Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Roman

Trisse Gejl skriver om alt det, der forsvandt

»Ulvekvinten« er en rystende og sandhedssøgende roman, der trækker os med helt hen til afgrunden.

Trisse Gejls »Ulvekvinten« er en væsentlig roman med fin rytme i sproget.
Trisse Gejls »Ulvekvinten« er en væsentlig roman med fin rytme i sproget.

Trisse Gejl kan bygge op til katastrofer, så man sidder ude på kanten af stolen. Helt galt bliver det, når det er et barn, der bliver trukket med hen til afgrundens rand. Sådan som det sker i hendes nye roman »Ulvekvinten«.

En ulvekvint er i musikkens verden en kvint ,som er meget falsk. Romanens hovedperson, Zoe, er noget ved musikken. Hun er pianist, underviser på konservatoriet og har en drøm om at komponere igen, og man mærker straks, at hun har et receptivt, skønhedshungrende og dirrende kunstnersind og en usikkerhed omkring sit ægteskab, hvor manden ofte er fraværende.

Hun har et grundlæggende fint forhold til sin ni-årige, velbegavede søn og tætte bånd til sin kunstfotograf-veninde, men hun føler, at tæppet er trukket væk under fødderne på hende, og i sin tiltagende psykiske krise, med søvnløshed og tankemylder, lider hun af grænseløs skyldfølelse, ja nærmest global samvittighedskval.

Det på én gang rystende og medrivende ved »Ulvekvint« er, at Zoes nedtur ses med sønnens og venindens øjne. Vi føler med sønnen, der både forstår og ikke forstår morens handlinger og reaktioner, og det ubærlige er, at han lærer at kontrollere sin egen adfærd. Trisse Gejl evner at få os til at tænke på det almene i problematikken: Det drejer sig ikke kun om et elektrisk kunstnersind, men om en person, der kigger ned i afgrunden.

Stor psykologisk indsigt

Psykiske kriser er noget, vi alle kan komme til at stifte bekendtskab med, og romanen erindrer os om, at vi skal være vågne, når en person i vores omgivelser balancerer på kanten. Men som det også antydes i romanen, kan det være vanskeligt at aflæse signalerne:

»Selv de frygteligste afgrunde kan fremkalde beundring hos dem, der ikke selv styrter ned i dem.«

Trisse Gejl har en fin rytme i sproget, stor psykologisk indsigt og en vilje til at søge sandheden, skrælle ind til benet. Det var også tydeligt i hendes foregående roman, »Siden blev det for pænt« (2011), der også er en kunstnerroman. Her, i »Ulvekvinten«, er der en empatisk indkredsning af sønnens, ægtemandens og venindens kærlighed til Zoe – og en skarp pointering af afmagten.

En billedhugger i bogen udtrykker en central indsigt, når han siger, at han i sit arbejde med skulpturen leder efter »det andet. Alt det de andre hugger væk«. Zoe tilføjer: »det er alt det, der forsvandt, der var det vigtige. Ikke den figur man blev til«.

»Ulvekvinten« er en væsentlig roman, der rummer stor psykologisk indsigt – skrevet med pendulbevægelser mellem det skræmmende og det varmende.

Titel: Ulvekvinten. Forfatter: Trisse Gejl. Sider: 253. Pris: 250 kr. Forlag: People’s Press.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.