Boligreportage

Funkisbolig med søudsigt

Susanne Hermanns forkærlighed for det enkle og stilrene går smukt i spænd med hendes udsigt til sø og skov, som får lov at dominere helt ind i indretningen.

Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Første gang Susanne Hermann og hendes mand så det store hus i Holte med sø for enden af haven, var det slet ikke til salg. De boede fem huse længere nede på samme vej og var til et beboerforeningsmøde hos den daværende ejer. Alligevel sagde Susanne Hermann til sin mand: »Her skal vi bo en dag.«

For tre år siden gik drømmen i opfyldelse. Men inden parret og deres to døtre kunne flytte ind, skulle de mange kvadratmeter bygges om og renoveres. Hessian blev fjernet fra alle vægge, flere små værelser blev lagt sammen til større, stue og køkken blev lagt sammen, og i det nye, kæmpe opholdsrum blev der sat ovenlysvinduer ind for at skabe mere lys. Og vigtigst af alt blev der sat nye ruder i de store døre ud mod søen, hvoraf en del før var matterede, og en pejs, der spærrede for udsigten, blev flyttet.

Artiklen fortsætter under billedet

En af grundene til, at parret faldt for huset, årevis før det kom til salg, er søen for enden af haven. Her kan de to døtre og hunden Mocca boltre sig året rundt. Den lille pavillion i første parket til søen blev af en tidligere ejer brugt som atelier. I dag bruger Susanne Hermann og hendes familie den som udestue og spiser nogle gange frokost herinde i de måneder, hvor det er for koldt til at spise udendørs.

Villaen er bygget i funkisstil, og det var sammen med beliggenheden og den mageløse udsigt til søen og skoven i haven med til, at Susanne Hermann faldt for den.

»Vi har forskellige halve etager og et par trin op og ned gennem hele huset, så selv om det er så stort, føles det stadig, som om vi som familie kan være tæt sammen i det. Det bedste rum er vores kæmpe opholdsrum, hvor vi alle sammen kan være sammen, selv om en laver lektier, en anden laver mad, en tredje ser fjernsyn og en fjerde læser en bog. Med køkkenet som centrumfor det hele, bliver man nødt til altid at holde det pænt og rent, men det er en lille pris at betale for, at alle er sammen,« siger Susanne Hermann.

HTH-køkkenet er holdt helt i hvidt, og for at bevare de rene linjer valgte Susanne Hermann, at der ikke skulle greb på fronterne. I stedet er der motor i alle skuffer og skabe, så det gælder om ikke at stå op ad fronterne. Gulvlampen er købt i Johannes Fog for mange år siden.

Udsigten er altid smuk

Man kan ikke bade i søen. Naboen, Ghita Nørby, siger, at søen er bundløs, og den er også så smattet, at den ikke indbyder til en dukkert for andre end hunde. Men der er masser af frøer og fisk, som børnene synes er sjove at fange. Og så giver den en dejlig udsigt.

Artiklen fortsætter under billedet

»Vi plejer at sige, at udsigten er vores største maleri, der ændrer sig til hver årstid, men altid er smukt at kigge på. Den udsigt gør også, at vi ikke har lyst til at fylde huset op med pynt og nips, og det passer også godt til vores smag. Vi er ikke sådan nogle, der hele tiden går på loppemarked og skifter ting ud hver tredje måned. Det vigtigste for os er, at vores møbler er lækre og funktionelle: at stolene er gode at sidde i, at lamperne giver godt lys, og at sofaen er stor nok til, at hele familien kan sidde godt,« fortæller Susanne Hermann.

Både hun og manden kan lide det stilrene og enkle, og det bærer deres indretning i den grad præg af. Her er luft om møblerne og ikke meget nips.

Artiklen fortsætter under billedet

Susanne Hermanns mand er passioneret vinsamler, og derfor fik parret bygget Intech-skabene ind i vinkælderen og fik en snedker til at bygge rammen rundt om. Den gamle vintønde fandt Susanne Hermann på nettet og gav sin mand i julegave for nogle år siden.

»Alt, vi har, der ikke er funktionelt, har en betydning og en historie. Når vi er på ferie, køber vi altid noget med hjem. En buddhafigur, en statue, en maske. De ting gør os glade at se på, og så får de plads. Når man har fire kæmpe vinduer ud til så fantastisk en udsigt, som vi har, er der ikke noget, der skal spærre for den. Den frie udsigt gør, at vi året rundt lever med naturen på en lækker måde.«

Hunden Mocca er den eneste, der kan finde på at bade i søen, som ligger for enden af Susanne Hermanns have.
Hunden Mocca er den eneste, der kan finde på at bade i søen, som ligger for enden af Susanne Hermanns have.

Da parret byggede huset om, skabte de plads til et stort badeværelse. Mosaikfliserne er fra Mosaikhjørnet, og da de var i restordre, måtte de hentes hjem fra England, hvilket forsinkede hele byggeprojektet, men det skulle være netop dette smukke mønster. Arkitekten, der tegnede badeværelset, foreslog løsningen med de to brusere og de to udgange, som gør, at flere kan være i bad samtidig på en travl morgen. Badebænken er fra Ikea.

I det store opholdsrum er der plads til både familie og gæster rundt om Wegner-spisebordet, der er købt i Illums Bolighus. De læderbetrukne stole er fra Paustian. På hylden i forlængelse af gaspejsen står en stor, gylden budhhafigur, som parret har hentet med hjem fra en rejse til Borneo, og gulvskulpturen af to masaier har de selv slæbt med hjem fra Tanzania.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.