Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
bb

»Vi mangler bare, at De Radikale også forstår, at vi må gøre noget alvorligt. Men det haster«

Den tidligere formand for Carlsberg-fondet og professor Poul Chr. Matthiessen blev i sin tid stemplet som fremmedfjendsk og racist, da han ville belyse migrationen statistisk. Nu svarer han igen i sin selvbiografi, hvor han maner til handling.

Demografiprofessor P.C Matthiesen.
Demografiprofessor P.C Matthiesen.

I slutningen af 90erne forsøgte du at kaste lys over indvandringen ved statistisk-demografiske udredningsarbejder, men stødte på modvilje fra Justitsministeriet. Du skriver i din erindringsbog, at Justitsministeriets embedsmænd »anvendte alle tænkelige midler for at hindre udlevering af de nødvendige oplysninger« og at de var »hovne og træge?«
»Ja, sådan var det. Jeg var konsulent for Danmarks Statistik, og vi ville have statistik på indvandringen, som var betydelig. Men når vi forsøgte at få fat i relevante personer i ministeriet var det umuligt. Endelig fik vi et møde, men de var ikke imødekommende.«

Hvad var årsagen?
»Dengang var det sådan, at der ikke måtte komme for meget frem om indvandringen. Der var politisk modvilje mod at dække området. De Radikale ville ikke belyse emnet, fordi det var et tabuområde, og den holdning smittede af på Justitsministeriet. Så embedsmændene i ministeriet fornemmede, at det var et betændt område, og man ville ikke hjælpe med at belyse det.«

Du skriver, at Danmark burde afskaffe eller ændre FNs flygtningekonvention, så ikke alle kan søge flygtningestatus. Vil du fastholde det?
»EU bør gøre noget, for allerede i dag er konventionen gennemhullet. Konventionen overholdes ikke, så hvorfor ikke ændre den? Det er forkert, at vi bruger alle ressourcer på at hjælpe nogle få, der søger hertil, når det eneste, der giver mening, er, at alle ressourcer bruges i nærområderne til gavn for de mange.«

Vil denne emigration efter din mening fortsætte med massevandringer, som du beskriver det?
»Ja, det er mit budskab. Den nuværende kurs er perspektivløs, og hvis der ikke sker noget afgørende nyt, bliver vi rendt over ende. Men det er ikke blot for vor skyld, at politikken skal ændres, men også for de mange nødlidende, som vi bør hjælpe i nærområderne.«

Du skriver, at politikerne ikke har handlet resolut nok?
»Det står jeg ved. Debatten er ikke dyb nok, men der er ved at ske afgørende ændringer, hvor for eksempel Socialdemokratiet har indset problemets dybde. Nu mangler vi bare, at De Radikale også forstår, at vi må gøre noget alvorligt for ikke at blive rendt over ende. Men det haster.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.