Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Mit boligunivers

»Det er så sejt, at dansk design blomstrer«

Hver uge får vi indblik i et boligunivers. Denne gang er det Rikke Rasmussen, stifter og medindehaver af modebutikken Moshi Moshi og livsstilsuniverset Moshi Moshi Mind.

Rikke Rasmussen. Foto: Robin Skjoldborg
Rikke Rasmussen. Foto: Robin Skjoldborg

Hvor finder du inspiration til din bolig?

»På rejser, i blade, igennem mit job og i modens verden, men mest af alt betyder mit hjem et fristed. Jeg nyder de historier, mit hjem fortæller, og det giver et tilhørsforhold og ro for mig. Derfor køber jeg ikke særlig meget nyt til mit hjem, og jeg trives bedst uden for meget ligegyldigt omkring mig. Det gælder i mit hjem, men også i mit liv generelt. Jeg elsker, at tingene i mit hjem har en betydning, en historie eller en smuk formgivning – jeg tror, det er noget, der kommer med alderen.«

Hvem, synes du, er de mest spændende navne på designscenen lige nu?

»Jeg synes, det er så sejt, at dansk design blomstrer. Det er fuldt fortjent, for der er virkelig mange dygtige folk: designstudiet Space Copenhagen, interiør- og møbelfirmaet Normann Copenhagen, File Under Pop, der i et sammenhængende univers skaber smukke lavasten, fliser, tapet og den fineste maling, og endelig Anour, som laver håndlavede lamper, der bliver smukkere med årene. Jeg har altid elsket dansk design, og nu kan de gamle klassikere få følgeskab af den næste generation, og de klæder hinanden. Godt gået.«

Hvis du skulle ændre noget ved din bolig, hvad skulle det så være?

»Jeg vil virkelig gerne forny mit badeværelse, men allerhelst vil jeg gerne have et lækkert køkken, for det ligger i åben forbindelse til lejlighedens hjerte, spisestuen, hvor vi opholder os mest. Køkkenet har lidt mærkelige vinkler og kunne sagtens integreres mere i lejligheden.«

Hvad er dit bedste indretningstip?

»Bo med kærlighed, og drop fyldet, så du kun omgiver dig med det, du elsker og bruger. Alle har brug for forandring i ny og næ, men i stedet for at skifte møblementet ud, så køb en plante eller en smuk buket i lækre farver, der bringer duft og liv ind i hjemmet. Jeg kan varmt anbefale Louise Moestrup Blomster på Øster Farimagsgade, der altid laver de smukkeste buketter.«

Inspiration: Instagram.com/moshimoshimind.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.