Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Flere får rabat på boligkøbet

I Region Hovedstaden er nedslaget på bolighandler nu steget fem måneder i træk.

Optimistisk højt satte boligpriser betyder nu stigende nedslag, blandt andet i hovedstaden. Arkivfoto
Optimistisk højt satte boligpriser betyder nu stigende nedslag, blandt andet i hovedstaden. Arkivfoto

Fra september til oktober er nedslaget på ejerlejlighedskøb steget med 10 pct. på landsplan.

Og i Region Hovedstaden, der nu har oplevet en stigning i fem måneder i træk, kan boligkøberne glæde sig over, at rabatten er steget med 9,8 pct. i samme periode.

Store prisstigninger

Og zoomer man yderligere ind på lejlighedshandlerne i Københavns Kommune, er der tale om en stigning på knap 11 pct. Det viser nye tal fra Boligsidens Markedsindeks.

»Årsagen skal blandt andet findes i de seneste års store prisstigninger. Når nedslaget stiger, indikerer det enten, at interessen for boligkøb falder, eller at prissætningen er blevet lige vel optimistisk. Og sidstnævnte udgør en faktor nu. Der er dog dele af hovedstaden, herunder Frederiksberg, hvor køberne fortsat oplever, at det økonomiske forhandlingsrum bliver stadigt mindre, så markedet er ingenlunde på vej i dvale,« siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Bred tendens

Det øgede nedslag på ejerlejligheder er en landsdækkende tendens, der ses i samtlige regioner. Størst er det i Region Sjælland, der i særligt høj grad har oplevet prisstigninger i 2017. Her lyder stigningen på nedslaget den seneste måned på 22,1 pct.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.