Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Mit boligunivers

»Et hjem skal ikke være en udstilling«

Hver uge får vi indblik i et personligt boligunivers. Denne gang er det Christina Winther, daglig leder af den nyåbnede Caravane-butik i Store Strandstræde i København.

For Christina Winther er det afgørende, at hjemmet er levende og ikke en udstilling. Foto: PR
For Christina Winther er det afgørende, at hjemmet er levende og ikke en udstilling. Foto: PR

Hvor finder du inspiration til din bolig?

»Først og fremmest fra magasiner, Pinterest og boligbøger, og jeg suger til mig, når jeg kommer i spændende hjem. Jeg er så heldig, at kunder spørger, om jeg vil hjælpe med farver eller indretning af et rum i deres hjem. Jeg elsker at komme i de mange lækre hjem, hvor folk har indrettet sig fantastisk smukt med en blanding af arveting og nye møbler. For mig skal hjemmet være levende, et sted, man har lyst til at være, og ikke bare en udstilling. Jeg er vild med, når folk har en blanding af kunst og børnemalerier hængende på væggen i et uhøjtideligt miks.«

Hvem synes du er de mest spændende navne på designscenen lige nu?

»Der er rigtig mange spændende, men jeg går ikke med en specifik designer i tankerne, men falder for det, der umiddelbart falder i min smag. Jeg kan faktisk lide mange forskellige typer indretning og design, specielt hvis der bliver brugt lidt farver. Det kan vi godt være lidt dårlige til.«

Hvis du skulle ændre noget ved din bolig, hvad skulle det så være?

»Jeg kunne godt tænke mig nye fronter på køkkenlågerne i vores helt hvide køkken. Men vi bor til leje, så det kommer nok ikke til at ske. Ellers ville jeg bare male nogle vægge med Caravanes nye, flotte maling, for en farvet væg gør underværker i indretningen. Vi er flyttet fra et hus, hvor vi havde en stor spisestue, og den savner jeg virkelig. Vi har seks børn og tre børnebørn, der tit kommer hjem og spiser med, og det kræver lidt plads. Men indtil videre rykker vi sammen, hvilket også er hyggeligt.«

Hvad er dit bedste indretningstip?

»Mal en væg i en smuk farve. Dine billeder og malerier træder meget smukkere frem, når væggen har en farve i stedet for at stå helt hvid. Og fyld en masse puder i sofaen, som spiller op til vægfarven. Pling! Så ser det hele skønt ud.«

Find inspiration på Caravanes Instagram eller Caravane.fr.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.