Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Utroskaben er forudsigelig i Paris

Mette Reinhardt Jacobsen bryder ikke ind i nye territorier med »Vil ikke forstyrres«, hendes anden roman. Tværtimod.

Cover
Cover

 

Af Per Krogh Hansen kultur@berlingske.dk

 

Anne og Anders fremstår som det perfekte par. Begge har gang i karrieren, de har tre velfungerende børn og ser godt ud. Men så boller Anders udenom med en yngre kvinde, Bibi, fra hans arbejde. Han flytter fra Anne, men vender tilbage. Dog har ægteskabet fået skrammer. Da Anders får tilbudt at blive udstationeret i Paris, øjner parret en mulighed for at alt kan blive godt igen. Men Bibi er også sendt til Paris, opdager Anne, da hun tager derned for at finde en bolig til familien. Jalousien og mistroen gnaver, selv om Anders forsikrer, at han ikke kører noget med Bibi længere.

Lyder det umiddelbart som en historie, man har læst før? Eller måske set som film? Mette Reinhardt Jacobsen bryder ikke ind i nye territorier med »Vil ikke forstyrres«, hendes anden roman. Tværtimod, så er det hele temmelig trivielt og forudsigeligt, og sådan lidt hyggeligt-ironisk fortalt. Man hænger på til enden fordi man gerne vil have bekræftet, at Anders får det boksestød, han fortjener, og som Anne i starten af romanen erhverver sig kompetencer i at uddele, og man irriteres lidt over hendes småfornærmede og blufærdige væremåde, men trøster sig ved, at hun trods alt ikke er lige så rædsom, som de øvrige kvinder i romanen: Bibi og de »expat-hustruer«, hun møder i Paris, og hvis liv er indskrænket til kropspleje, børnepasning og længsel efter nyt om kongehuset og danske ugeblade. De er måske nok veluddannede, men de har helt tabt forbindelsen til og interessen for den lidt større virkelighed, de er en del af – den politiske, samfundsmæssige, kulturelle, virkelighed.

I den henseende er »Vil ikke forstyrres« en bog, der passer til dem. Den er nemlig også blottet for referencer til den større sammenhæng. I princippet kunne det lige så godt være London, New York eller Hamburg, Anne og Anders flytter til, for bortset fra lidt stednavne er der ikke noget, der binder bogen til Paris. Det er intimsfæren, der er i søgeren, men selv de ellers forventelige skildringer af trakasserierne mellem køn og karriere, børn og karriere, osv. er fraværende.

Mette Reinardt Jakobsen skriver ikke dårligt – hvis man ser bort fra en virkelig irriterende vane med at rykke det, man teknisk kalder »inkvit« (dvs. den anførende sætning i forbindelse med replikker, fx »sagde han«) ned i det efterfølgende afsnit. Dette »trick« kan måske nok bruges en enkelt gang eller to for at skabe en tøven eller en pause i teksten, men hér benyttes grebet konsekvent, og resultatet er, at læsningen humper afsted som på et punkteret hjul.

Den slags burde en redaktør have fanget, ligesom han eller hun måske nok kunne have sendt manuskriptet tilbage med ønske om noget mere relevans og et bredere udsyn.

 

Vil ikke forstyrres

Forfatter: Mette Reinhardt Jakobsen. Sider: 200. Forlag: Byens Forlag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.