Byliv på få kvadratmeter eller god plads i forstaden?

Mens mange familier vælger at rykke sammen på få kvadratmeter i byen, er forstaden også ved at blive populær – flere køber et gammelt hus og river det ned for at bygge et nyt med ekstra plads til, at børnene kan få deres egen afdeling.

Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

For et par år siden spottede Ikea et nyt marked. Børnefamilierne, som ikke ønskede at skifte lejligheden i byen ud med et hus i forstaden. Nu handlede det om at få mest muligt ud af kvadratmeterne.

Det svenske varehus lancerede en kollektion med møbler, der var særligt designet til små rum, og ramte på den måde tidsånden, hvor begreber som »downsizing« og »small-living« bliver flittigt brugt. Vi rykker med andre ord sammen på mindre plads i byerne – blandt andet i kølvandet på lejlighedsprisernes himmelflugt.

Men sideløbende er der en tendens, som peger i den modsatte retning. Mens det urbane er blevet hyldet de seneste år, vender flere blikket mod forstaden.

»For voksne er der en nettoindflytning til København, men for børn er der en nettoudflytning. Og det afslører jo, at det er børnefamilierne, der flytter ud. De flytter til nære forstæder som Tårnby, Gentofte, Hvidovre og Rødovre.«

»Hvis du er i København og vil have et parcelhus, skal du til Valby, Vanløse eller Nordvest ved Utterslev mose. Og det koster efterhånden ganske betydelige summer,« siger Projektdirektør for Boligøkonomisk Videncenter, Curt Liliegreen.

Forstanden byder på plads til hele familien

I Hvidovre finder vi parret Jakob og Pia Kjellberg, der prioriterede plads og luft frem for livet inde i byen. De valgte derfor at flytte til Hvidovre, hvor de for fire år siden købte deres drømmebolig. Foto: Ida Marie Odgaard.
I Hvidovre finder vi parret Jakob og Pia Kjellberg, der prioriterede plads og luft frem for livet inde i byen. De valgte derfor at flytte til Hvidovre, hvor de for fire år siden købte deres drømmebolig. Foto: Ida Marie Odgaard.

De, der forlader byen, køber i en del tilfælde en grund med et hus, som de river ned for at bygge et nyt, fortæller Pernille Hjorth, sekretariatsleder ved Danske Boligarkitekter.

»For mange handler det om, at det er svært af finde byggegrunde, og med et nyt hus får de noget, der er energibesparende, og hvor de fra starten kan tænke familiens livscyklus ind. Typisk er der tale om store huse – fra 210 og op til 235, ja nogle gange helt op til 400 kvadratmeter, hvor børnene får deres egen afdeling,« siger Pernille Hjorth, som dog anbefaler, at man fokuserer på mere end bare størrelsen, når man bygger nyt.

»Faktisk er det ikke antallet af kvadratmeter, der gør et godt hus, men derimod kvaliteten af dem. Om arkitekten har fået noget spændende ud af rummene og dagslyset. Om der er brugt gode materialer.«

Curt Liliegreen kan godt genkende mønstret med større huse.

»Man siger, at kjolelængderne følger konjunkturerne, og det plejer faktisk også at gælde størrelsen på nybyggede parcelhuse. Når der er krise, dykker antallet af kvadratmeter, og når højkonjunkturen kommer igen, går det op.«

»Det, der er interessant lige nu, er, at der jo ikke er nogen højkunjunktur på nybyggeri, men de nye huse, der bliver bygget, er alligevel relativt store,« siger Curt Liliegreen, som ikke vil udelukke, at forstaden står overfor en opblomstring i takt med, at flere børnefamilier ser i den retning.

»Drømmen om at bo inde i byen falmer en lille smule, når børnene bliver større, og der ikke er plads til privatliv. Så genopdager man forstædernes kvaliteter, som man måske har nedgjort i nogle år, hvor der har været en voldsom dyrkelse af byen, cafeen, kulturudbuddet, nattelivet. Det viser bare, at pendulet svinger hele tiden.«

I byen skabes der plads til hele familien

Mads og Lotte Trier-Blom er et eksempel på en familien, der bor med deres to børn i en Frederiksberglejlighed på 78 kvadratmeter. Foto: Thomas Lekfeldt.
Mads og Lotte Trier-Blom er et eksempel på en familien, der bor med deres to børn i en Frederiksberglejlighed på 78 kvadratmeter. Foto: Thomas Lekfeldt.

