Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Boligreportage

Arkitektbolig med personlig historie

Alle kan købe sig til god stil, mens færre kan skabe god, spændende stil med personlig historie. Den kunst mestrer arkitekterne Ditte Rode og Thomas Ryborg, der har indrettet deres Frederiksberg-lejlighed med fortrinsvist brugte og selvdesignede møbler.

Det store spisebord, hvor der snildt kan bænkes 12 personer, har Thomas selv tegnet og fået produceret. Stolene er fundet på Frederiksberg Loppemarked, hvor de var betrukket med slidt stof. Nu er de istandsat med læder på ryg og sæder og passer perfekt i stilen til bordet og rummet.
Det store spisebord, hvor der snildt kan bænkes 12 personer, har Thomas selv tegnet og fået produceret. Stolene er fundet på Frederiksberg Loppemarked, hvor de var betrukket med slidt stof. Nu er de istandsat med læder på ryg og sæder og passer perfekt i stilen til bordet og rummet.

Da ejendomsmægleren for 13 år siden viste Ditte Rode og Thomas Ryborg rundt i den store lejlighed fra 1931 med spirende funkistræk endte det med en skuffelse, for det viste sig, at boligen egentlig var solgt. Skuffelsen blev dog et par dage senere erstattet med glæde. Noget var gået galt i handlen, og så slog Ditte og Thomas til. For relativt få penge kunne de få mange kvm, og som arkitekter var de særskilt glade for de velformede rum, og for at hvert rum fik lys ind fra mindst to verdenshjørner.

»Desuden var der originale egetræsparketgulve lagt i sildeben, originalt stuk, en del originale døre og greb, og marmor eller skifer i alle vinduesplader. Altså en lejlighed med gedigne materialer,« fortæller Ditte Rode. Hun tilføjer, at den gode pris hang sammen med, at ydre Frederiksberg omkring CBS dengang i 2004 mest af alt lignede en byggeplads og rent mentalt virkede langt væk fra indre by:

»I dag er der en grøn cykelsti ind til byen, og Metroen er kommet til lige uden for vores hoveddør, hvorfor vi på 10 minutter kan stå på Kgs. Nytorv.«

Brugt fremfor nyt

Ved indflytningen virkede boligen gabende tom. Parret, der kom fra en noget mindre lejlighed, havde ikke møbler til at fylde rummene og besluttede sig for selv at tegne en del af det inventar, som de skulle bo med.

Tre stuer en suite giver fornemmelsen af luft og masser af plads. Egeparketgulvene lagt i sildeben er originale.
Tre stuer en suite giver fornemmelsen af luft og masser af plads. Egeparketgulvene lagt i sildeben er originale.

»Vi er sådan indrettet, at vi hellere vil bo med få møbler eller nogle godt slidte af slagsen, indtil vi kan få fingre i dem, vi virkelig gerne vil have, eller får råd til at få produceret eget design. Faktisk er det ret sjældent, at vi køber nye møbler. Vi synes, at det er langt sjovere at finde ting, der kommer med en historie,« fortæller Ditte, hvilket betyder, at langt de fleste af hjemmets møbler er fundet på div. loppemarkeder o.lign.

»Og så har vi faktisk også byttet os til en del møbler, hvilket gør, at alle vores møbler betyder noget for os udover det rent funktionelle og æstetiske, men i lige så høj grad også vækker minder og sætter en masse tanker i gang.«

Gennemtænkt ombygning

Ved indflytningen vidste familien, at de en dag ville ændre på planløsningen. Lejligheden havde en klassisk lang fordelingsgang og et mindre lukket køkken, som Ditte og Thomas godt kunne tænke sig at ændre. Alligevel boede de i boligen i fire år, før væggen ind til køkkenet blev væltet og en del af gangen lukket af, så lejligheden nu har et stort, gennemlyst køkkenalrum.

»Det er som regel meget godt at bo i en bolig et stykke tid og mærke efter, hvordan lyset og rummene påvirker den måde, du lever i lejligheden på. Vores ombygning blev ikke, som vi i starten havde tænkt os, fordi vi gav os tid til at tænke os om for at finde den rigtige løsning,« siger Ditte Rode og tilføjer, at den relativt begrænsede ombygning kom til at få kæmpe betydning for hele lejligheden og den måde, som familien bruger hjemmet på.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.