Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Det er blevet cool at være snedker

Uddannelsen til møbelsnedker er populær som aldrig før – i hvert fald i Storkøbenhavn. B Søndag har besøgt værkstedet i Herlev, hvor lærlingene netop nu producerer designermøbler til to aktuelle udstillinger.

Italiensk-fødte Gioovanni Acerbis er etnolog, men valgte at gå i sine forfædres spor og blive snedker. Foto: Thomas Lekfeldt.
Italiensk-fødte Gioovanni Acerbis er etnolog, men valgte at gå i sine forfædres spor og blive snedker. Foto: Thomas Lekfeldt.

Giovanni Acerbis sidder på knæ og sliber på den runde bænk. Den er bygget i massivt egetræ, der bliver lysere i takt med, at sandpapiret fjerner overfladen.

»Min far, farfar og oldefar var snedkere, så jeg er født ind i traditionen,« fortæller Giovanni.

Han er italiener, men har boet i København de seneste seks år. Egentlig kom han hertil for at læse en overbygning på universitetet i etnologi, men efter at han havde gjort sin uddannelse færdig, valgte han at følge i sine forfædres spor og blive snedker – på en dansk måde.

For det var netop den danske tilgang til træ, som han var tiltrukket af.

»I Italien arbejder man meget med lakeret træ og ikke så ofte massivt træ. Sådan er det ikke i Danmark, her er langt større fokus på råt træ. Vi kan takke nogle af de store designere, som også var snedkere, for den tradition. Wegner for eksempel.«

Det er dog langtfra kun hos tilrejsende, at den danske snedkertradition er i højsædet lige nu, hvilket tydeligt kan mærkes en formiddag på Skolepraktikcentret i Herlev.

Tilstrømningen til snedkeruddannelsen på Next – Uddannelse København, som indtil for nylig lå under den tidligere Københavns Tekniske Skole, er steget til det dobbelte på fem år.

»Ambitionsniveauet er virkelig højt, fordi så mange vil være møbelsnedkere lige nu«

»Jeg tror, den bliver til noget, den her stol,« konstaterer Mikkel Søe, som står bag prototypen, der skal udstilles på »Skud på Stammen«. Foto: Thomas Lekfeldt.
»Jeg tror, den bliver til noget, den her stol,« konstaterer Mikkel Søe, som står bag prototypen, der skal udstilles på »Skud på Stammen«. Foto: Thomas Lekfeldt.

Det skyldes flere ting, mener instruktør på skolepraktikcentret, Kasper Erbou Hansen. Blandt andet at der er kommet mere gang i økonomien.

»Alting gik i stå i 2008, og indtil for nylig var der stort set ingen, der skulle have bygget noget. Nu er der kommet gang i boligmarkedet, folk flytter, får bygget nye køkkener og mange i Storkøbenhavn er kommet til penge – det er også især i København, at uddannelsen er blevet populær.«

»Det er en lille smule enten eller. Enten køber du noget i Ikea, som du smider væk efter nogle år, eller også får du lavet noget, som du ved, holder længe. Det kan godt være, at det er den effekt, vi mærker nu.«

En anden grund er den nye praktikpladsgaranti, som betyder, at man kan lægge en større del af sin praktik på skolepraktikcentret.

»I praksis betyder det, at mange veksler mellem kortere forløb hos virksomheder og skolepraktik. Derfor er vi også flere elever herude,« siger Kasper Erbou Hansen.

Mikkel Søe, der er færdig som snedker til sommer, viser en lys, enkel stol frem. Den er produceret til udstillingen »Skud på Stammen«, hvor elever fra Next – Uddannelse København hvert år skaber møbler sammen med anerkendte designere.

Mens designerne slår stregerne, står lærlingene for at fremstille prototyper. I år skal de 15 møbler til udstillingen, som åbner 6. oktober, være produceret i dansk bøgetræ. Mikkel Søe kan mærke, at synet på håndværkere har ændret sig de seneste år.

»De fleste synes, det er mega fedt, og at det er mega cool at være snedker. Det er i hvert fald nogle rigtig gode reaktioner, man får fra folk. Mange siger: »Jeg har også altid drømt om at arbejde med træ«.