Der er dog stadig mange familier, som ikke kunne drømme om at bytte livet i byen ud med et parcelhus i forstaden, og som hellere rykker sammen på mindre plads. Blandt andet de nye gårdmiljøer gør det nemmere at bo småt i byen, mener Curt Liliegreen.

»På brokvartererne kan du få lejligheder med attraktive grønne udearealer. Hvor der før var karrébebyggelse indeni, er det revet ned, og der er lavet grønne områder, legepladser og måske små haver. Det er attraktive miljøer i en lukket gård, hvor der ofte er voksne til stede, du behøver ikke have bil, og du er tæt på alle byens tilbud.«

Indretningsdesigner Kalle Thesbjerg møder mange familier, som aktivt vælger at bo i byen, og som i stedet for at flytte ud gerne vil optimere pladsen i mindre lejligheder.

»Det er især opbevaring, der også kan bruges som møbler, folk efterspørger. For eksempel skabe, du også kan sidde på. Og så er det børneværelserne. Hvordan man skaber gode rum til børnene, når der ikke er mange kvadratmeter at gøre godt med?«

»Når børneværelserne bliver fede, kan forældrene også godt lide at være der, og de bliver på en anden måde en integreret del af boligen. I børneværelset prøver jeg også at skabe flere sengepladser som sofaer eller hyggesteder, så gæsterne ikke behøver at ligge på sofaen. De kan så sove på børneværelserne, mens børnene rykker ind til forældrene,« siger Kalle Thesbjerg.

Han mener ikke, at det er kvadratmeterne, der afgør, om en bolig fungerer.

»Jeg har set mange større huse og lejligheder, der ikke fungerede, og mange små lejligheder, hvor der sagtens kunne bo en hel familie. Det handler om at se boligen på en ny måde.«

På besøg hos en familie i byen

En stue blev til to børneværelser med hems. Bogkasserne på væggen udgør en del af trappen op til hemsen. De store låger med spejle er desuden med til at give fornemmelsen af, at rummene er større, end de reelt er. Foto: Thomas Lekfeldt.
En stue blev til to børneværelser med hems. Bogkasserne på væggen udgør en del af trappen op til hemsen. De store låger med spejle er desuden med til at give fornemmelsen af, at rummene er større, end de reelt er. Foto: Thomas Lekfeldt.

Stuelejligheden er overraskende lys – godt hjulpet på vej af de høje lofter og de store vinduer. Cirka en halv meter under den oprindelige stuk går tre bjælker på tværs af køkken-alrummet. Også her er der arbejdet med lyset. »Vi har lagt LED-lys ovenpå tværbjælkerne. Fordi det lyser opad, virker rummet større og lysere,« fortæller Mads Trier-Blom.

Sammen med sin hustru Lotte og deres to børn på henholdsvis 7 og 9 år, bor han i en andelslejlighed på Frederiksberg. Det er 20 år siden, at han flyttede ind, og han og familien har ingen planer om at rykke videre.

»I 2009 arvede jeg nogle penge fra min mor, og på det tidspunkt ville det have været det naturlige skridt at flytte ud af byen. Men vi var glade for kvarteret, den lokale folkeskole er god, og vi har vores venner i nærheden. Byen har, hvad vi skal bruge. Og så har vi en rimelig husleje – det ville vi ikke få andre steder,« siger han.

I stedet investerede familien i en indretningsdesigner, som kunne hjælpe dem med at få det optimale ud af de 78 kvadratmeter. En stue en-suite blev forandret til to smalle børneværelser med hems og hængekøje plus et soveværelse til forældrene. Forældresoveværelset fungerer også som en stue med udgang til en lille have.

Omrokeringen betød, at familien fik frigivet et stort rum, der i dag fungerer som køkken-alrum med et stort spisebord omkranset af en lang bænk ind mod væggen – den kan naturligvis åbnes og fyldes op med alt det rod, som ellers ville ligge spredt ud over lejligheden.

