Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Bog

Humorist og samfundsrevser skriver krimi med noget på hjerte og hjerne

»Kari Hotakainens roman »Åndehul«, som oprindeligt udkom på finsk i 2013, er en krimi, og den lever fint op til skabelonens krav. Men det gør det på en anden, eller rettere sin egen måde,« skriver Berlingskes anmelder. Foto: Veikko Somerpuro /PR.
»Kari Hotakainens roman »Åndehul«, som oprindeligt udkom på finsk i 2013, er en krimi, og den lever fint op til skabelonens krav. Men det gør det på en anden, eller rettere sin egen måde,« skriver Berlingskes anmelder. Foto: Veikko Somerpuro /PR.

Langt de fleste krimier følger en forholdsvis fast skabelon. En forbrydelse begås, en efterforsker og hans eller hendes hold går i gang med at undersøge sagen. Tingene viser sig at være mere komplicerede end som så. Undervejs leges der kispus med læseren, som pirres til at gætte med på, hvad der mon er sket, og hvem der stod bag. Og til sidst falder alle brikker på plads.

Kari Hotakainens roman »Åndehul«, som oprindeligt udkom på finsk i 2013, er en krimi, og den lever fint op til skabelonens krav.

Men det gør det på en anden, eller rettere sin egen måde: En unavngiven kriminalkommissær betror sig til et »du« om de sager og forhør, der er dagligdagen for en efterforsker.

Det handler selvfølgelig om at få en tilståelse ud af den mistænkte – og gerne hurtigst muligt. Men det er klart, at der følger overvejelser med: Hvad gjorde, at dette menneske endte som forbryder? Var det en rimelig gerning, selvom den var ulovlig? Overvejelser over skyld, straf, retfærdighed, ansvar.

Ét forløb fylder især i beretningen. Her blev kommissæren nemlig selv involveret undervejs. For adspredelsens skyld synger kommissæren med i et kirkekor.

En af de andre korsangere er kirketjener i kirken og betror kommissæren, at han den seneste tid har suppleret sin skræntende privatøkonomi ved at afklæde de afdøde, der kommer til kirken for at blive bisat eller begravet, og lade sin kone sy dåbs-, konfirmations- og bryllupskjoler af ligklæderne. I et perspektiv er det en uskyldig affære – ingen vil jo savne tøjet.

Men kirketjeneren har moralske skrupler og plages efterhånden af mareridt og dårlig samvittighed. Så han søger kommissærens råd. Dette lyder: Find én at betro dig til, for kommissæren har sager nok at brydes med og vil helst ikke involveres. Men er jo så lige blevet det.

Kirketjeneren følger rådet og åbner sig for en af de andre korister, Frisøren. Også hun har sit at slås med. Og også hun har betroet sig til kommissæren.

Hendes mand er blevet lam fra livet og ned for mange år siden, og har udviklet sig til en bedrevidende hustyran. Hun accepterer sit lod, lige indtil den dag han afkræver hende, at hun taler om sine følelser for ham. Dette vækker en vrede hos hende, og hun lægger en plan for en udvej.

Hvad denne plan er, og hvad dens forbindelse til såvel kirketjeneren som kommissæren bliver, skal selvfølgelig ikke afsløres her. Dette trekantsdrama er romanens motor. Dens spinden og accelererende kraft skal man selv have lov at opleve. Det samme gælder erfaringen af, hvem det mystiske »du«, kommissæren henvender sig til, er.

De, der tidligere har læst Hotakainen vil vide, at han er en stor humorist og samfundsrevser. Humoren er også til stede i denne roman, men det samfundskritiske er erstattet af et mere eksistentielt perspektiv.

Hotakainen lader den tyngede kommissær være kanal for spekulationer over forbrydelse og straf, og over forbryderens personlighed: »Jeg betragter menneskets natur fra min egen vinkel … hvis en civil, altså en af jer, ser en kriminel, tænker han måske: sikke et ubehageligt og mislykket menneske. Men jeg ser bare et individ, der har opført sig usædvanligt.«

Det er dette perspektiv, der farver fremstillingen. Bag selv de mest brutale forbrydelser, er der et menneske, for hvem den uhyrlige handling gav mening i situationen.

Sideløbende med fortællingen om kirketjeneren og frisøren, præsenteres vi således for en stribe voldsomme, absurde, ja endda makabre sager: En kidnapning med den hensigt at vinde den kidnappedes kærlighed; et par, der slår hinanden ihjel, fordi deres individuelle jagt på fortidens skønhed mislykkes. Og meget mere.

Det er tankevækkende, klogt, sjovt og spændende. Krimi med mere på både hjerte og hjerne, end hovedstrømmen ellers giver os.

Titel: Åndehul
Forfatter: Kari Hotakainen.
Oversætter: Birgita Bonde Hansen.
Sider: 192.
Pris: 250 kr.
Forlag: Gyldendal.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.