Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Få kontrollen tilbage med en omgang oprydning

Man kan leve af at lære andre at rydde op og blive millionær af at skrive bøger om det. For oprydning giver ro – især i hovedet.

Illustration: Rasmus Juul.
Illustration: Rasmus Juul.

»Vil du have dine mælketænder?« stod der for nylig i en SMS, jeg fik fra min mor. Nu er jeg en lille smule bange for rokketænder, som er noget af det klammeste, der findes, så jeg svarede venligt nej tak.

»Jeg er nemlig i gang med at rydde op,« forklarede min mor mig. Og jeg ønskede held og lykke, mens jeg tænkte på, hvad jeg selv kunne smide ud og rydde op.

For jeg havde lige læst Marie Kondos bog om at rydde op, og som hundredtusindvis af mennesker verden over, er jeg, nøjagtigt som min mor, blevet grebet af oprydningstrang og har ryddet op og smidt ud.

Marie Kondo er en japansk oprydningskonsulent, der oprindeligt havde et konsulentfirma i Tokyo, hvor hun hjalp japanere, der jo bor ekstremt småt, med at sortere og smide ud, så de havde mere plads i de små hjem.

Om de teknikker, hun brugte, skrev hun en bog, som blev en bestseller og som har solgt to millioner eksemplarer på verdensplan – og så mange i USA, at den af New York Times sammen med de ekstremt populære malebøger til voksne fik æren af, at bogsalget for første gang i år er gået op i USA i 2015.

Tjekker man Instagram, er der tusindvis af billeder, der er tagget med hendes navn. Nogle af opryddede skuffer og skabe.

Og en del med billeder af bogens forside, for folk vil rydde op. De vil smide ud. Og de vil sortere deres ting. Rod irriterer os. Rod er uattraktivt.

For rod er andet end og mere end bare ting, der står og fylder. Rod distraherer os, og når ejendomsmægler Kristian Luzticau, der lever af at sælge eksklusive ejendomme i København, skal sælge en ejendom, krydser han altid fingre for, at der ikke roder for meget.

»Mange ting kan være fint. Jeg kommer lige fra et møde i en lejlighed i en af de virkelig gode gader på indre Østerbro, og det var et hjem med mange ting, men der var en mening med dem, de var udvalgt, og så er det fint, men hvis folk har for mange ting, der ikke har en plads, distraherer det køberne. De kan ikke se forbi rodet og kommer til at fokusere på det og ikke på lejligheden.«

Derfor anbefaler han sine kunder at få ryddet op, hvis deres hjem er rodede, når de skal sælge.

»Jeg er ret ærlig, og jeg siger det, hvis folk skal rydde op i huset eller haven, så rodet ikke er det første, man ser. Indretning og orden er et delikat emne, så man skal være forsigtig, men de fleste kan forstå det, hvis man siger til dem, at det betyder noget for, hvad de får for boligen. Og den er nemmere at sælge, hvis det ikke roder. Rod forhindrer os i at se det væsentlige.«

»Hos nogle af mine klienter roder hele huset, andre har et værelse, hvor alt er stablet sammen, men som de kan lukke døren ind til«

Illustration: Rasmus Juul.
Illustration: Rasmus Juul.

Men mange mennesker har brug for hjælp, for vi kan ikke finde ud af at rydde op, siger Kamille Sommer, som de sidste tre år har arbejdet som professionel indretningskonsulent, der hjælper kunder over hele landet med at rydde op i deres ting. Hun blev selv så fascineret af oprydning, da hun for fire fem år siden læste Karen Kingstons bog »Ryd op i dit Rod«, at hun tog en uddannelse i oprydning og feng shui-principper.