Et af kodeordene i lejligheden er netop opbevaring. Garderoben er gemt ad vejen til højre for indgangen sammen med støvsugeren, som har fået sit eget skab ved at inddrage et lille stykke af væggen. Vaskemaskinen er blevet dækket til af en låge for at undgå visuel støj – selv kattetoilettet er blevet opgraderet til et lille, hvidt hus med fladt tag.

Samtidig har en del af lejlighedens inventar fået flere funktioner. Bogreolerne på børneværelset fungerer også som trappe op til hemsen, ligesom badekarret ikke kun er et sted, man kan dyppe kroppen. Når det ikke bliver brugt, slår man en klap ned over det, lægger en tynd madras over og skaber på den måde en hyggebænk i rummet, hvor gulvvarmen gør det ekstra rart at opholde sig.

De penge, familien har sparet på at blive i byen, er ikke gået til rejser og restaurantbesøg. De er investeret i et sommerhus, hvor en del af weekenderne bliver tilbragt.

»For os er kombinationen mellem bylivet i hverdagen og muligheden for at trække os og få frisk luft i weekenderne helt ideel,« siger Mads Trier-Blom.

På besøg hos en familie i forstanden

Jakob og Pia Kjellberg bor sammen med deres tre børn i Hvidovre. For fire år siden fik de bygget huset, så det passer til familien. Der er stor børneafdeling, masser af lys og stort køkken-alrum. Foto: Ida Marie Odgaard.
Jakob og Pia Kjellberg bor sammen med deres tre børn i Hvidovre. For fire år siden fik de bygget huset, så det passer til familien. Der er stor børneafdeling, masser af lys og stort køkken-alrum. Foto: Ida Marie Odgaard.

Fra det enorme vinduesparti i køkkenet på 1. sal er der udsigt til et fredet naturområde og vippende både i strandkanten. På en tidlig forårsdag er det fristende at åbne dørene til den tilstødende terrasse, hvor lounge-sofaen indbyder til en rolig stund.

Pia og Jakob Kjellberg valgte for fire år siden at købe et hus i Hvidovre. Pia havde dengang boet på alle brokvarterer i København, og sammen havde de to boet i Brønshøj og senere i et mindre hus i Hvidovre. Men da der kom et hus til salg ud til vandet, købte de det og rev det ned til fordel for et større hus, der var skræddersyet til dem og deres tre børn på 6,9 og 11 år.

»Det var et hus i gasbeton på 98 kvadratmeter. Vi overvejede at bygge en førstesal, men det ville blive meget dyrt og ikke præcis, som vi ville have det, så vi valgte at få en arkitekt til at tegne et hus, der opfylder vores behov,« fortæller Jakob Kjellberg.

Den øverste etage i det knap 200 kvadratmeter store funkishus består af et køkken-alrum, en stor stue, forældrenes soveværelse, badeværelse og et walk-in closet, hvor skjorter, sko og jakker er gemt ad vejen.

En sort metaltrappe fører ned til stueetagen, hvor de tre børn har et værelse hver med udgang til haven. Her er også et badeværelse, entré, bryggers og et værelse, familien blot kalder et multi- og gæsterum med plads til, at enten børnene kan se film eller lege allesammen. Det var netop vigtigt for familien at få en børneafdeling.

»Vi ville gerne dele huset op, så både vi og børnene kunne få privatliv. Men det var samtidig vigtigt for os, at der ikke var for langt mellem os og børnene. Derfor er det åbne rum med en trappe en god løsning,« siger Pia Kjellberg.

I kvarteret ved Kystagerparken bor mange tilflyttere fra de københavnske brokvarterer. Flere andre har valgt løsningen med at rive et eksisterende hus ned.

»Grundene herude er ekstremt attraktive, fordi vi er midt i naturen og samtidig er tæt på byen. Vi kunne også sagtens være faldet for en grund i Hellerup på en af de små stikveje ned mod vandet, men det kræver jo et helt andet budget,« siger Jakob Kjelleberg fra køkkenet, hvor der også udsigt til de høje bygninger i Ørestad – for eksempel Hotel Bella Sky Copenhagen.

»Når det er mørkt, har vi lidt af en skyline. Så kan man et øjeblik bilde sig ind, at det er Hyde Park, vi kigger på.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.