Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Denne nye lampe er strikket med 3D

Ny teknik gør det muligt at skabe bæredygtige og moderne designlamper.

De nye lamper Knit-Wit er lavet i bæredygtigt strik.
De nye lamper Knit-Wit er lavet i bæredygtigt strik.

Bæredygtighed betyder mere og mere for den måde, vi lever vores liv på. Både i forhold til det, vi spiser, det, vi har på og nu også i den måde, vi indretter os på. Men det er ikke nok at få den gode ide én gang, man må hele tiden forny sig. Og det har designduoen Iskos-Berlin formået med deres nye lamper Knit-Wit.

Lamper er ikke bare lamper. Og slet ikke, når man tilsætter moderne teknologi. Designduoen Iskos-Berlin og danske Made By Hand står bag disse elegante lamper, der er lavet ved hjælp af 3D-strik.

Solens lyskugle var den mest nærliggende og naturlige inspirationskilde under udviklingen af 360-graders lampen, mens den traditionelle kinesiske rispapirslampe har fungeret som en uomgængelig idealtype for designerduoen. Designets ambition om at bryde rammerne for den typiske opfattelse af en 360-graders lampe afspejles i anvendelsen af den avancerede CNC-kontrollerede 3D-strikketeknik, der skaber nye muligheder for, hvad man kan skabe med en simpel tråd.

Lampens navn Knit-Wit refererer til en person med sans for tråde og nåle og med en passion for strik og hækling. Selv om strik er et gammelt og udbredt håndværk, er det ikke tidligere blevet brugt til at fremstille moderne designlamper. Men de teknologiske fremskridt betyder, at strik i dag er en af de mest bæredygtige og alsidige metoder til fremstilling af tekstil. Og så giver strik en stor fleksibilitet i forhold til at opnå variationer i transparens, farver og mønstre.

Det strikkede materiale gør, at Knit-Wit lampen spreder lyset på en særlig dekorativ måde, og samtidig giver materialet en lethed og varme.
Knit-Wit fås i forskellige størrelser, former og farver: Silver, Burgundy, Light Pink og Heather Green.

Knit-Wit lampe fra Made By Hand, Ø45 cm 3.795 kr., Ø60 cm 4.495 kr., Ø65 cm 5.995 kr.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.