Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

En dørkrans til hoveddøren kræver ikke diplom i blomsterbinding

Lad fin og stemningsfuld dørpynt byde julens gæster velkommen. Her er tre enkle kranse lige til at kopiere.

Kreative kogler på pind: Er du ikke til kranse, eller går du bare efter en lettere model, så vælg en mindre pind til at bære pynten. Her er der slået et par søm i pinden, der så kan hænge på en snor. To store kogler er dyppet i grønblå maling og efter et døgns tørring hængt fast på pinden med ståltråd. For at give dørpynten en ekstra kreativ stemning, er der tilføjet to foldede stjerner. Opskriften på dem kan du finde på Youtube.com ved at søge på ’origami christmas star’ og ’JM’s origami tutorials’.

Dørkranse har været skik og brug, længe før de fik noget med jul at gøre. En krans på hoveddøren har i flere kulturer været en fin måde at byde gæster velkommen på og bliver verden rundt brugt ved forskellige højtider. Den julede udgave af dørkransen har vi efter sigende importeret fra USA, der er mestre i at lave nogle meget fyldige og godt pyntede af slagsen.

Regel nummer ét i bindingen af en krans er ifølge mange blomsterbindere at have et fundament af ståltråd: en jernring eller en halmkrans, som grene og bær bindes rundt om. Har du aldrig lavet en krans til døren før, så efterlev den regel. Eller lav et alternativ til en krans som vist i et af eksemplerne her, hvor en enkelt pind er fundamentet. Er du mere rutineret, kan du sagtens forme kranse i hånden ved at dreje og forme dine grenmaterialer til en cirkel, mens du binder dem godt sammen med ståltråd.

Om du vil bruge lærkegrene, gran eller olivenkviste, bestemmer du selv, for stort set alt grønt og alle bær ser fine ud i en krans. Grannåle visner, mens lærkekogler er meget langtidsholdbare, men begge dele skal nok holde sig pæne december måned ud.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.