»Jeg vil ikke sige, at jeg var et rodehoved før, men jeg havde mange minder, og jeg var også lidt af en samler. Da jeg læste bogen, stod jeg midt i en skilsmisse fra min første mand, og jeg fik lyst til at få ryddet op i mine ting.«

»Bogen var en god støtte. Men mange har brug for at lære et system, der fungerer. De, der ringer til mig, er oftest folk, hvor tingene er vokset dem over hovedet, de har ikke bare en rodeskuffe i køkkenet. Hos nogle af mine klienter roder hele huset, andre har et værelse, hvor alt er stablet sammen, men som de kan lukke døren ind til.«

Nogle af hendes kunder har kun brug for en enkelt konsultation, hvor hun sørger for, at de faktisk rydder op og får sorteret og ikke bare, som man nemt kommer til, flytter rundt på sine ting og lægger lidt mere i skabene eller i kælderen. Det gør hun ved at bruge en metode, der blandt andet går ud på, at hun stiller dem spørgsmålet »kan du undvære det?«

»Man plejer at tænke, om man kan bruge tingene, og man kan godt bruge syv Margretheskåle i sit køkken, men man bruger dem jo aldrig samtidig, så man kan sagtens undvære nogle af dem. Jeg forsøger at vende tingene lidt på hovedet.«

»Det er også vigtigt, at folk selv tager beslutningen, om, hvad der skal ske med deres ting. Nogle gange spørger de mig, hvad jeg synes, men jeg spørger altid tilbage, hvad de selv synes. Jeg ved ikke, hvad der betyder noget for folk, så man må selv tage beslutningen. Det, jeg kan, er at holde dem fast i beslutningen om at rydde op.«

Hun har opfølgende samtaler med alle sine klienter, og det er hendes indtryk, at de holder fast i de nye vaner.

»En af mine kunder sagde »nu kan jeg igen have folk på besøg. Jeg behøver ikke at skamme mig mere«.«

»Oprydningen bliver et symbol på den forandring, der sker i dem, når de også arbejder med sig selv«

Illustration: Rasmus Juul.
Illustration: Rasmus Juul.

For mange er det at rydde op en del af et større personligt projekt. Oprydningen bliver et symbol på en forvandling, der sker i os, siger psykolog Susanne Wich.

»Jeg oplever ofte, at stressramte rydder op. Ikke i den første periode, hvor de er helt lammet, men når de begynder at få det bedre og kan arbejde med sig selv, begynder de også ofte at rydde op derhjemme.«

»Oprydningen bliver et symbol på den forandring, der sker i dem, når de også arbejder med sig selv. Folk er ikke altid bevidst om, at det er det, der sker, men når vi taler om det, kan de godt se sammenhængen. Jeg havde en mand, der renoverede sin kælder. Det er da et symbol, der er til at forstå. Han gik ned ad trappen og fik styr på alt det rod, der lå dernede.

At der ligger en del i danske kældre, skure, i det høje skab ude i gangen og inde bag de strikkede trøjer i skabet, er der mange grunde til, mener Louise Byg Kongsholm, direktør i PEJ gruppen.

»Vi er nået på den anden side af finanskrisen, hvor det var dårlig stil at smide ud, og hvor man ikke bare kunne køre på lossepladsen med et læs ting, man ville smide ud, så nu har der hobet sig ting op, som trænger til at blive ryddet op.«

Men vi rydder måske også særlig meget op i disse år, fordi vi har brug for steder, hvor der ikke er kaos, nu, hvor verden, som vi kender den, ærligt talt virker lidt skrøbelig.

»I en tid med katastrofer, flygtningekriser og miljøkriser har vi brug for at have fornemmelsen af, at der da er noget, vi har kontrol over. Det ser man på alle de apps, som vi bruger til at holde styr på os selv, og hvor meget vi træner og sover og hvor meget vand, vi drikker. Og det overfører vi til vores hjem, som vi også skal have kontrol over.«

»Det kan godt være, at verden er ved at bryde sammen, men hjemme, der bestemmer vi stadig selv, hvordan det skal være, og derfor har folk lyst til at rydde op og holde orden.«

Og til at smide mælketænderne ud.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.