lise Lunding, der er etnolog og derfor har en naturlig faglig  interesse i historien sit kvarter.

Læs den første artikel i serien om Bedre Byggeskik-husene i Danmark her:
Bakkekammen– den gode byggeskiks højborg

I Danmark smeltede idéerne fra den engelske haveboligbevægelse sammen med idealerne fra Bedre Byggeskik-bevægelsen, der blomstrede op i samme periode. Grøndalsvænge-kvarteret er derfor kendetegnet ved, at husene er bygget efter Bedre Byggeskik foreskrifterne om gode materialer og et kønt og symmetrisk udseende sat sammen med de romantisk slyngede veje og haver fra den engelske bevægelse. Byggeriet foregik i fire etaper, og efterhånden som husene stod færdige, flyttede de første beboere ind, ofte folk fra håndværkerstanden såsom malere og murermestre.

I dag er det stadig efterkommerne af de første beboere, der bor her, og det, at husene er gået i arv i familierne, har skabt et ganske særligt sammenhold i foreningen.

»Husene blev før i tiden udbudt efter en såkaldt expectance-liste. Den blev publiceret og uddelt én gang om året, så man kunne holde øje med, hvor på listen ens børn, børnebørn og oldebørn stod,« fortæller Lise Lunding.

»At bo i Grøndalsvænge er ligesom at bo i en landsby, vi holder f.eks. både julefester og fastelavnsfester,« fortæller Dirch Lunding Hansen og bliver suppleret af sin kone.

»Inde midt i kvarteret ligger »anlægget«, som er en legeplads, og her ligger også foreningens store fælleshus, hvor der bliver  spillet billiard og badminton.«

Det ligger også i andelens værdigrundlag, at der bliver taget særlig hånd om de ældre og andre, der måtte have særlig brug for hjælp. F.eks. arrangeres der busture til forskellige seværdigheder, og som pensionist kan man få havehjælp, hvis man har brug for det. Tidligere omfattede værdigrundlaget også hjælp til de fattige.

»Vi har faktisk et regulativ for økonomisk hjælp, men der ikke længere nogen her, der tjener så få penge, så det har ikke været i anvendelse i årevis,« siger Lise Lunding.

Læs også:
Fra slidt baghus til toptunet bolig
Flot ombygning på stramt budget
Sushi-ekspertens nye hus

Det er da heller ikke længere helt billigt at bo i Grøndalsvængekvarteret. Selv om huslejen er lav – 4.500 kr. om måneden – så koster husene mellem 2-3,5 mio. kroner, hvilket er mange penge for en andelsbolig. Alligevel bliver de få huse, der er blevet sat til salg på det frie marked, solgt med det samme.

Lise og Dirch har boet i huset i 12 år og købte det i sin tid for 600.000 kr. af Dirch Lunding Hansens far. Da familien på et tidspunkt begyndte at mangle plads, valgte de at sætte huset i stand og bygge en udstue til fremfor at flytte væk fra kvarteret, da familiehistorien med dens tilknytning til kvarteret betyder meget for dem.

»Det var en maler, der først flyttede ind i huset. Hans datter blev gift med min farfars bror, som var grønthandler. Da han døde, arvede min far huset. Og så fik vi det,« siger Dirch Lunding Hansen.

Følg FRI.dk's boligstof på Facebook

Parret fortæller, at de en dag fik besøg af en kvinde, som kunne huske, at Dirchs onkel altid havde æbler med hjem til gadens børn.

Det er typisk for husene i Bedre Byggeskik-kulturen, at de enkelte håndværksmestre satte hver sit særlige præg på huset, og det kunne parret godt se, da de flyttede ind

»Da vi overtog huset, var opgangen var malet med motiver af fugle i flugt, og panelerne var dekoreret så det lignede marmor. Der var ikke et øje tørt. Vi ville gerne have bevaret dem, men det kunne desværre ikke lade sig gøre rent håndværksmæssigt,« siger Lise Lunding.

Indvendigt er der ingen tegn på, at familiens hus har over 80 år på bagen og tilhører en uddød byggesk. Interiøret og rumdelingen er helt moderne og passer til et familie på fem. Det er huset ydre og kvarterets byplanlægning, der afslører dets placering i arkitekturhistorien. »Jeg faldt for det hus den første gang, at Dirch tog mig med herhen. Det lå der på vejen og lignede en lille sukkerknald,« slutter Lise Lunding.

Læs meget mere livsstil- og boligstof i vores to gratis nyhedsbreve: Din Bolig om tirsdagen og Fri Weekend om fredagen. Meld dig til her

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.