»Men det er også hårdt. Ambitionsniveauet er virkelig højt, fordi så mange vil være møbelsnedkere lige nu. Jeg er åbenbart hoppet med på en bølge – uden at vide det.«

»Til en fest, hvor jeg fortalte, at jeg skulle være snedker, blev der meget stille«

Line Krag-Hansen (på stolen) og Kristinna Niikanoff står bag prototypen til en stoleserie tegnet af designer Carlo Volf. Foto: Thomas Lekfeldt.
Line Krag-Hansen (på stolen) og Kristinna Niikanoff står bag prototypen til en stoleserie tegnet af designer Carlo Volf. Foto: Thomas Lekfeldt.

Ud over »Skud på Stammen« er lærlingene i Herlev lige nu optaget af at producere prototyper til Snedkernes Efterårsudstilling, som åbner på fredag. Siden 1981 har Efterårsudstillingen været vindue for nye møbler udviklet af designere og snedkere i fællesskab. Fire elever fra Next – Uddannelse København er i år repræsenteret, blandt andre Kristinna Niikanoff og Line Krag-Hansen. Designer Carlo Volf har tegnet stolene, som nu skal materialiseres.

»Det er spændende at arbejde sammen med en designer, fordi han eller hun sidder med en viden, vi ikke har, og omvendt. Jeg kan godt lide at have fokus på det gode håndværk og på finjusteringen. Det er selvfølgelig designeren, der bestemmer, men vi er med til at sikre, at konstruktionen holder,« siger Line Krag-Hansen og vipper forsigtigt med stolen, som blandt andet er behandlet med noget så spøjst som earl grey-te for at opnå sin mørke farve. I år skal alle de 50 møbler, som bliver vist mellem flere end 800 skulpturer i Christian den 4.s Bryghus, være sorte.

Netop linket mellem design og håndværk er noget af det, der tiltrækker mange elever.

»Jeg kunne godt finde på at bygge oven på min uddannelse med noget design, men lige nu er det fedt at lære håndværket,« siger Kristinna Niikanoff, der startede med at læse til sygeplejerske, inden hun kastede sig over træet.

»Jeg har altid været kreativ, så da både min mor og faster foreslog møbelsnedker, gav det god mening.«

Men selv om mange synes, det er spændende, at hun uddanner sig til snedker, er der stadig dem, der har fordomme.

»Til en fest, hvor jeg fortalte, at jeg skulle være snedker, blev der meget stille. Ham, der spurgte, gik hurtigt videre til den næste. Nogle tror, at man er dårlig til det boglige, hvis man vil være håndværker,« siger Kristinna Niikanoff.

Drømmen om både at designe og producere møbler bliver dog ikke dyrket på uddannelsen, fortæller Kasper Erbou Hansen. Her i Herlev er det håndværket, det gælder.

»Hvis du er god nok, kan du gå ud og designe senere, men vores fornemste opgave er faktisk at pille det der design ud af eleverne og få puttet noget håndværker i dem. De skal ikke stå og tænke alt for meget. De skal lære håndværket på den rigtige måde først.«

Det sker på høvlebænkene rundt omkring i værkstedet, hvor der bliver slebet, savet og limet.

»Det er utrolig positivt, at der er kommet så stor en interesse for at arbejde med materialet træ, det er også med til at sætte fokus på den danske møbeltradition. I dag flytter nogle af de store møbelproducenter til udlandet, og det klinger noget hult, når der står »Danish Design, made in Poland,« siger Erbou Hansen.

»Det har kostet noget præcision – og lidt stress,« fortæller italienske Giovanni Acerbis, som er faldet for den danske snedkertradition. Her med prototypen til en stol tegnet af designer Hans Christian Bauer, blandt andet kendt for at have skabt Hammershøi-serien for Kähler, som kan ses på «Skud på Stammen«. Foto: Thomas Lekfeldt.
»Det har kostet noget præcision – og lidt stress,« fortæller italienske Giovanni Acerbis, som er faldet for den danske snedkertradition. Her med prototypen til en stol tegnet af designer Hans Christian Bauer, blandt andet kendt for at have skabt Hammershøi-serien for Kähler, som kan ses på «Skud på Stammen«. Foto: Thomas Lekfeldt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.