Den alternative designkanon

Dansk design: Det er noget med møbler, arkitektur, sølv, keramik og tekstiler – iblandet en demokratisk og funktionalistisk tankegang fra et velfærdssamfund undervejs. Hvis man altså overhovedet kan tale om dansk design? Kim Flyvbjerg giver sit bud på en alternativ designkanon.

Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk design fra Donau

Sølvkunst er noget, vi bryster os af her i Georg Jensens eget land. Den store danske sølvsmed etablerede sig i starten af sidste århundrede i Berlin, Paris, London og Stockholm, inden han åbnede butik på Manhattan i 1924 – han blev verdensberømt, og hans produktion regnes som et af de tidligste eksempler på dansk design.

Hvis man altså overhovedet kan tale om dansk design? For kunne Arne Jacobsen have bygget Bellavista uden at have set schweiziske Le Corbusiers arkitektur? Havde han mon fundet på at bøje krydsfineren til Myren, hvis ikke Eames-ægteparret var begyndt på det samme i USA nogle år forinden? Og var der egentlig noget særlig dansk ved Georg Jensen og hans arbejde i sølv?

Måske, men først og fremmest er design et universelt sprog, der låner og lader sig inspirere – fra andre lande, fra naturen, fra teknologiske fremskridt, fra tilfældigheder.

På billedet ses Gundestrupkarret, dansk designs svar på Grauballemanden, der ligesom ham blev fundet i en tørvemose og er en af hovedattraktionerne på Moesgaard Museum ved Aarhus.

Det er lavet af sølv, blev fundet i 1891 og er cirka 2.000 år gammelt. Så meget er man enig om, men så hører enigheden også op. For er motiverne på siden skabt af keltiske sølvsmede, eller blev det banket ud der, hvor Donau munder ud i Sortehavet?

Mens eksperter stadig diskuterer det, kan vi andre tænke på, at selvsamme motiver gav liv til en af de mest populære – danske – børnesange, nemlig »Bro, bro Brille«.

Mursten

Foto: Scanpix.
Foto: Scanpix.

»Mursten er et byggemateriale af brændt ler. Stenene er typisk retvinklede og lægges i rækker forskudt oven på hinanden med mørtel som bindemiddel, så de danner en mur.«

Sådan indledes teksten om mursten på dansk Wikipedia. Jeg hæfter mig ved ordene »ler« og »retvinklede«. Mursten er bogstavligt talt den vigtigste byggeklods i dansk design og arkitektur, der har rod helt ned i den fedeste danske muld og ender i den retvinklede funktionalisme, der mere end nogen anden stil kendetegner dansk arkitektur.

Da Arne Jacobsen begyndte på Bellavista nord for København i 1931 som et af de tidligste eksempler på dansk funktionalisme, skelede han til den store modernist Le Corbusier, der havde beton som sit foretrukne byggemateriale. Dengang var hvid beton det nye og moderne.

Men selv Arne Jacobsen var så forankret i danske mursten, at hans bygninger i Klampenborg først er muret op og derpå hvidkalket for at ligne beton.

Nogenlunde samtidig gik Kay Fisker amok i gule mursten med opførelsen af Aarhus Universitet, men da han under Anden Verdenskrig tegnede Dronningegården i Dronningens Tværgade, var der mangel på gule mursten – det førte til den charmerende vekslen mellem gule og røde sten i det i dag fredede boligbyggeri i København.

Siden fulgte et væld af murstensbyggerier fra Jørn Utzons eget hus i Hellebækskoven i 1951 opført i gule sten til Schmidt Hammer Lassens ARoS fra 2004 opført i røde sten for at korrespondere med de omkringliggende bygninger i Aarhus Midtby. Per Kirkeby har brugt røde mursten i sine skulpturer bl.a. på Vesterport og Ørestad i København.

228 mm lang, 108 mm bred og 54 mm høj er standardmålene, når et teglværk laver en mursten – eller hvis du finder en stak mursten hos Genbyg eller andre, der er begyndt at sælge brugte bæredygtige mursten med den helt rigtige patina.

Origami i oregonpine

Der er skrevet tykke bøger om Arne Jacobsens skalstole, og hvordan den berømte arkitekt pressede snedkerne på Fritz Hansens møbelfabrik til at bøje træet på måder, man ikke troede var muligt. Det startede i 1951 med Myren, der kom på markedet året efter, senere fulgte Syveren, Mågen, Tungen og Grand Prix. Men jeg vil nu hellere slå et slag for Grete Jalk.

