Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Se billedet: Her afslører de Muhammad Alis død - der er bare ét stort problem

Højst overraskende var det baseball-holdet Miami Marlins, der som de første kunne annoncere bokseikonet Muhammad Alis død - og det skete tilmed mere end to timer før, at Alis død var officiel.

Kl. 22.05 lokal tid fredag aften smækkede Marlins straks efter deres kamp mod New York Mets et billede på deres storskærm af Muhammad Ali i aktion i bokseringen - med teksten "1942-2016". Det fremgår af billedet herunder.

Problemet på det tidspunkt var imidlertid, at Muhammad Alis død endnu ikke var officiel. Det blev den først godt to timer senere, da en talsmand for familien bekræftede, at 'The Greatest' var gået bort.

Derfor har Miami Marlins fået en del kritik på de sociale medier for at være for hurtige på aftrækkeren, men præsident David Samson afviser, at Marlins har gjort noget forkert.

»Det var ikke en fejl. Vi fik at vide af en person tæt på familien, at han var gået bort. Vi ville gerne have en hyldest ud så hurtigt som muligt,« siger Samson til Miami Herald.

»Han er en vigtig del af vores organisation. Han åbnede vores stadion og kastede den første bold, og han har et tæt forhold (med Miami Marlins, red.). Vi ville ære ham så hurtigt som muligt. Hans arv vil leve for evigt,« fortsætter Samson.

Muhammad Ali blev 74 år gammel. Han har haft sygdommen Parkinson i mere end 30 år, og i de seneste år har han flere gange været indlagt på hospitalet. Han blev torsdag aften indlagt med vejrtrækningsproblemer, og fredag aften lokal tid afgik han ved døden.

Muhammad Ali regnes af mange for være den største bokser, verden nogensinde har set. Han opnåede 56 sejre - heraf  37 på knockout - og fem nederlag i de 61 kampe, han boksede.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.