Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Antallet af familiehandler stiger i hovedstaden

Ejerlejligheder i Region Hovedstaden kostede i 2016 67 pct. mere end den offentlige vurdering.

En familiehandel kan være en særdeles god forretning i Region Hovedstaden. Arkivfoto
En familiehandel kan være en særdeles god forretning i Region Hovedstaden. Arkivfoto

Det kostede i gennemsnit 30.692 kr. pr. kvm at købe en ejerlejlighed i Region Hovedstaden sidste år. Havde køberne af disse lejligheder været i familie med sælgerne, kunne de have indgået såkaldte familiehandler, der giver dem ret til at prissætte boligen 15 pct. under den offentlige vurdering.

Den offentlige vurdering på solgte ejerlejligheder i Region Hovedstaden sidste år var 18.330 kr. pr. kvm - altså 67 pct. lavere end markedsværdien.

»Den offentlige vurdering er fastfrosset på 2011-niveau, og på de seks år er priserne på ejerlejligheder steget mere end 30 pct. Vi ser, at antallet af familiehandler er steget betragteligt, og den øgede prisforskel betyder, at det bliver mere fordelagtigt at gennemføre en familiehandel,« siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Det var Rigsrevisionens kritik af de offentlige vurderinger, der var årsag til, at vurderingerne dengang blev fastfrosset på 2011-niveau. Der kommer nye offentlige vurderinger i 2019.

»Priserne på ejerlejligheder stiger fortsat, så forskellen mellem den offentlige vurdering og markedsværdien vil fortsætte med at stige. Den skattemæssige fordel ved familiehandlen bliver altså større og større, og derfor forventer vi også, at antallet af familiehandler fortsætter med at stige,« siger Birgit Daetz.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.