Fordi hendes smukke hvilestol GJ Chair fra 1963 er skabt i gylden oregonpine, der foldes med største selvfølgelighed, som var det et ark papir. Materialet peger mod USA, den origami-lignende form mod Japan – begge lande var to vigtige inspirationskilder for guldalderen i dansk møbeldesign.

Grete Jalk var noget så usædvanligt som en kvindelig møbelsnedker og skabte allerede i 1947 et designmiljø til den selvforsørgende kvinde.

Stolen blev i sin tid kun skabt i 300 eksemplarer – et af dem indgår i den permanente samling på MoMA i New York. I 2009 blev stolen sat i produktion igen af Lange Production.

Vindmøller – ja tak!

Foto: Scanpix.
Foto: Scanpix.

Da John Mogensen i starten af 1970erne sang »Der er noget galt i Danmark, Dybbøl Mølle maler helt ad helvede til«, gik politikeren Erhard Jakobsen straks i pladestudiet og indsang »Dybbøl Mølle maler stadig!« som modsvar – eller rettere som forsvar for den gamle mølle ved Sønderborg, der siden de slesvigske krige og særligt efter 1864 blev et dansk nationalsymbol. For Danmark har noget med møller.

I dag er det vores slanke hvide vindmøller fra virksomheder som Vestas og Siemens Wind Power, der er blevet et stærkt symbol på dansk design og bæredygtig fremsynethed.

Og det hele startede med en smilende sol i 1970erne og teksten »Atomkraft – nej tak!« – hvad enten det var som klistermærke bag på Folkevognsrugbrødet eller som badge på den islandske uldtrøje.

Logoet fra den danske antikernekraftbevægelse var så stærkt, at det blev eksporteret til tilsvarende organisationer over hele verden – og i 1985 førte bevægelsens græsrodsarbejde til, at man forbød opførelsen af atomkraftværker i Danmark. Den danske vindmølleindustri er i dag verdens største.

Tilbage til fremtiden

Industriel designer. Det begreb var helt nyt, da Jacob Jensen forlod Kunsthåndværkerskolen i 1951. Men Jacob Jensen fyldte om nogen jakken helt ud. Han startede hos Sigvard Bernadotte og Acton Bjørns tegnestue, hvor han bl.a. formgav Margretheskålen – havde han bare fået 1 krone per solgt eksemplar, havde han aldrig behøvet at arbejde mere i sit liv.

Det gjorde han heldigvis ikke, for så havde verden ikke fået hans ekstremt fremsynede design for Bang & Olufsen.

Samarbejdet med radio- og fjernsynsfabrikken i Struer startede i 1963 og varede frem til slutningen af 1980erne.

Jacob Jensen kendte sit eget værd, og hans stil kan beskrives som en arrogant kompromisløshed, der satte virksomhedens teknikere på næsten umulige opgaver – et måske ikke særlig dansk karaktertræk, men i dette tilfælde det, der gjorde B&O verdensberømt.

Jeg kan bedst lide hans ting fra slutningen af 1960erne og op i 1970erne – som radioen Beomaster 1200 på billedet her, der fik kælenavnet Regnestokken, da den kom på markedet i 1969.

Husk humoren

Foto: PR.
Foto: PR.

Der er skrevet meget om Kay Bojesens trædyr, men det er nok også det legetøj, der bedst flugter med den gængse opfattelse af dansk design. Smukke former forarbejdet på bedste vis i gode gedigne materialer.

Jeg kan bedst lide den stille humor og sødmen i hans design – ikke mindst i en tid som denne, hvor design ligesom mange andre dele af samfundet handler om at optimere, effektivere og spare – og måske på den bekostning savner lige det overskud, der skal til, for at lave noget sjovt.

Bojesens mest berømte figur er naturligvis aben, der i snart mange generationer har snoet sig på mangt et børneværelse – men også den lille nysgerrige bjørn og den søde elefant er klassikere.

Alle tre er fra starten af 1950erne og skabt i eg, ahorn og det på det tidspunkt i dansk design allestedsnærværende teaktræ.

Men valget faldt på den uudgrundelige søpapegøje med det bevægelige hoved – før den blev sat i produktion igen i 2013, var den blandt Bojesens sjældneste design.

