Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Er loyaliteten over for din ejendomsmægler misforstået?

Flere danske boligers liggetid er alt for høj – og det er, fordi sælger er alt for loyal overfor mægler. Det mener virksomheden Just-Sold. Dansk Ejendomsmæglerforening er uenige.

Selv om der kun er en enkelt mægler til at sælge dit hus, vil der altid være flere øjne på dit hussalg, fortæller Torben Strøm. Foto: Nybolig
Selv om der kun er en enkelt mægler til at sælge dit hus, vil der altid være flere øjne på dit hussalg, fortæller Torben Strøm. Foto: Nybolig

Loyalitet over for den lokale mægler er en af grundende til, at mange danske boligsælgere oplever en høj liggetid på deres bolig. Det mener virksomheden Just-Sold, der sætter boliger til salg hos flere mæglere på én gang, i hvert fald: »Selv om loyalitet er en god ting, er den desværre misforstået, når det kommer til salget af din bolig. For loyalitet sælger ikke din bolig – tværtimod. Mange boliger rundt om i Danmark kunne have haft større mulighed for at blive solgt, hvis flere mæglere kan fremvise samme bolig og dermed øge aktiviteten og salgsfladen,« mener Sebastian Kirchoff, stifter af Just-Sold.

I Danmark har ejendomsmæglerbranchen altid arbejdet efter den samme model, hvor der kun er én mægler på en ejendom – en forretningsmodel, der er blevet udfordret i udlandet, men som stadig er størst i Danmark. Det er der en grund til, mener Torben Strøm, der er formand for Dansk Ejendomsmæglerforening. Han understreger, at der altid er flere øjne på ens bolig – også ved salg hos en enkelt ejendomsmægler:

»Det at sælge sin bolig er en af de største økonomiske beslutninger i ens liv, og allerede inden man har valgt den ejendomsmægler, man vil samarbejde med, har man ofte haft mere end én mægler ude at lave en vurdering af boligen. På nettet kan man se, hvordan pågældende mægler performer, men man vælger også ud fra kemi,« siger han.

Torben Strøm mener dog, at der skal være plads til flere forretningsmodeller i branchen, men synes ikke, det er forbrugeren, der skal hænge på regningen: »Det er et fordyrende led, og der er kun én til at betale den udgift – og det er kunden,« slutter han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.