Sømandstrøjen

I sin store bog »Dansk Design« fra 2006 skriver Thomas Dickson et helt kapitel om dansk tekstil- og tøjdesign. Med væven som omdrejningspunkt bevæger han sig fra Egtvedpigens klædedragt fra bronzealderen over middelalderens hjemmevævning på skaftevæve til det store gennembrud med industrialiseringen.

Dickson er også omkring 1800-tallets uldjyder på Herning-egnen, og selv om det måske er en tilsnigelse at kalde S.N.S. Herning for uldjyder, så er det ikke helt ved siden af.

I år er det 85 år siden, at firmaets klassiker, den blå sømandstrøje, blev strikket for første gang som et gennemtænkt stykke design, der skulle holde fiskerne varme på havet.

Og selv om der i dag nok er flere hipstere end havets folk, der går i trøjen, er der ikke slækket på kvaliteten – trøjen er stadig en ven for livet, eller i hvert fald i 10-15 år.

S.N.S. Herning har været i samme families eje gennem alle årene, og tredje generation har ingen planer om at flytte produktionen til udlandet – tværtimod gør Søren Nielsen Skyts søn og barnebarn en ekstra dyd ud af det gamle væverhåndværk, så trøjerne i dag er signeret af den enkelte væver.

Cykelfirmaet Nihola og møbelproducenten Made In Denmark er eksempler på andre, der vælger at beholde produktionen i Danmark. Og gad vide, om vi ikke kommer til at se mere af det?

To børn og dagens indkøb

Foto: PR.
Foto: PR.

Det kan godt være, at vi ikke selv lægger mærke til de mange cykler i bybilledet – selv om Dronning Louises Bro på en hverdagsmorgen efterhånden ligner 1970ernes Peking – men i udlandet elsker de den danske cykelkultur, og storbyer over hele verden lader sig inspirere af den måde, cykler er en naturlig del af trafikken i København på.

Det gælder ikke mindst vores ladcykler, og blandt et efterhånden stort udvalg vil jeg vælge Nihola Cigar – eller Family, som den mere politisk korrekt hedder i dag. Christiania ladcyklen var der mange år forinden, men sammenlignet med Niholas kørekomfort minder den lidt om at ride på kamel.

Niholas design er enkelt, logisk og strømlinet – en nyklassiker.

Nihola – de første to bogstaver i Niels Holme Larsens tre navne – opstod i 1998, da den uddannede maskiningeniør var til cykeludstilling i København og dagen efter læste i Politiken, at cyklen først ville blive en reel konkurrent til bilen, når den kunne transportere to børn og en del indkøbsposer på samme tid.

Det blev til Nihola Family, som foruden føreren kan klare en belastning på op til 100 kilo.

Ifølge Niholas hjemmeside kører der flere end 10.000 af deres ladcykler rundt i København – og firmaet, der fem år i træk har modtaget dagbladet Børsens Gazelle-pris, er for længst nået ud over landets grænser og forhandles i dag i 34 lande. Nihola har egen fabrik i Kirke Saaby.

Sprit redder liv

Det kunne have været det ofte omtalte sugerør LifeStraw, der forvandler inficeret pløre til drikkevand i udviklingslandene. Eller Designit, der redesignede behandlingsgangen på Oslo Universitetshospital, så ventetiden på en brystkræftdiagnose blev forkortet med 90 procent. Eller app’en BeMyEyes.com, der hjælper blinde med at få hjælp af seende via en smartphone.

Design i dag handler nemlig ikke om at give bud nummer 10.000 på, hvordan en sofa skal se ud. Who cares anyway? Men om, hvordan man forbedrer folks liv.

I 1980erne foldede man et stykke sølvfolie for at redde dråberne fra rødvinsflasken. Nu folder man plast til et sugerør for at redde menneskeliv. Det er design i dag og fremover – i hvert fald for danske INDEX: Design to Improve Life.

Siden starten i 2002 har INDEX udviklet sig til at være verdens største designpris med en samlet præmiesum på 500.000 euro, som uddeles hvert andet år. På billedet ses en af finalisterne fra 2015, den dansk-vietnamesiske designer Han Phams Yellowone Handsafe, der er en lille sprit-dispenser, som læger og sygeplejersker kan afspritte deres hænder med mellem de enkelte patientbesøg.

Den gule plastbeholder er et forsøg på at nedbringe antallet af mennnesker, der dør på grund af infektioner, som de pådrager sig på hospitaler – på verdensplan anslået til at være 16 millioner hvert år.

Foto: PR.
Foto: PR.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.